Danmarks bestand af stære er halveret

onsdag 9. marts 2005
Siden 1976 er antallet af ynglende danske stære faldet fra over en million par til cirka 500.000 ynglepar. Fuglene mangler græsarealer med deres foretrukne føde: larver og orme. Desuden er mange stære husvilde
Jan Skriver
Stæren er folkekær, når den ankommer med foråret i begyndelsen af marts, hvorpå den straks begynder at synge kækt og i vilden sky.

Men folkesangeren har i løbet af de seneste 30 år fået tildelt en mindre og mindre scene at optræde på i den danske natur. Bestanden af stære er halveret siden 1976.

- Vi kan dokumentere tilbagegangen i kraft af de såkaldte punkttællinger, som erfarne ornitologer hvert år gennemfører på samme rute på samme årstid. Tallene fra disse tællinger på i alt 300 ruter jævnt fordelt over Danmark dokumenterer, at stæren de seneste knap 30 år er gået tilbage med i gennemsnit 2 procent om året. Hvis tendensen fortsætter, vil der altså være 2 stære færre til næste år i den flok på 100 fugle, man ser en af de næste dage, siger Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

DOF's punkttællinger er beregnet til at følge udviklingen i bestandene for de mest almindelige fugle. Ofte er disse tællinger den eneste viden, vi har om almindelige arter som for eksempel gråspurven, bogfinken, solsorten og stæren.

- Tilbagegangen i stærebestanden hænger efter alt at dømme sammen med den kendsgerning, at der er blevet færre græsarealer i landbrugslandet og dermed mindre føde til stærene og deres unger. For få årtier siden var der kreaturafgræssede områder omkring de fleste gårde og landsbyer. Her var masser af føde til stærene. I dag vokser der korn helt op til bygninger og byer. Og stærene, der lever af stankelbenlarver, orme, snegle og insekter, kan ikke finde føde på kornmarkerne, siger Henning Heldbjerg.

Nedturen for de danske stære er mindst i Sønderjylland, Vestjylland, på Bornholm og i Storkøbenhavn.

I storbyen holder stæren langt hen ad vejen skansen, fordi den søger sin føde på græsplæner i parker og på fodboldbaner.

- Man ser tit skarer af stære afsøge fodboldbaner for spiseligt. Ofte leder fuglene efter stankelbenlarver. Flere steder i landet drager man nytte af stærene ved at sætte redekasser op nær stadions. Når fuglene flytter ind i kasserne nær fodboldbanerne, spiller de en vigtig rolle som biologiske skadedyrsbekæmpere, siger Henning Heldbjerg.

Biologen slår fast, at stærens tilbagegang også hænger sammen med mangel på redesteder. Stæren er i mange tilfælde blevet husvild.

- Stæren yngler naturligt i huller og sprækker i træer og bygninger. Noget tyder på, at der er blevet færre steder, hvor stæren kan komme ind og stifte bo. Ofte tager stæren straks imod tilbuddet, hvis man sætter en redekasse op. Alle mennesker kan give stæren en håndsrækning i form af en redekasse. Hvis der i nabolaget af kassen er føde nok til en stære-familie, vil der straks ske en indflytning og da har man underholdning og sang til det meste af foråret, siger Henning Heldbjerg.

Stæren er i tilbagegang i alle lande i Nordeuropa, men i flere lande omkring Middelhavet, kan der noteres fremgang i bestanden.

Hverken på europæisk eller globalt plan er der dog grund til panik på stærens vegne. I Europa skønnes der et yngle mellem 23 og 56 millioner par stære.

Den europæiske stær er indført til Australien, New Zealand og Nordamerika, og her lever bestande på mange millioner par.