Bustur til Gyldensteen Strand og J. Larsen museet

DOF Østjylland, Aarhus Kommune
LøRDAG 11. JANUAR 2020
 KL. 07:00 - 18:00
 Fugletur/Begyndertur/Heldagstur/Event

Denne gang går turen til Gyldensteen Strand, som blev erhvervet af Aage V. Jensens Fonde i 2011. På området er etableret Danmarks nok flotteste Naturrum med skolestue, toiletter og diverse informationstavler. Vi ser hvad der befinder sig af fugle, i området både ved Gyldensteen Strand og gør også et stop ved det nærliggende fugletårn ved Dæmmingsminde.

Herefter går turen mod Kerteminde, hvor vi skal se udstillingen FUGL 2019. Udstillingen tager pulsen på dansk fuglekunst anno 2019 og præsenterer omkring 175 spændende værker af 75 forskellige kunstnere, i forskellige kunstarter og materialer, men med det til fælles, at alle værker har fuglen som motiv.

I kan læse mere om udstillingen på hjemmesiden for Johannes Larsen museet samt i bladet ”Fugle og Natur”

Forplejning: Der vil være morgenbrød i bussen, frokost må du selv sørge for, men der vil være kage om eftermiddagen, og en forfriskning i bussen på vej hjem

Pris: Turens pris pr. deltager vil være 250 kr., som inkluderer bus, morgenbrød, kage til eftermiddagskaffen og en forfriskning på undervejs. Betales når tilmeldingen er bekræftet, og senest 31. december til konto 1551-5510961. Ved afbestilling af turen refunderes det fulde beløb ved afbestilling senest 31. december, herefter kan betalingen ikke forventes refunderet! HUSK at oplyse navn, adresse og tlf. eller e-mail (helst begge) for alle deltagere ved tilmeldingen.

Antal deltagere: Max 30 deltagere. Turen gennemføres ved minimum 18 deltagere.

Praktiske oplysninger: Husk madpakke til frokost, drikkevarer, påklædning efter vejret, herunder evt. regntøj, solidt fortøj, kikkert, evt. teleskop og felthåndbog.

Turledere: Bent Birk Kristensen, Inger F. Jensen og Ole F. Jensen

TILMELDING 

Senest 31. december 2019 til Bent Birk Kristensen, e-mail bentbirk(a)outlook.dk, eller tlf. 40 30 13 42



PRIS 250 kr.

TURLEDER Bent Birk Kristensen, 40 30 13 42 () og Inger F. Jensen, 20 91 99 70 ()

KONTAKT Ole Jensen, 23 29 01 18

MØDESTED 

Tidsplan:

Afgang lørdag d. 11. januar ved pendler P-pladsen afkørsel 40 på E45, Randers C, kl. 8.00 (GPS: 56.468434, 9.983303)

P-pladsen ved Letbanen på Klokhøjen, Lisberg ca. kl. 08:45, (GPS: 56.212053, 10.164860), og fra

Viby Torv kl. 09:15 (Aarhus) (GPS: 56.128562, 10.164403).

Pendler P-Pladsen ved E45 afkørsel 52, Skanderborg V. kl. 09.30 (GPS 56.044961, 9.897394)

Der vil i særlige tilfælde være mulighed for påstigning undervejs på ruten, kontakt evt. en af turlederne angående dette.

Afgang fra Kerteminde samme dag ca. kl. 15:30, ankomst Viby Torv ca. kl. 18:00



GPS 56.4684, 9.9833
SE STORT KORT