Så er den her - DOFbasen som app til din Iphone

torsdag 16. maj 2019
Det er maj måned, og der venter en forlænget weekend lige rundt om hjørnet, så du skal da helt sikkert i felten. Med dig kan du nu tage den længeventede DOFbase-app.

  app1 

Så har DOFbasen fået en iOS indtastningsapp til brug på iPhone

Du kan downloade den fra Apple Store her. Brug af appen kræver, at man er oprettet som DOFbasebruger. Hvis ikke du er det, kan du blive det her.

Bemærk, at data kommer direkte i den rigtige DOFbase i fuld offentlighed. 

Oplever du tekniske problemer med appen, så brug fejlmeldingsfunktionen i selve appen. Har du andre spørgsmål til den, kan du altid kontakte DOFbasens projektledelse, som du finder her.

Appen er lavet som en kopi af indtastningsappen til Android, på nær enkelt forskelle som følge af designkrav fra Apple, fx placering af knapper. 

app2

Følgende er bl.a. med i denne version:

• Indtastning af ture og observationer
• Brug af GPS gør lokalitetsvalg nemmere, enten ud fra kort eller ud fra liste over nærmeste lokaliteter
• Autoudfyldelse på art og lokalitet samt hurtig adgang til senest anvendte
• Mulighed for genanvendelse af adfærd samt hurtig adgang til senest anvendte
• Rapportering af alle obligatoriske samt ikke-obligatoriske informationer på observationen
• Slette/rette egne indtastninger
• Løbende upload af indtastninger
• Offline-indtastning mulig, der uploades automatisk ved næste stabile internetforbindelse
• Mange muligheder for personlige indstillinger for sortering, åbning af indtastningsvindue osv.

app3

Følgende vil vi meget gerne have med i en fremtidig version:

• Upload af foto/lyd
• Indtastning af ynglepar
• Avanceret validering

God fornøjelse med appen, som vi ved, har været længe ventet!

Mvh
DOFbasegruppen