Den 26. maj skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge mellem 135 nye medlemmer til Europa-Parlamentet blandt 10 partier og bevægelser.

Som altid et vigtigt valg, der har afgørende betydning for Europa.

Men i år står særligt meget på spil – ikke kun i forhold til mærkesager som migration, social dumpning og økonomisk kriminalitet, men også i forhold til miljø og klima og ikke mindst naturen og dens myriade af dyre- og planteliv.

DOF BirdLife har spurgt partiernes spidskandidater til Europa-parlamentsvalget om deres syn på EU’s naturpolitik og den omdiskuterede landbrugsstøtte. Spidskandidaterne fra V, S & O har ikke ønsket at svare på spørgsmål:

bme

Pernille Weiss, spidskandidat for de konservative

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
Det er meget vigtigt for mig, at vi har en sund natur og et rigt dyreliv, fordi vi skal passe på vores klode og aflevere den i bedre stand til vores børn, end vi fik den fra vores forældre. Plante- og dyrelivet kender ikke landegrænser, og derfor er det vigtigt at vi samarbejder i EU om at sikre biodiversiteten. EU har allerede et mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2020 og at biodiversiteten skal beskyttes, værdsættes og genetableres frem imod 2050. Det vil jeg arbejde for bliver til virkelighed.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
Vi har ikke taget stilling til, hvor stor en del af landbrugsstøtten, der skal gå direkte til natur, miljø og klimafremmende tiltag, men det er godt at landbrugsstøtten også i stigende grad støtter de nævnte tiltag. Dansk landbrug modtager i dag mere end 6 milliarder kroner i landbrugsstøtte. På sigt mener jeg, at landbrugsstøtten skal udfases, men på nuværende tidspunkt skal vi bruge den til at understøtte den grønne omstilling i landbruget.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
Vi skal finde den rigtige balance imellem at beskytte vores natur og miljø, og samtidigt give landmændene gode rammer for at drive deres virksomhed. Jeg ser gerne, at vi udlægger flere naturarealer og udtager især den kulstofrige jord, som heller ikke har højt profit for landmanden. Den nuværende tilskudsordning for udtagning af landbrugsjord har ikke haft den store succes. Derfor er jeg åben for at diskutere, hvordan vi kan finde en bedre metode.

 
sf

Margrete Auken, spidskandidat for SF

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
EU's fugle- og habitatdirektiverne forpligter ved lov medlemslandene til at passe på dyreliv, natur og biodiversitet. Tidligere undersøgelser har vist at hvor direktiverne var implementeret, var de meget effektive. Da EU-Kommissionen som led i sit såkaldte "fitnesscheck" undersøgte om lovene også var nødvendige, viste den store opbakning til naturdirektiverne fra såvel EUs regionspolitikere som fra Europa-Parlamentet at de direktiver skulle Kommissionen ikke prøve at pille ved – undtagen for at få dem bedre implementeret.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
Vi kæmper for at 50% af den direkte landbrugsstøtte skal gå til de såkaldte øko-ordninger der skal hjælpe landmænd til at omstille til mere miljøvenlige landbrugsmetoder. SF ønsker at støtten til øko-ordningerne skal stige i løbet af den næste syv-årige budgetperiode og at den direkte støtte til landmændene skal udfases. Dog skal landbrugsarealer der omlægges til skov eller anden natur, fortsat kunne få støtte så omlægning ikke bliver dyrere.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
EU skal stille præcise krav til alle landmænd på tværs af Unionen. Det kan for eksempel være fire års sædskifte for alle marker ligesom der skal sættes en maksimum grænse på hvor tæt dyrene må stå ved dyrehold. Disse krav modarbejdes af højrefløjen i Parlamentet som tværtimod forsøger at underminere miljøkravene i forslaget fra Kommissionen. Beskyttelsen af græsarealer, tørveland og naturområder er ligeledes truet i de igangværende forhandlinger om landbrugspolitikken.

la

Mette Bock, spidskandidat for Liberal Alliance

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
EU spiller en vigtig rolle for naturen og biodiversiteten i dag, og det er på mange områder også nødvendigt, da f.eks. miljøproblemer ofte er et grænseoverskridende problem, som løses bedst internationalt. Andre gange er EU også en hindring for biodiversiteten, f.eks. når det kommer til reguleringen af invasive arter, hvor hele EU-apparatet nok bevæger sig lidt for langsomt.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
Jeg mener den direkte landbrugsstøtte helt bør udfases.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
Det mener jeg ikke. Landmændene er i forvejen underlagt enormt mange restriktioner og krav. Den byrdemængde bør vi lette, ikke øge. Vi mener derimod, at man i Danmark bør udlægge langt mere urørt skov, og man kan jo starte med nogle af de 110.000 hektar statsejede skove.

