Danmarks internationale forpligtelser spiller en stadig større rolle – ikke mindst inden for natur- og miljøbeskyttelsen. Dansk Ornitologisk Forening har derfor udgivet den vedlagte rapport Hasardspillet med Danmarks natur, der dokumenterer, at Danmark på en række områder har tilsidesat forpligtelserne i EU’s fugle- og habitatbeskyttelsesdirektiver. For DOF er det alarmerende læsning, som vi håber, at de danske politikere og myndigheder vil tage alvorligt. Danske embedsmænd har længe givet det indtryk, at Danmark var EU’s duksedreng på miljøområdet, men det er nu eftertrykkeligt modbevist.

I takt med, at EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet er kommet til at spille en større og større rolle for naturbevarelsen i Europa, er de skiftende danske regeringer og myndigheder kommet mere og mere på bagkant med udviklingen. Hvor Danmark tidligere var et foregangsland på natur-beskyttelsesområdet, så må DOF og andre grønne organisationer nu i højere og højere grad ty til internationale forpligtelser, konventioner og direktiver for at sikre fuglene og deres levesteder for eftertiden.

Rapporten kaster nyt og afslørende lys på en række forhold, som Danmark ikke kan være bekendt. I et af verdens rigeste lande bør der være råd til at gå foran med et godt eksempel. Det burde være en selvfølgelighed for den danske regering, og ikke mindst den danske miljøminister, at sikre bevarelsen af de internationale naturbeskyttelsesområder, der er udpeget i henhold til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Disse områder rummer noget af den mest værdifulde natur, som Danmark har ansvar for at bevare.

Danmarks 111 fuglebeskyttelsesområder har længe ført en noget skjult tilværelse, og myndighederne har været meget tilbageholdende med at udpege nye beskyttelsesområder. En stor del af de eksisterende områder er uden eller med meget ringe beskyttelse. Det gælder navnlig de dele, der er skove, agerland, overdrev og kulturenge. Her kan ejeren eller brugeren fra den ene dag til den anden ødelægge området for de fugle, der skulle sikres levested i beskyttelsesområderne. Og det helt uden at myndighederne kan gribe ind.

En stribe afgørelser ved EF-domstolen har rettet fokus imod den mangelfulde implementering af EF-direktiverne i Danmark, og nu har også Statens egen advokat, Kammeradvokaten, slået fast, at Danmark har tilsidesat en række forpligtelser i de to direktiver. Kammeradvokaten har yderligere – godt hjulpet af professor Peter Pagh, der er ekspert i EU-jura ved Københavns Universitet - peget helt konkret på de punkter, hvor der især skal gøres en indsats.

Som formand for en aktiv interesseorganisation opleves det i stigende grad som et irritationsmoment, at vi skal overbevise natur- og miljømyndigheder om direktivernes rækkevidde. Det ville være langt mere frugtbart, hvis vi ikke skulle bruge så mange kræfter på at fastholde miljømyndighederne på deres juridiske forpligtelser i helt åbenbare spørgsmål som opfyldelse af EU-lovgivningen. Her kunne DOF’s ressourcer være anvendt bedre på nye initiativer til beskyttelse af den trængte natur. I DOF er vi imidlertid parate til at følge de internationale forpligtelser helt til dørs. Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 var et af EU’s (dengang EF’s) første natur- og miljødirektiver. Bevarelsen af fuglene og deres levesteder om noget er et internationalt anliggende.

DOF har allerede klaget til Europa-Kommissionen over den manglende udpegning af tre vigtige fugleområder på havet (Kattegat, Det ydre Vadehav og Skagerrak), og vi har i 2002 klaget over den mangelfulde beskyttelse og den fejlslagne forvaltning af Tøndermarsken, der er udpeget som særligt EF-fuglebeskyttelsesområde. Europa-Kommissionen er gået ind i disse sager, og DOF er overbevist om, at det vil føre til en forbedret beskyttelse af disse områder. Desværre er disse sager ikke de eneste, som DOF kunne klage over. Det ville utvivlsomt tjene sagen og Danmark bedst, hvis den danske regering selv fik bedre hånd i hanke med beskyttelsen og forvaltningen af de internationale beskyttelsesområder.

Når alt dette er sagt – så er det tid at se fremad. Derfor udgiver DOF denne dokumentation. Lad os komme i arbejdstøjet og få sat Natura 2000 på skinner!

NB: Yderligere eksemplarer af rapporten kan købes i Naturbutikken

(tlf. 3331 8563) for 100,- kr per styk, og den kan downloades gratis

 

Inden for en række områder lever Danmark ikke op til forpligtelserne i EU's fugle- og habitatbeskyttelsesdirektiver. Her nævnes blot et lille udvalg af de områder, hvor der skal tages fat, hvis fuglene og deres levesteder skal bevares på en betryggende både.

Lille Vildmose

En stor og central del af Lille Vildmose er ejet af Fødevareministeriet. På trods af udpegningen af hele området som fugle- og habitatområde er indvindingen af sphagnum (tørvestrøelse) endnu ikke bragt til ophør nu 20 år efter området blev udpeget som fuglebeskyttelesområde. Tørveindvindingen forringer mulighederne for at genskabe de næringsfattige moseforhold, og dermed forringes også mulighederne for, at tinksmeden kan vende tilbage som ynglefugl i området. Hovedparten af de øvrige dele af vildmosen ejes i dag af Aage V. Jensens Fonde, og her sker der ingen tørveindvinding.

