Regnfuld sommer giver færre svaleunger
onsdag 1. august 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En tør og solrig august kan dog rette op på årets indtil nu ringe produktion af unger hos landsvalerne. To ud af tre svalepar får deres andet kuld hen over sensommeren
Jan Skriver
Èn svale gør ingen sommer, og sommeren i år har indtil nu ikke gjort ret mange landsvaler, for regn og rusk har i perioder forhindret svalerne i at fange insekter nok til deres unger, som så er bukket under af sult i rederne.
Der er også tidligere set eksempler på, at regn og fugt i luften ligefrem har fået svalereder til at løsne sig og falde ned fra bygninger.
- Det er meget svært at sætte præcise tal på denne regnfulde sommers negative betydning for svalernes produktion af unger, men ynglesæsonen 2007 er i hvert fald et godt stykke under gennemsnittet, som det ser ud nu, siger ornitologen Peder Thellesen, der er landmand og ringmærker.
Gennem cirka fire årtiers studier af landsvalebestanden og ringmærkning af rundt regnet 6.000 svaler på sin ejendom i landsbyen Gl.
Hjortkær øst for Esbjerg har Peder Thellesen bidraget til ny viden om landsvalens trækforhold og levevilkår.
Mange fuglearter, der får flere kuld i løbet af en sæson, lægger oftest flest æg i første kuld, som er det mest frugtbare. De aktuelle klimaforandringer i retning af mere våde og blæsende somre vil måske skubbe landsvalernes relative ynglesucces mere i retning af sensommerens andet kuld, end det hidtil har været tilfældet.
- Erfaringerne viser, at solrige og tørre forår og forsomre i juni giver store førstekuld af svaler med en høj overlevelse. Hvis højsommeren er regnfuld, mens sensommeren bliver tør og rig på sol kan det give grundlag for en forholdsmæssigt større overlevelse hos ungerne i svalernes andet kuld, der bliver lagt i august. To ud af tre par landsvaler får to kuld i løbet af en sommer, siger Peder Thellesen, hvis gård med kreaturer i år huser hele 35 par landsvaler, hvilket er ny rekord på ejendommen.
- Mindst 4 af "mine" kuld er gået helt tabt på grund af regn og blæst. Desuden har der været døde unger i en række andre reder. Det værste, jeg har oplevet i relation til svalernes ynglesæsoner, indtraf i 1984, da 8 svalekuld på min gård døde. En tredjedel af alle unger gik tabt den sommer.
Formentlig ikke kun hos mig lokalt, men sikkert også på landsplan. Dengang regnede og blæste det uafbrudt i mange dage, hvilket er det værste for svalerne. I år er der nok kommet meget regn, og der har blæst kraftigt i perioder, men der har også været ophold i ruskvejret. Og så kan svalerne i reglen nå at fange insekter nok til deres unger. Men sommerregn eller kuling i en uge kan de ikke klare, siger Peder Thellesen.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har netop opgjort de samlede regnmængder fra juni og juli. 250 millimeter blev det til, hvilket er mere end det dobbelte af det normale for årstiden.
Juni blev den vådeste af sin slags nogensinde, mens juli blev den næstmest nedbørsrige, der nogensinde er målt.
Der er også tidligere set eksempler på, at regn og fugt i luften ligefrem har fået svalereder til at løsne sig og falde ned fra bygninger.
- Det er meget svært at sætte præcise tal på denne regnfulde sommers negative betydning for svalernes produktion af unger, men ynglesæsonen 2007 er i hvert fald et godt stykke under gennemsnittet, som det ser ud nu, siger ornitologen Peder Thellesen, der er landmand og ringmærker.
Gennem cirka fire årtiers studier af landsvalebestanden og ringmærkning af rundt regnet 6.000 svaler på sin ejendom i landsbyen Gl.
Hjortkær øst for Esbjerg har Peder Thellesen bidraget til ny viden om landsvalens trækforhold og levevilkår.
Mange fuglearter, der får flere kuld i løbet af en sæson, lægger oftest flest æg i første kuld, som er det mest frugtbare. De aktuelle klimaforandringer i retning af mere våde og blæsende somre vil måske skubbe landsvalernes relative ynglesucces mere i retning af sensommerens andet kuld, end det hidtil har været tilfældet.
- Erfaringerne viser, at solrige og tørre forår og forsomre i juni giver store førstekuld af svaler med en høj overlevelse. Hvis højsommeren er regnfuld, mens sensommeren bliver tør og rig på sol kan det give grundlag for en forholdsmæssigt større overlevelse hos ungerne i svalernes andet kuld, der bliver lagt i august. To ud af tre par landsvaler får to kuld i løbet af en sommer, siger Peder Thellesen, hvis gård med kreaturer i år huser hele 35 par landsvaler, hvilket er ny rekord på ejendommen.
- Mindst 4 af "mine" kuld er gået helt tabt på grund af regn og blæst. Desuden har der været døde unger i en række andre reder. Det værste, jeg har oplevet i relation til svalernes ynglesæsoner, indtraf i 1984, da 8 svalekuld på min gård døde. En tredjedel af alle unger gik tabt den sommer.
Formentlig ikke kun hos mig lokalt, men sikkert også på landsplan. Dengang regnede og blæste det uafbrudt i mange dage, hvilket er det værste for svalerne. I år er der nok kommet meget regn, og der har blæst kraftigt i perioder, men der har også været ophold i ruskvejret. Og så kan svalerne i reglen nå at fange insekter nok til deres unger. Men sommerregn eller kuling i en uge kan de ikke klare, siger Peder Thellesen.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har netop opgjort de samlede regnmængder fra juni og juli. 250 millimeter blev det til, hvilket er mere end det dobbelte af det normale for årstiden.
Juni blev den vådeste af sin slags nogensinde, mens juli blev den næstmest nedbørsrige, der nogensinde er målt.
