Optur for verdens største terne: Rovternen etablerer større kolonier i Danmark

Rovternen er let at kende på sit dolkformede og knaldrøde næb og kan med lidt held ses styrtdykke efter fisk på helt op til 25-30 centimeters længde. Foto: Dennis Jacobsen.

For første gang i nyere tid er der i år talt flere end 100 par ynglende rovterner i den danske kystnatur. På Saltholm i Øresund blev der under årets optælling af ynglefugle talt 82 par rovterner, og på Små Ægholme nord for Møn var der en koloni på 30 par.

Også i Det Sydfynske Øhav har rovternen ynglet. Her var der tre par, som dog ikke fik unger på vingerne, da højvande ødelagde sæsonen for de store terner.

- De senere år er der opstået en ny tendens hos rovternen i Danmark. Hvor arten i de første år efter at være vendt tilbage som dansk ynglefugl ynglede fåtalligt og spredt på de lokaliteter, hvor den slog sig ned, går tendensen nu i retning af større kolonier på få lokaliteter, hvor fuglene yngler meget tæt, ligesom det for eksempel ses hos splitternen, siger Jens Søgaard Hansen, der er naturmedarbejder i Miljøstyrelsen, hvor han tæller ynglefugle i kystnaturen som led i NOVANA-overvågningen (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, red.).

- At rovternen vælger at etablere sig i større kolonier hænger sammen med, at et tæt naboskab giver fuglene større tryghed og sikkerhed mod fjender. Hvis fremgangen for rovternen i Danmark fortsætter, kommer vi formentlig til at opleve større kolonidannelse fremfor flere små kolonier. Den store ubekendte i forhold til fremgang for arten, er fugleinfluenzaen. Vi har set, at virussygdommen har krævet massedød hos splitterner og hættemåger de senere år. Rovternen er sårbar overfor fugleinfluenza, fordi den yngler så tæt, siger Jens Søgaard Hansen.

Godt nyt fra østfronten

Efter 90 års fravær som regelmæssig dansk ynglefugl blev rovternen i sommeren 2008 på ny fundet ynglende i Danmark, da et enkelt par blev observeret på Saltholm i Øresund. Det blev dengang betegnet som en sensation.

De seneste 15 år er rovternen fundet ynglende i Roskilde Fjord, på Falster og på flere lokaliteter ved Møn, Lolland, Sydfyn og Langeland.

Selv om tendensen i den østdanske ynglebestand går i retning af få velvalgte ynglelokaliteter med et stigende antal par, er det med artens historik som dansk ynglefugl næppe urealistisk, at den med fortsat fremgang vil sprede sig fra øst mod vest og etablere sig i Vadehavet. Indtil 1918 ynglede helt op til 300-400 par rovterner i den dansk-tyske del af Vadehavet.

Også den genskabte Filsø i Vestjylland skønnes at være et realistisk bud på en kommende ynglelokalitet for verdens største terneart.

Samsø med Stavns Fjord som centrum har ligeledes potentiale som ynglelokalitet, ligesom en række øer i Kattegat er mulige yngleområder for rovternen. Hesselø, Tunø, Nordre Rønner ved Læsø og Hirsholmene har tidligere i historien huset ynglende rovterner.

Farer både ude og hjemme

I Sverige og Finland gik rovternen markant tilbage for nogle årtier siden. Visse steder blev bestanden mere end halveret. I dag ser tilbagegangen ud til at være aftaget, og de reducerede bestande er mere stabile.

I sensommeren kan rovternen opleves på en lang række lokaliteter, hvor den samler kræfter inden trækket til Afrika. Kortet viser det største antal individer af rovterne set på en dag i løbet af de seneste 30 dage (opdateret 22. august 2023). Kort: DOFbasen.

En række faktorer fik rovternen til at gå ned i antal. I 1970’erne og 80’erne var langvarige tørkeperioder i artens vigtigste overvintringsområder i Niger-deltaget i Mali i Afrika til ugunst for rovternen. Desuden var miljøgifte, som fuglene kom i berøring med i vinterkvartererne, under mistanke for at medføre ringere ynglesucces.

I yngleområderne ved Østersøen har bestanden af rovterner været negativt påvirket af prædation fra især mink, men også fra havørne. Der har fra de senere år været eksempler på, at havørne har specialisereret sig i at snuppe rovterne-unger.

Himlens røde dolk

Efter yngletiden er rovternen kendt for at opsøge vandområder, hvor den kan fiske og raste, inden trækket går mod Vestafrika syd for Sahara og til Centralafrika, hvor de fleste nordeuropæiske rovterner holder vinter.

Rovternen bliver for eksempel i sensommeren set oftere og oftere på lokaliteter i Københavnsområdet. Utterslev Mose, Gentofte Sø og Klydesøen på Vestamager er nogle af de lokaliteter, hvor man i juli og august kan være heldig at opleve rovternen. De senere uger har Ølsemagle Revle og Maribo Søndersø været hjemsteder for rastende rovterner. Og i Gyrstinge Sø på Midtsjælland er der set en flok på hele 27 fugle. Samme antal er for få dage siden talt i Fugleværnsfondens reservat Tryggelev Nor på Langeland.

I Jylland er Tipperne ved Ringkøbing Fjord, Vejlerne i Nordvestjylland, Filsø og flere steder i Vadehavsregionen regelmæssige lokaliteter for observationer af rovterner i august. På det seneste er der set småflokke ved Høje Sande nær Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord og på Bygholm Vejle i Nordvestjylland.

Den elegante terne, der er let at kende på sit dolkformede og knaldrøde næb, kan med lidt held ses styrtdykke efter fisk på helt op til 25-30 centimeters længde.

Men allerede kort ind i september er sæsonen for observationer af rovterner i reglen slut. Da er trækket mod Afrikas frostfri fiskepladser godt begyndt.

Yderligere oplysninger:

Michael Fink, artskoordinator for rovterne i DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 21

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00