 
alt

Rasmus Nordqvist, spidskandidat for Alternativet

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
Helt afgørende, hvis vi formår at udnytte EU’s position som et af verdens største markeder til at fremme politikker og tiltag, som mindsker belastningen af de globale naturressourcer. I EU kan vi integrere biodiversitet på tværs af alle sektorer, og lave en samlet plan for, hvordan vi med det samme stopper tabet af biodiversitet og vender det til fremgang. Det er her vi kan styrke arbejdet med at vedligeholde og genoprette naturen i Natura 2000-netværket af beskyttede naturområder, mens vi desuden i EU har værktøjerne til at gøre landbruget til en medspiller i kampen for en rigere, vildere natur.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
Den del af EU’s landbrugsstøtte, der gives som passiv produktionsstøtte skal overføres til konkrete støtteordninger, som fremmer natur, miljø og klima. Jeg vil arbejde for, at 100 procent af landbrugsstøtten bliver betinget af natur-, miljø- og klimafremmende tiltag. EU skal gå forrest i omlægning af landbruget og når mere end 30 pct. af EU's budget går til landbrugsstøtten alene har vi som region en unik mulighed for at støtte den udvikling, der gavner det fælles bedste.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
I høj grad. Landbrugsstøtten i et grønt Europa skal sikre et større hensyn til naturen. Naturen skal have mere plads og bedre beskyttelse, og natur- og landbrugspolitikken skal i højere grad føres på naturens præmisser. Når vi gør støtten betinget af natur-, miljø og klimafremmende tiltag vil et af de mest væsentlige værktøjer være udlægning af naturarealer. Det hænger også sammen med den langt mindre animalske produktion vi skal have, hvis vi skal bidrage til at nå Parisaftalens mål.

el

Nikolaj Villumsen, Spidskandidat for Enhedslisten

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
EU spiller en stor rolle i forhold til naturbeskyttelsen i Danmark. I Enhedslisten bruger vi dagligt EU’s naturdirektiver (Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet) til at holde den danske regering op på dens forpligtigelser på naturområdet, fx i forbindelse med regeringens katastrofale landbrugspakke. Det forholder sig derimod omvendt med EU regler på forbrugerområdet, som fx handler om kemi – her er EU i meget stort omfang fodslæbende og forhindrer at medlemsstaterne kan gå foran.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
I Enhedslisten mener vi, at landbrugsstøtten helt skal afvikles. Indtil da skal støtten i videst mulig omfang gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag. Det er helt nødvendigt med en radikal reform af landbrugspolitikken, som belønner de landbrug, som rent faktisk leverer på de store miljø-, klima- og naturudfordringerne som vi står overfor. EU-Parlamentets miljøudvalg har anbefalet, at 30% af den direkte landbrugsstøtte (søjle 1) bruges til miljø, klima og biodiversitet. Det er positivt, men står det til Enhedslisten bør al den direkte landbrugsstøtte fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
Det intensive landbrug fylder alt for meget og vi har fx set en voldsom tilbagegang i insekter og i agerlandets fugle som konsekvens. Naturen har brug for langt mere plads hvis vi skal vende den udvikling og det er derfor helt oplagt, at der i EU's landbrugsstøtte stilles krav om, at landmanden skal udlægge nogle af hans arealer til natur som betingelse for at kunne modtage landbrugsstøtte. EU-Parlamentets miljøudvalg har anbefalet, at landmændene udlægger mindst syv % af landbrugsarealet til natur. Hvis det står til Enhedslisten bør en langt større andel af landbrugsarealet tages ud af drift og gives tilbage til naturen. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at udlægningen sker hvor det giver mest mening for naturen, dvs. at man fx udlægger landbrugsarealer til natur for at binde eksisterende arealer sammen.

 
r

Morten Helveg, spidskandidat for De Radikale

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
Det er svært at overvurdere EU’s rolle for naturen, f.eks. Natura-2000 områderne. Senest har vi set hvor vigtig EU er, med kvælstofudledningen, hvor EU jo påtaler regeringens fejlslagne politik og vil gå hårdere til værks, hvis ikke regeringen skifter kurs. Når vi har en sort regering, der nægter at prioritere naturen, så skal vi være glade for EU. For EU sikrer grønne minimumsstandarder til gavn for vores natur.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
Vi har brug for en fuldstændig omlægning af landbrugsstøtten. Grundlæggende giver det ikke mening, at man får et beløb blot for at dyrke et areal. Vi skal øge fokus på bæredygtighed også inden for landbrugsstøtten. Ser vi på strategien om et klimaneutralt EU i 2050, skal landbruget bidrage med markante reduktioner. Derfor er der ingen vej udenom.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
Vi ønsker at udtage store områder af de dårlige landbrugsjorde til natur og skov. Meget landbrugsjord bliver oversvømmet eller udtørret og dyrkes kun for at få landbrugsstøtte. Lærkepletter og naturheller er fantastiske. Mange landmænd vil gerne selv lave naturarealer, men jeg tænker ikke, at det giver mening at lægge sig fast på et bestemt areal.

bme

Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

HVOR vigtig er EU i dag for naturen og biodiversiteten i Danmark og resten af Europa? – og HVORFOR?
EU er vigtig, fordi meget beslutnings- og lovgivningskompetence ligger i EU.

HVOR stor en del af den direkte landbrugsstøtte (Søjle 1) skal fremover gå til natur, miljø og klimafremmende tiltag?
Landbrugsstøtte bør give incitamenter til, at arealforvaltningen bliver cirkulær. Folkebevægelsen mod EU er imod, at EUs fælles landbrugspolitik (CAP), som skal passe til vidt forskellige lande og har den helt forkerte incitamentsstruktur. Men så længe, Danmark er en del af Den Europæiske Union, går vi på to ben i EU-parlamentet. Dels arbejder vi for at muliggør, at Danmark - herunder kommuner - kan gå foran. Vi ved konkret, at flere partier i Folketinget og flere kommuner ønsker dette, men det kræver en fundamental ændring. Den seneste revision ændrer - heller ikke denne gang - på de fundamentale systemfejl.

HVORVIDT skal EU stille krav om udlægning af naturarealer som betingelse for at modtage EU’s landbrugsstøtte?
Jeg stemmer for forslag, der bevæger landbrugsstøtten i den retning, forudsat, at det ikke fjerner eller indskrænker muligheden for at lande, kommuner og regioner kan lave bedre regler.