Filsø

Området trues af planer om en udvidet svinefabrik, der vil sprede tonsvis af gylle på de marker, der i dag ligger på den afvandede søbund. Den lille rest, der i dag er tilbage af den engang så store lavvandede Filsø, trues af tilgroning og stigende tilførsel af næringsstoffer fra navnlig landbruget. Netop ukontrolleret tilførsel af kvælstof og andre næringstoffer udgør en af de væsentligste trusler imod næringsfattige vegetations- og naturtyper i Danmark.

Jægerspris Nordskov

Denne privatejede skov er blot et enkelt eksempel på, at de skove, der er udlagt som fugle- og habitatområde slet ikke er tilstrækkeligt sikret imod naturskadelige omlægninger i skovdriften. Som det er tilfældet i stort set alle andre skove, og på trods af, at Nordskoven er fredet, så kan store områder fældes og tilplantes med nye træarter, der slet ikke gavner, eller måske ligefrem er til skade for, de arter der skal tages særligt hensyn til i beskyttelsesområderne.

Tipperne, Værnengene og Ringkøbing Fjord

Stærkt forhøjede mængder af næringsstoffer i Ringkøbing Fjord har betydet, at undervandsvegetationen er forsvundet fra store dele af fjorden. Det har skadet vandfuglenes livsbetingelser. En ændret slusepraksis ved Hvide Sande har betydet, at saltholdigheden i fjorden er steget markant til skade for en række af de engfugle,der har deres danske kerneområde på Tipperne. Den ændrede slusepraksis har ganske vist skyllet flere af næringsstofferne fra fjorden ud i Vesterhavet, men de mere salte forhold har altså fjernet en del af fødegrundlaget fra de arter, som fugle- og habitatområdet skulle være med til at bevare. På Værnengene har en nylig fredningsnævnafgørelse ikke sikret en forsvarlig drift af engene, så områdets fugleliv sikres og bevares for fremtiden.

Marskengene langs Vadehavet

Langs Vadehavet ligger et bånd af marskenge, der oprindeligt var tænkt beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. En ændret fortolkningspraksis i Ribe og Sønderjyllands amter har imidlertid betydet, at en meget stor del af disse marskeenge i dag er helt uden beskyttelse. Ejerne kan omlægge dem som de vil, og de græsarealer, der i henhold til direktiverne skal bevares som levested for viber, gæs og andre engfugle kan i dag frit forvandles til almindelige kornmarker eller tilplantes med majs, energipil eller andre afgrøder, der absolut ikke rummer levesteder for engfugle.

Tøndermarsken

På trods af, at Tøndermarsken er fredet ved særlig lov i Folketinget, så har myndighederne ikke forhindret en kraftig intensivering af landbrugsdriften i Tøndermarsken. I en lang periode siden slutningen af 1980'erne - altså efter EF-udpegningen og efter fredningen - er området blevet yderligere tørlagt tidligt i ynglesæsonen og der er kommet så mange kreaturer på engene, at de nedtramper fugleæg og -unger i stort antal. Denne sag har DOF klaget til Europa-Kommissionen over i håb om, at det kan styrke beskyttelsen af området.

Kattegat

Havområdet mellem Læsø, Anholt og Jyllands østkyst er et af Danmarks vigtigste fugle- og naturområder. På trods heraf er kun en mindre del udlagt som særligt beskyttelsesområde. Det har DOF klaget til Europa-Kommissionen over, og foreningen håber, at det vil medføre en betydelig forbedring af beskyttelsen af områdets fugleliv. Indtil nu har den danske regering kun delvis villet beskytte de internationalt vigtige havområder.

Sydamager

På de lavvandede havområder ud for Sydamager er der sket en voldsom stigning i den rekreative brætsejlads (navnlig kitesurfing). I perioder af året er denne aktivitet så intensiv, at der kun er begrænset plads til de rastende vandfugleflokke, der skulle beskyttes, da man udlagte området som EF-fuglebeskyttelsesområde. Indtil nu har myndighederne ikke taget initiativ til en regulering, som det ellers er sket i en række andre kystnære fuglebeskyttelsesområder.

Holmegårds Mose og Porsmose

På trods af fredning og områdets status som fugle- og habitatbeskyttelsesområde, så trues området stadig af kraftig afvanding i randområderne. Denne afvanding truer også selve højmosen, der tillige præges af kraftig udtørring, atmosfærisk næringstilførsel og medfølgende tilgroning. I såvel Porsmosen som dele af Holmegårds Mose er der meget intensiv jagt på trods af områdets særlige status. Her skydes bl.a. de arter af gæs og ænder, som området er udlagt for at beskytte. Der har i en årrække kørt en uløst strid omkring tørlægningen af den meget fuglerige Gødstrup Engsø, der i perioder får lov til at genopstå, men derefter atter afvandes.

Nielstrup Sø

En kunstig vandstandshævning med henblik på at etablere karpeavl i søen truer fuglelivet i den ellers helt lavvandede og fuglerige sø. Indtil videre har myndighederne ikke sat en stopper for disse planer, der er i klar strid med de EU-forpligtelser, der ligger om at bevare og forbedre forholdene i fugle- og habitatområdet.

 
Download og læs rapporten