Vil du formidle fugle til børn? DOF BirdLife holder endnu en stor workshop på Naturcenter Amager
Som fugleambassadør i Ørneklubben bliver du ekspert i at formidle om fuglenes forunderlige verden til børn. Foto: Ørneklubben, DOF Nordsjælland.
DOF BirdLife og ”Piplo – Børn kender fugle” inviterer til kursus om formidling af fugle til børn på Naturcenter Amager lørdag den 21. november 2026.
Emil Sanderhoff, som især er kendt for sin levende og engagerende naturformidling, vil med smittende begejstring og evne at til at gøre naturen spændende for alle give tips og tricks, der gør det nemt at lave ture i naturen for børn.
Kurset er særligt tilrettelagt for nye Fugleambassadører, men også nuværende Fugleambassadører er meget velkomne.
Fugleambassadørerne er DOF BirdLifes korps af frivillige, som holder ture for børn i Ørneklubben.
Du behøver hverken være ekspert i fugle eller have erfaring med formidling. Du får inspiration, konkrete redskaber og mod på at tage børn med ud i fuglenes verden.
Kom med – og lad os give dig en flyvende start som Fugleambassadør!
OBS! Søndag den 22/11, dagen efter kurset, afholder vi en Ørneklubtur, hvor du kan møde op og afprøve dig selv som Fugleambassadør og teste dine nye kompetencer.
Lørdag den 21. november 2026. 10.00 – 10.30: Ankomst, kaffe og morgenbolle. Præsentation af dagen (Karina Demuth, DOF) og Mikkel Østergaard (Fugleambassadør og Naturvejleder, DOF’s Børne- og Formidlingsudvalg). 10.30 – 11.00: Den døde spurvs princip – og mange andre tips og tricks til gode ture med børn i naturen. TV-vært og Naturvejleder Emil Sanderhoff øser ud af sin store viden om, hvad der virker, når børn er på naturtur. 11.00 – 12.30: På fugletur med Emil. Vi går i felten. Turen vil være proppet med inspiration og gode historier, lige til at kopiere til din næste tur. Undervejs er der fif til, hvordan forskellige typer børn (og voksne) kan aktiveres, så alle får gode oplevelser (Emil Sanderhoff). 12.30 - 13.30: Frokost. Det bedste fra det vegetariske køkken v. Traktørsted. 13.30 – 14.00: Om at være Frivillig Fugleambassadør (Mikkel Østergaard). 14.00 -14.30: Præsentation af Piplo og andre materialer om fugle for børn: Børnenes Fugleuge, DOF’s Fuglebogs App, Danmarks Fugle, Ørneklub (Karina Demuth) 14.30 -15.15: Formidling om fugle i børnehøjde. Materialer og konkrete ideer til aktiviteter (Mikkel Østergaard). 15.15-15.30: Kaffe-kage med deling og afpudsning af egne konkrete formidlingsaktiviteter. Lige til at tage med hjem på Ørneklubturene. 15.30-16.00: Fugle i massevis – aktiviteter for børn om fugle. Udendørs aktiviteter med en række konkrete eksempler organiseret som stjernerute (Mikkel Østergaard). 16.00: Tak for i dag.Foreløbigt program for dagen
Tilmelding
Mail: eriksteenj@gmail.com
Find vej
Adressen, Naturcenter Amager: Granatvej 5, 2770 Kastrup
Med metro: Tag M1 (Vestamager Linie) til Vestamager Station, som ligger i gåafstand fra centret.
I bil / parkering: Du kan parkere ved Otto Baches Allé (bemærk begrænsning på 4 timers parkering).
GPS-koordinater: 55°37'04.6"N 12°34'42.3"E (55370461N/12344232E).