Den ny landbrugskommissær - og naturen

fredag 19. november 2004
”Jeg er overbevist om, at landbrugsreformen vil føre til ændringer i vores landbrugsproduktion, som ligger langt udover, hvad de fleste havde forestillet sig. Det vil være til gavn for målsætningen om at bremse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed”
Pressemeddelelse: 19. november 2004
Sådan siger den netop godkendte danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel i et interview til Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife Denmark. Interviewet stilles hermed til rådighed. Redaktionen kan naturligvis frit vælge mellem at bringe interviewet i sin helhed eller i brudstykker, blot vi citeres.

Interview med Mariann Fischer Boel:

BirdLife International har startet kampagnen Farming for Life, fordi EU´s fælles landbrugspolitik truer Europas fugleliv. BirdLifes videnskabelige studier gennem 30 år har dokumenteret en dramatisk tilbagegang for agerlandets fugleliv. Hele 70 procent af de 173 europæiske fuglearter, der lever i agerland, er truet. Denne dramatiske tilbagegang hænger nøje sammen med de store ændringer i landskabet, som er en følge af EU´s fælles landbrugspolitik.

Herhjemme er syv ud af ti Vibepar forsvundet de sidste 25 år, og andre engfugle som Brushane (Philomachus pugnax), Engryle (Calidris alpina schinzii), og Stor Kobbersneppe (Limosa limosa) er hårdt trængt. En helt ny rapport fra Dansk Ornitologisk Forening viser, at 11 fuglearter er forsvundet eller tæt på at forsvinde som danske ynglefugle. Flere af disse arter, blandt andet den folkekære Hvide Stork (Ciconia ciconia), er afhængige af ekstensivt udnyttede landbrugsområder med græsning eller høslæt, som ikke længere er en naturlig del af landbrugsdriften. Nedturen for agerlandets fugleliv er åbenlys, men samtidig er en lang række andre dyr og planter i rivende tilbagegang som følge af ændringer i landbrugsdriften.

Mariann Fischer Boel – som ny landbrugskommissær har du mulighed for at vende den negative udvikling for agerlandets natur. Med den seneste landbrugsreform under din forgænger Franz Fischler er der påbegyndt en ændring af EU's landbrugstøtte, så skatteydernes penge i højere grad går til fælles goder som natur, biodiversitet og rent vand frem for til ren produktionsstøtte. Vil du arbejde i samme retning – og hvordan?

Op igennem 80’erne og 90’erne har EU gennemført en stribe reformer af sin fælles landbrugspolitik. Den seneste – og formentlig mest gennemgribende – af disse reformer nåede EU’s landbrugsministre til enighed om i juni måned 2003. Det er en reform, der vil sætte sine spor i europæisk landbrug i de næste mange år. Med den reform tog EU blandt andet det første rigtige skridt i retning af at fokusere på landdistriktspolitikken som et helt afgørende middel til at nå de mål vi som samfund sætter for vores landbrug, herunder ønsket om at få et bæredygtigt landbrug, der udøves i harmoni med den natur, som det er den del af.

I min egenskab af dansk fødevareminister sad jeg med ved bordet, da vi vedtog landbrugsreformen sidste år. Jeg tog et medansvar. Det står jeg ved i dag. Ligesom dengang bakker jeg således op om de nyskabelser, som reformen har introduceret. Især ser jeg store muligheder i den såkaldte ”afkobling” af landbrugsstøtten, som betyder, at landmændene ikke som tidligere skal tilrettelægge deres landbrugsproduktion ud fra overvejelser om, hvordan de sikrer mest produktionsstøtte. I stedet vil de kunne fokusere på at producere, hvad markedet efterspørger. Med den ”afkoblede” støtte vil landmændene få en sikkerhed om deres indtægt. Men denne støtter yder vi ikke uden at kræve noget til gengæld. Landbrugserhvervet vil som modydelse skulle leve op til en række krav bl.a. vedrørende bæredygtighed og miljø. Disse krav vil bidrage til at tilgodese nogle af de målsætninger, som BirdLife forfølger med sit arbejde.

Den ny reform træder i kraft ved årsskiftet. Det bliver en af mine første vigtige opgaver at sikre, at den bliver korrekt gennemført, så disse nye instrumenter kan få den forventede positive effekt, ikke blot for selve landbrugserhvervet, men for det øvrige samfund og miljøet.

De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger - MVJ-ordningen - finansieres via de såkaldte landdistriktsmidler. Mens den egentlige landbrugsstøtte er 100 procent betalt af EU, så kræver støtten til miljøvenligt landbrug i dag en national medfinansiering. Typisk 50 procent. Hvorfor er der den forskel – og vil du arbejde for at EU fremover betaler en større del af miljøstøtten?

Med landdistriktspolitikken skal der tænkes nyt. Den skal benyttes som et instrument til omlægning af produktionsmønstre, innovation, tiltag, der gør os i stand til at producere bedre kvalitet og skabe et mere miljøvenligt landbrug. Men det er jo ikke resultater, der opnås blot ved diktater fra Bruxelles. Der vil være behov for en national/lokal drivkraft. Et lokalt engagement. Og vores erfaring har vist, at ordningen med national medfinansiering har været en god garant herfor. Det har givet det ansvar og ejerskab, der har været forudsætningen for en effektiv gennemførelse af landdistriktspolitikken.

