Ørnens Dag viste næb og klør i vekslende vejr
Ørnens Dag ved Klostermølle bød på 4 havørne og glade besøgende. Foto: Kim Skelmose.
De fleste af omkring 200 besøgende ved Danmarks største sø Arresø i Nordsjælland fik områdets havørnepar at se, da der på Ørnens Dag fra søbredden blev spejdet efter Nordeuropas største rovfugl.
Ørneparret blev set fint i teleskop, da det sad på isen et stykke ude på søen. Pludselig lettede ørnene, og fløj østpå mod Nejede Vesterskov.
- Det var en fin oplevelse, og vejret var over forventning med tørvejr det meste af dagen. For mange af deltagerne var det første gang, at de så en havørn. Vi er ret sikre på, at parret på isen var yngleparret i Nejede Vesterskov, så meget tyder på, at ørnene er klar til en ny ynglesæson, siger Carsten Michael Jørgensen fra DOF Nordsjælland.
Arrangementet ved Arresø bød blandt andet på en fremvisning af ørnene samt andre danske rovfugle for alle fremmødte børn af Ørneklubbens fugleambassadører. Foto: DOF Nordsjælland.
I alt blev der set fire havørne ved Arresø i løbet af Ørnens Dag, hvor Ørneklub Nordsjælland havde en snes børn og deres forældre og mange bedsteforældre med på en guidet tur langs Pøleå øst for Arresø.
Kongeørn og oddere i sigte
I Lille Vildmose i Østhimmerland blev der i løbet af dagen set tre havørne og en kongeørn meget passende fra Rovfugletårnet, som giver udsigt til nabolaget af kongeørnens yngleplads i Høstemark Skov.
- Desværre var vejret meget dårligt med regn og dis en stor del af tiden, så vi kunne ikke opholde os i de åbne fugletårne i området. Men der var alligevel mange fine oplevelser i løbet af dagen, blandt andet så vi to oddere på isen på Tofte Sø og der var stor tornskade og blå kærhøg i vildmosen, fortæller Anton Thøger Larsen, der var en af DOF BirdLifes erfarne guider på Ørnens Dag.

I Lille Vildmose var det både børn og voksne som stod for at fortælle om fuglene. Foto: DOF Nordjylland.
I Lille Vildmosecentret var der masser af aktiviteter for børn, fortæller Gitte Holm, der er fugleambassadør i Ørneklubben og formand for DOF BirdLifes afdeling i Nordjylland.
- Vi fik testet vores nye koncept ’Børn formidler til børn’, hvor de yngste medlemmer formidlede fugle til gæster i Vildmosecentret. Der blev snakket om fuglenæb og fødeemner, for hvad kan man egentlig spise med hvilket næb. En rigtig hyggeligdag, siger Gitte Holm.
Udkig fra 25 ørnevenlige områder
Skønsmæssigt tog op imodet par tusinde gæsterimod tilbuddet på de 25lokaliteter, hvor DOF BirdLife stod klar med kikkerter og teleskoper i løbet af Ørnens Dag. Det var 20. gang, at arrangement fandt sted med det hidtil højeste antal lokaliteter i spil.Kun i 2021, da corona lukkede landet ned, er arrangementet glippet.

På trods af tåget vejr var humøret også højt på Ørnens Dag ved Ølene på Bornholm. Foto: DOF Bornholm.
Alle lokaliteter var bemandet med guider fra DOF BirdLife, så ingen blandt publikum var i tvivl om artsbestemmelsen, når de store vingefang viste sig i luftrummet.
Ny ynglesæson er på vingerne
På sin vis er Ørnens Dag den sidste søndag i februar en slags startskud til ørnenes ynglesæson. De kommende dage vil de voksne danske ørne være i fuld gang medderes ynglesæsonanno 2026, og hvis de seneste mange års trend fortsætter, vil ynglebestanden vokse til i nabolaget af 200 ynglepar.
I 2025 var der 181 par havørne i Danmark og otte territorier med kongeørne.
Mens de ynglemodne ørne har travlt med familielivet,kan man mange steder i den danske kystnatur og ved store søer og moser opleve unge havørne, der flakker en del omkring i landskabet, hvor de gør sig erfaringer med livet som jægere, inden de som regel i 3-4-årsalderen er modne til selv at stifte familie. Den danske bestand af havørn har siden artens genindvandring i 1995 fået mindst 2.073 unger på vingerne. Det har DOF BirdLifes Projekt Øren registreret.
Ørnens Dag i tal:
Albertslund: 30 deltagere, 0 havørn.
Arresø: 200deltagere, 4havørne.
Avnø: 70deltagere, 2 havørne
Ballum Sluse: 20deltagere, 0 havørn.
Bølling Sø: 57 deltagere, 2 havørne.
Egå Engsø: Aflyst
Fanø:
Filsø:
Fugledegård, Kalundborg: 100 deltagere, 6 havørne.
Kalvebod Fælled: 50 deltagere, 2 havørne.
Klostermølle: 30 deltagere, 4 havørne.
Kongesluseåen: 30 deltagere,1 havørn.
Kongens Kær: 40deltagere, 2 havørne.
Lille Vildmose: 200 deltagere, 3 havørne,1kongeørn.
Maribosøerne: 20 deltagere,1 havørn.
Nyord Enge:
Rands Fjord:
Roskilde/Jyllinge:145deltagere, 14 havørne.
Skjern Enge:
Slivsø:
Stige Ø:
Vejlerne:
Vidå Sluse:
Vilsted Sø: 30 deltagere, 2 havørne.
Ølene, Bornholm: 60 deltagere, 0 havørn.