Nu arbejder DOF for bæredygtigt træ
Han fortsætter:
”FSC er for DOF af se et tiltrængt supplement til den lovgivningsmæssige regulering af skovdriften. Et supplement, der pludselig gør det økonomisk interessant for skovejerne at tage naturhensyn, fordi de derved kan få adgang til lukrative markeder - og måske kan tjene lidt mere per solgt kubikmeter træ. Det forudsætter imidlertid, at vi som grøn organisation også er med til at støtte op om ordningen og stå inde for lødigheden. Og det gør vi blandt andet gennem et medlemskab,” siger han.
Udover at støtte FSC-ordningen, vil DOF også arbejde for mere fuglebeskyttelse i de standarder, som ligger til grund, når træer i en skov fældes efter ordningen.
”DOF vil med sit medlemsskab af FSC gerne støtte op om en ordning, der kan bringe stærefløjt og spættetrommen tilbage i bogreolen og spisebordet. En forudsætning herfor er, at nogen taler fuglenes sag, når standarderne for bæredygtig skovdrift fastlægges - og det vil DOF gøre, siger Henrik Wejdling.
Sekretariatsleder i FSC, Loa Dalgaard Worm, er glad for DOF’s medlemskab.
”NGO-engagement er en af hjørnestenene i FSC Danmark. Sammen med virksomhederne lægger NGO’erne linjen for vores arbejde og bidrager med ekspertviden på hver deres område. Derfor er vi glade for, at DOF har valgt at melde sig ind i FSC Danmark og vi ser frem til samarbejdet,” siger hun.
Forbrugerne kan allerede i dag vælge FSC-mærket træ i butikkerne.
Kort om FSC-mærket træ:
Når du køber et FSC-mærket produkt, støtter du mennesker, dyr og planter over hele kloden. FSC er en garanti for, at der ikke fældes mere træ, end skoven reproducerer. Samtidig sikrer FSC, at skovarbejderne får en uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Gå efter FSC-mærket og gør en forskel!