Nyhedsoversigt

         


Årets tidlige fugleunger: Familien fiskehejre viser fire unger i HejreTV

fredag 31. marts 2017
VIDEO: Tidlige fugleunger er lige efter bogen. I disse uger er der unger i 2. sals højde hos fiskehejrerne i Frederiksberg Have. Også hos duer og ugler er æggene klækket. Og snart vil havørneunger og grågæslinger se dagens lys, hvis det da ikke allerede er sket.

Årets første svale set ved flyveplads

fredag 31. marts 2017
Tirsdag 14. marts blev en landsvale set over Allerød Flyveplads i Nordsjælland. Dermed holder landsvalen traditionen fra sidste år, da den ankom præcis på samme dato. Også bysvalen og digesvalen er kommet til Danmark.

Ny rekord for antal af ynglende havørne i Danmark

fredag 24. marts 2017
I 2016 ynglede 83 par havørne i Danmark, og det er ny rekord, viser ny rapport fra Dansk Ornitologisk Forening, DOF. Dette forår er mindst fem nye ynglepar kommet til og i 2020 vil den danske ørnebestand have rundet 100 ynglepar, spår DOF’s ørneeksperter.

Kloge kragefugle har ikke kyllingehjerner

fredag 24. marts 2017
Ravne, krager og papegøjer er medlemmer af ”De kloges Klub” i selskab med delfiner, elefanter og menneskeaber. Forskning har de senere år gjort os meget klogere på fugles intelligens, oplyser Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).

DOF: Danmark er blevet alt for meget mark

lørdag 18. marts 2017
Udviklingen i industrilandbruget har delt det danske landskab i en A- og en B-kategori. B-kategorien er intensivt landbrugsland, der er fattig på fugls føde til agerlandsarter som viber og sanglærker. Der er brug for en ny landbrugspolitik i EU, der levner plads til flere ynglefugle og mere natur i det dyrkede land, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Ny forskning: Agerlandets jordrugende fugle er i tilbagegang

lørdag 18. marts 2017
Jordrugende fuglearter i det dyrkede landbrugsland udviser den største tilbagegang af alle i den danske fuglefauna, viser ny forskning. Det er ikke lykkedes Danmark at bremse agerlandets tab af biodiversitet, som ellers hører til de erklærede EU-mål inden 2020.

Nu venter Midtjyllands hanstork bare på sin hun

fredag 17. marts 2017
Onsdag 15. marts ankom hanstorken til reden i Øby i Nørreådalen øst for Viborg, hvor storkene sidste år gav løfter for fremtiden. Om alt går vel, vil hans mage fra 2016 lande i reden omkring 1. april.

Nylagte æg hos landets mest kendte havørne-par

onsdag 8. marts 2017
VIDEO: Tusindvis af havørne-fans i hele landet har haft en god uge og har kunnet følge direkte, at der er kommet to æg i den havørnerede, Dansk Ornitologisk Forening sender direkte ØrneTV fra. Se videoen af den første æglægning herunder.

Høj haleføring hos gærdesmutten igen

onsdag 8. marts 2017
Hårde vintre med 2010 som den koldeste fik to ud af tre danske gærdesmutter til at bukke under. Men nu er Danmarks bestand af de blot 7-8 gram tunge fugle atter på fode. Foråret tegner lovende med gærdesmutter over hele landet.

Danske grønirisker dør på grund af sygdom

torsdag 2. marts 2017
En af de senere årtiers mest almindelige havefugle i Danmark er bestandsmæssigt på kraftig nedtur. Ynglebestanden af danske grønirisker er på sit laveste niveau i 35 år. Det afslører de såkaldte punkttællinger, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) laver hver vinter og sommer. Også i vores nabolande er grønirisken i dramatisk tilbagegang.

FORRIGE     1  |  ...  |  75  |  76  |  77  |  78  |  79  |  ...  |  211     NÆSTE