ØRNEKLUBBEN: Sneum Digesø
Det er sommer og fuglene har travlt med at opfostre deres unger. I Sneum Digesø er der et mylder
af liv med en stor koloni af hættemåger, ænder, sangfugle og mange andre fugle. Måske er vi
heldige også at se store fugle som havørn eller skestork?
Vi skal også snakke om, hvorfor fuglenes næb ser så forskellige ud.
Husk: Påklædning efter vejret, kikkert og evt. en madpakke.
TILMELDING
ikke nødvendigt på denne tur
TURLEDER Inge Nagstrup, 2164 4401 ()
KONTAKT Inge Nagstrup, 2164 4401
MØDESTED
P-pladsen ved Sneum Digesø, Sneum Slusevej 39, 6731 Tjæreborg
GPS 55.434, 8.60718
SE STORT KORT
Vejret var på denne søndag ikke særligt sommerligt med hård vind fra nordvest og 13 grader, men det forhindrede ikke to friske ørneklubmedlemmer i at troppe op ved Sneum Digesø.
Her var der mange fugle at kigge på, ikke mindst de mange tusinder Hættemåger, som yngler på øerne. Det var spændende at se, hvordan de alle kom på vingerne, når en rovfugl havde udset sig et bytte i kolonien. Der var også mange Skestorke på øerne, og i søen var der Troldænder, Toppet Lappedykker og Grågæs.
I krattet sang Munken og Gransangeren, og ude på forlandet var der Rødben, Gravand og Canadagås.
Allersidst på turen kom der en ung Havørn flyvende lige hen over hovedet på os.
Dagens tema var fuglenæb og vi snakkede om, hvad fuglene bruger næbbet til, og hvor forskellige næbbene kan være udformet.

