Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark søger en erfaren journalist, der har lyst til at arbejde i NGO-miljøet og samarbejde med DOF’s mange frivillige og medarbejderne i sekretariatet om at fremme vores mærkesager.

Journalisten skal som pressestrategisk sparringspartner prioritere opgaver og nyhedshistorier i tæt dialog med foreningens formand og politiske ledelse og aktivt bringe sin faglighed i spil for at sikre opbakning til vores politiske sager.

Udadvendthed er et must, da journalisten skal skabe sig et netværk i foreningen og samarbejde med DOF’s øvrige medarbejdere. Journalisttelefonen er med hjemme om aftenen og i weekenden.

Krav til faglige og personlige kvalifikationer:

  • Uddannet journalist
  • Politisk tæft og erfaring fra det politiske miljø
  • Dokumenteret erfaring med digital kommunikation og sociale medier
  • Viden om de naturpolitiske debatter i Danmark og EU
  • Vilje til at videreudvikle DOF’s kommunikation eksternt og internt
  • Udadvendt, opsøgende, naturglad og idérig
  • Gerne erfaring med videoproduktion og -redigering
  • Gerne erfaring med analyseværktøjer

Arbejdsopgaver:

  • Produktion af indhold (nyheder, artikler, pressemeddelelser og SoMe)
  • Pressekoordinering, -håndtering og -rådgivning
  • Formulering af budskaber og eksekvering af kampagner i samarbejde med DOF’s politikere
  • Digital redaktør på SoMe, nyhedsbreve og hjemmeside
  • Produktion og redigering af video til web
  • Formidling af DOF’s ØrneTV til et bredt publikum

Vi tilbyder:

Løn efter gældende overenskomst og et uformelt arbejdsmiljø med mange bolde i luften, hvor du hver dag kan være med til at gøre en forskel for fuglene og den danske natur. Arbejdspladsen er i Fuglenes Hus, som er DOF’s sekretariat på Vesterbrogade 140, 1620 København V. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest pr 1. juni 2024. 

Søg stillingen:

Ansøgningsfrist er søndag 31. marts 2024. Ansøgning og CV sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør Sigrid Andersen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf. 24 20 27 42. Jobinterviews finder sted i uge 15 og 16. Der vil være en case-opgave i forbindelse med jobinterview.

Om os:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.