Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre vores brugerdrevne database til fugleobservationer?

DOFbasen indsamler pt 1,3 mio. observationer om året fra 2000 aktive brugere og tallene er stadigt stigende.

Vi er i øjeblikket i gang med en større modernisering af DOFbasen med en lagdelt, serviceorienteret arkitektur, moduler og dataobjekter. Indtastning og søgning skal bringes til at virke på mobile enheder med fokus på skallering og svartider.

Din viden og erfaring bringes i spil i tæt samarbejde i teamet, hvor der ud over dig er en fuldtidsudvikler, en deltidsudvikler og et engageret hold af biologer og aktive brugere.

Din væsentligste arbejdsopgave bliver at udvikle funktionaliteten til mobil anvendelse af DOFbasen.

Du skal have professionel erfaring med eller indgående kendskab til: 

• HTTP
• HTML
• RESTful services og JSON
• Objektorienterede metoder
• SOA og udvikling af API'er
• Design og optimering
• Test og deployment af web-applikationer

Vi håber også, du kan nikke genkendende til de fleste af følgende:

• Java
• PHP 5
• Apache2 webserver
• Memcache eller ApcCache
• Node.js
• Gulp
• Maven 
• Angular.js
• jQuery
• Responsive design eller Twitter Bootstrap
• HTML5 og Javascript

Derudover forventes det, at du:

• Har relevant uddannelse inden for IT/programmering
• Har lyst til at arbejde i en NGO og hjælpe DOF videre i den digitale tidsalder
• Er struktureret og løsningsorienteret
• Kan tage ansvar og initiativ, når det er nødvendigt
• Er udadvendt, venlig og imødekommende
• Er velfungerende i et arbejdsteam
• Forstår og taler dansk godt

Vi arbejder med versionsstyring (Git), tests og agile udviklingsmetoder med inspiration fra Scrum og hjælper hinanden med at videreudvikle metoderne.

Det er din evne til at udføre opgaverne og ikke dit efternavn, køn eller alder, der gør en forskel, og vi opfordrer derfor alle med de rette kvalifikationer til at søge stillingen. Du vil blive tilknyttet Naturfaglig Afdeling med base i hovedkontoret på Vesterbrogade i København. DOF er som arbejdsplads præget af en entusiastisk græsrodsstemning med højt kvalificerede kolleger. Der er fleksordning og gode arbejdsvilkår. I sekretariatet færdes dagligt medlemmer, kunder og frivillige. Vi laver ofte sociale arrangementer så som fugleture, flagermusture, tango og vinsmagning.

Jobbet er en fast stilling på fuld tid og med ansættelsesstart 1. januar 2016. Løn efter kvalifikationer og anciennitet i henhold til overenskomst. Send din ansøgning, vedhæftet CV, relevante eksamenspapirer og evt. referencer til afdelingssekretær Michael Fink Jørgensen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., senest den 15. november 2015. Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Kontaktpersoner
Softwareudvikler Theo Askov, tlf. 3036 9539, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Afdelingschef Mark Desholm, tlf. 24624990, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DOF er en naturbeskyttelsesorganisation med fokus på fugle. Vi har 38 ansatte i sekretariatet og 16.000 medlemmer. Via en omfattende frivillig involvering skaber vi ny viden om Danmarks fugle og natur. DOF er den danske partner i BirdLife International, som er verdens største naturorganisation. Se mere på www.dof.dk