Det er korrekt at den nationale medfinansiering som udgangspunkt er på 50 pct. I regioner, hvor den gennemsnitlige bruttonationalindkomst udgør mindre end 75 pct. af EU gennemsnittet, vil der dog være mulighed for at EU’s landdistriktsmidler kan udgøre helt op til 75 pct. af den samlede finansiering. For så vidt angår aktiviteter, der vedrører bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer (f.eks. Natura 2000 landbrugsarealer) vil EU finansieringen i visse regioner kunne nå helt op på 80 pct.

Der forudsiges et større antal svin og en mindre antal kvæg i Danmark som følge af EU´s seneste landbrugsreform. Ikke mindst produktionen af kødkvæg er i farezonen. Det er skidt for naturen, fordi kvæget er vigtigt for opretholdelsen af enge og overdrev. På hvilken måde kan du og EU-kommissionen konkret modvirke den slags negative nationale konsekvenser af EU's egen landbrugsreform?

Vi har endnu ikke set konsekvenserne af landbrugsreformen. Men fra årsskiftet vil vi få rig lejlighed til at følge reformens gennemførelse i medlemsstaterne. Der vil muligvis opstå situationer, som det ikke var hensigten at skabe med reformen. Dem må vi så se nærmere på i takt med, at de opstår. Men vi må ikke fjerne blikket fra de overordnede mål, som vi ønsker at opnå med reformen, nemlig at gøre den fælles landbrugsstøtte til en mere moderne og forbrugervenlig støtte, der gør os bedre i stand til at bevare økonomisk og miljømæssige bæredygtige landdistrikter i EU.

Det er EU´s overordnede mål at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal være stoppet i år 2010, altså om blot seks år. Det mål kan se vanskeligt ud på landbrugsområdet i betragtning af den aktuelle negative udvikling. Hvad vil du gøre for at nå målet?

Om nogle få måneder træder den nye landbrugsreform i kraft. Dermed opstår en helt ny situation for mange landmænd, men også helt nye muligheder. Jeg er overbevist om, at landbrugsreformen vil føre til ændringer i tilrettelæggelsen af vores landbrugsproduktion, som ligger langt udover, hvad de fleste havde forestillet sig. Blandt andet er der for mig ingen tvivl om, at reformen vil medvirke til, at vi fremover i dele af Europa vil se en mindre intensiv dyrkning af landbrugsarealerne. Det vil selvsagt være til gavn for målsætningen om at bremse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed.

Mens fuglene i agerlandet altså har det skidt i de ”gamle” EU-lande i Vesteuropa, så har mange af de nye EU-lande i Central- og Østeuropa stadig et mere ekstensivt drevet landbrug med stor biodiversitet. For eksempel er der 76.000 par Hvide Storke i de nye østlige medlemslande, mens der kun er 5700 par i det nordvestlige Europa. Hvordan vil du og EU-kommissionen sikre, at landmændene i de nye lande kan få gavn af landbrugsstøtten, uden at det går lige så galt med naturen som i det ”gamle” EU?

Der hersker ingen tvivl om, at mange af de nye medlemsstater vil skulle igennem gennemgribende strukturforandringer i deres landbrug. Det er en stor udfordring. Men en udfordring, som vi er godt rustet til at tage op. De nye medlemsstater vil f.eks. allerede nu kunne trække på landdistriktsstøtten. Alene for de kommende tre år er der afsat over 35 milliarder danske kroner til disse lande i landdistriktsstøtte. Det giver os gode muligheder for at skabe en positiv udvikling i disse landes landbrugserhverv uden at dette sker på bekostning af miljø og biodiversitet.

Du har som ny kommissær modtaget et antal postkort fra BirdLifes medlemmer rundt omkring i EU. På postkortene står der på de forskellige nationale sprog:

Kære Kommissær

Fuglene og de andre vilde dyr og planter i det åbne agerland bliver stadigt færre i de europæiske landskaber. Vores fælles naturarv vil blive tabt for evigt, hvis ikke vi sætter ind nu. Vi opfordrer dig derfor til:

- at støtte landbrug der bidrager til at vedligeholde og styrke naturrigdommen i Europa.

- at øge den totale EU-støtte til økologiske landbrugsmetoder

Hvilket indtryk gør sådan en kampagne på dig?

Dialog med borgerne i Europa om vores landbrugspolitik vil stå højt på min dagsorden. Vi skal blive bedre til at formidle den fælles landbrugspolitik. Farming for Life-kampagnen er et vigtigt bidrag til den debat, vi ønsker, og derfor gør den bestemt indtryk. Med de nye redskaber, som vi nu har fået i kraft af vores seneste landbrugsreform, vil vi stå bedre rustet til at imødekomme nogle af de ønsker om et bedre sammenspil mellem vores landbrugserhverv og vores fælles natur, som bl.a. BirdLife arbejder for.