Vadehavet er Danmarks vigtigste raste- og fødesøgningsområde for trækkende vade- og svømmefugle. Indtil for få år siden ynglede store forekomster af især vadefugle som brushane, store kobbersneppe, engryle, rødben og viber på marskengene på forlandsarealerne og på baglandsarealerne bag digerne. På de gode høenge i fx Varde Ådal ynglede også engsnarre. I mere sumpede områder ynglede sortterne, spidsand og visse år mosehornugle.

I dag er ynglefuglene i det danske vadehavsområde kun en skygge af sig selv. I en videnskabelig artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift har Karsten Laursen (DMU) og Ole Thorup (Amphi Consult) i 2009 analyseret og dokumenteret ynglefuglenes tilbagegang i det danske vadehavsområde. I alt 10 ud af 14 arter på udpegningsgrundlaget er gået markant tilbage eller yngler nu kun uregelmæssigt i vadehavsområdet.

Nu må det være nok
Gennem de seneste 20 år er de særligt beskyttelseskrævende ynglefugle i vadehavsområdet forsvundet. I mange af marskområderne er landbrugsdriften intensiveret, områderne er drænet, marskengene er omlagt eller opdyrket, grøfter og kanaler er uddybet, græsmarker er omdannet til kornmarker og så videre.

Alt dette er i mange tilfælde sket uden at myndighederne har grebet ind. Og i nogle tilfælde oven i købet på trods af, at myndighederne har haft pligt til at stoppe forringelserne. Staten, amterne og kommunerne har ganske enkelt ikke magtet at overfylde Danmarks forpligtelse til at værne om fugle- og naturværdierne i Vadehavet.

Nu må det være nok. Derfor har DOF besluttet at udvide klagen over forringelserne i Tøndermarsken til også at omfatte myndighedernes dårlige forvaltning og manglende beskyttelse af Natura 2000-områderme i hele vadehavsområdet. I starten af februar 2010 afsender DOF sin klage og dokumentation for marskengenes forvandling fra fuglerige naturenge til intensivt udnyttede landbrugsarealer.

Yderligere oplysninger: Biolog Knud N. Flensted 33283833 e. 21242275