DOF er på rette kurs
Trækkende traner. Foto: Lauge Fastrup.
Efter et økonomisk udfordrende 2024 er vi nu på vej mod balance.
Underskuddet på 4,5 millioner og de øgede udgifter i det forgangne år skyldtes blandt andet IT-omkostninger og revision samt nedgang i arvedonationer. Der er nu vedtaget et 2025-budget med et forventet overskud på 1,5 millioner kroner, og der er lagt en stram plan for, at økonomien fremadrettet skal styrkes yderligere.
Besparelser, strukturændringer og øget fokus på indtægter har allerede haft effekt. Det har krævet svære beslutninger, herunder afskedigelser og nedskæringer, men også givet plads til nye tiltag, som f.eks. øget medlemsengagement og interesse for testamentariske gaver.
Vi er dybt taknemmelige for den opbakning, vi har mødt fra både frivillige og medlemmer. Jeres støtte er afgørende for, at vi kan fortsætte arbejdet for fuglene og naturen.
Hvis endnu flere vælger at modtage DOF’s magasiner digitalt, kan vi reducere portoudgifterne markant – en lille ændring, der gør en stor forskel.
Med rettet opmærksomhed og fælles vilje har vi sat kursen, og DOF er i gang med at lette igen.
Læs DOF's årsberetning 2024 for mere information om året der gik