Fugleture og aktiviteter med DOF BirdLife
  Oplev Danmarks rige fugleliv på guidede fugleture, foredrag og naturaktiviteter arrangeret af DOF BirdLife. Uanset om du er ny i fuglekiggeri eller erfaren ornitolog, finder du spændende oplevelser i hele landet – fra kyst og skov til bynære naturområder.
  Deltag på årets mange fugleture, lær mere om arterne, og bliv en del af fællesskabet blandt natur- og fugleelskere. Her kan du møde DOF’s lokale guider, få inspiration til nye steder og nyde naturen i godt selskab.
 
	
						  
																	
På opdagelse i Vickys vilde verden - Foredrag
DOF Storstrøm, DOF Storstrøm, Vordingborg Kommune
LøRDAG 30. APRIL 2022 
 KL. 14:00 - 16:30
 Foredrag/møder
DOF Storstrøm byder på en fornøjelig eftermiddag med Vicky Knudsen på Avnø Naturcenter. 
Danmark er spækket med den vildeste natur og utallige fantastiske arter af både planter og dyr. Tag med Vicky på opdagelse og hør, hvilke fantastiske dyr og planter du kan finde i din egen baghave eller sågar på dit loft eller i din kælder. Men også om nogle af Vickys største oplevelser i den danske natur, og hvorfor evolutionen og fuglene har så stor en plads i hendes hjerte.
Med en stor portion viden og humor deler biolog og naturformidler Vicky Knudsen ud af sin begejstring for naturen. Der er stor chance for at blive både underholdt, fascineret og klogere på de fantastiske arter i den danske natur.
Vicky Knudsen er især kendt for TV2 programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr sammen med Bjørli Lehrmann, Morten DD og Sebastian Klein og det ugentlige P1 program Vildt Naturligt sammen med Johan Olsen.
TILMELDING Foredraget er gratis og henvender sig både til børn og voksne, men tilmelding er nødvendig, og det gør man ved at sende en mail til Bente Larsen på nvl@outlook.dk eller tlf. 2461 6626 med oplysning om navn og antal deltagere.
KONTAKT Bente Larsen, 2461 6626  (
nvl@outlook.dk)
MØDESTED Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, 4750 Lundby.