Har du et ønske om at lave fugleture for børn, men føler dig ikke helt klædt på til opgaven? Eller vil du bare gerne have ideer til aktiviteterne? Så tilbyder DOF's projekt Fugle for Alle og Fugleværnsfonden nu for anden gang en gratis kursusrække for frivillige naturformidlere til børn.

Kursusrækken består af tre kursusdage i starten af foråret, som ruster dig til at lave ture og aktiviteter om fugle for børn. I løbet af de tre dage vil du blive fortrolig med børn som målgruppe og børneegnede emner og aktiviteter, så du kan opbygge dine helt egne ture. Kurset er i høj grad praktisk, og du vil undervejs få lejlighed til at prøve formidlingen af – også på rigtige børn. På den måde vil det ikke være en uvant oplevelse, når du på egen hånd skal afholde en tur for børn.

Underviser: Jørn Dyhrberg Larsen, naturvejleder i Fugleværnsfonden

Kursushold 1, Århus: 28/2, 10/3 og 24/3

Kursushold 2, København: 4/3, 9/3 og 23/3

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. I emnefeltet skriver du så enten ”Tilmelding til kursus i Århus eller København”. Derudover skal du skrive dit navn, mail og telefonnr. samt en kort beskrivelse af, hvorfor du gerne vil deltage i formidlingskurset. Der er et begrænset antal pladser på kurserne.