Gøgen er den fødte ekspert i at smyge sig uden om den klassiske forældrerolle ved at overlade udrugning og opfostring til andre arter af småfugle, der bliver snydt til at fodre gøgeungen i den tro, at der er tale om deres eget kød og blod.

Men hvad får en skovspurv til at made en unge fra en musvit, der har sine egne forældre og et kuld søskende lige i nabolaget?

Det spørgsmål har Lars Bo Krag Møller, der bor midt i Herfølge, hvor han og familien fodrer havens fugle året rundt, stillet.

Det samme har flere andre fugleinteresserede danskere, som har henvendt sig til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) for at få et svar.

- En fugl, der fodrer en anden arts unger, er stimuleret af den pågældende unges højlydte tiggeri med åbent næb og farvestrålende gab, der er et signal om mad. Man kan forestille sig, at den voksne fugl, i dette tilfælde en skovspurv, netop har haft et mislykket yngleforsøg. Skovspurven er derfor så at sige fyldt op med trangen til at skaffe mad og made et kuld unger, da den så ser musvittens unge tigge med åbent næb. Det udløser fodringen, siger Vicky Knudsen fra DOF.

DOF har også fået oplysninger om et aktuelt tilfælde, hvor en rødstjert har fodret en musvitunge.

Mens det hører til sjældenhederne, at en art fodrer en anden arts afkom, forekommer det hyppigere, at et par forældrefugle får hjælp af voksne artsfæller uden for familien til at fodre et kuld unger.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.