DOF: Danmark er blevet alt for meget mark

lørdag 18. marts 2017 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Udviklingen i industrilandbruget har delt det danske landskab i en A- og en B-kategori. B-kategorien er intensivt landbrugsland, der er fattig på fugls føde til agerlandsarter som viber og sanglærker. Der er brug for en ny landbrugspolitik i EU, der levner plads til flere ynglefugle og mere natur i det dyrkede land, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Jan Skriver

- Det bør gøres økonomisk mindst ligeså attraktivt for landmændene i EU at levere biodiversitet og gode levevilkår til agerlandets fugle, som det er at levere skinker. EU’s skatteborgere må forlange, at de får mere natur for pengene, når EU-landbrugsstøtten fordeles.

Sådan lyder det fra Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), med afsæt i den kendsgerning, at mange af agerlandets fugle er i rivende tilbagegang. 

Læs også: Ny forskning: Agerlandets jordrugende fugle er i tilbagegang

Men sådan behøver det ikke at være, for det er ingenlunde raketvidenskab at give viben eller sanglærken bedre levevilkår i landskabet. Det er et spørgsmål om naturpolitisk vilje. Og der er mere end nogensinde brug for, at EU’s landbrugsstøtte bliver givet med en tanke også på agerlandets fugle og natur, mener DOF’s formand.

- Vi har i årtier vidst, at det gik den forkerte vej i det dyrkede land, der set fra mange fuglearters synsvinkel over store arealer er blevet ørkendannelser uden fugls føde. Nu er det igen dokumenteret, at naturkvaliteten i landbrugslandet for en lang række agerlandsfugle er for nedadgående i en grad, så EU’s mål om at bremse tabet af biodiversitet inden 2020 næppe kan nås, siger Egon Østergaard.

Lærkepletter og vibepletter

- EU’s landbrugsstøtte bør i langt højere grad end i dag gives, så beskyttelseskrævende arter og naturtyper kan få et løft. Vi grønne organisationer har i årtier advaret imod en udvikling, hvor naturen kun er fredede områder eller beskyttede Natura-2000-områder, mens resten er intensivt dyrket landbrugsjord, hvor der gødes, drænes og giftsprøjtes, og hvor afgrøderne står som en mur mod det omgivende miljø. Der er efterhånden ikke noget midt imellem de to kategorier. Det skal der laves om på”, siger Egon Østergaard.

DOF har tidligere foreslået såkaldte lærkepletter og vibepletter, som er små udyrkede oaser i kornlandet, hvor agerlandsfuglene kan finde ynglepladser og føde.

- Når viben, sanglærken og stæren går tilbage, er det tegn på, at noget er helt galt med naturkvaliteten i det dyrkede land. Vi må målrettet sætte ind for at hjælpe de trængte arter. Nøglen til hjælpen sidder i EU’s pengekasse. I 2016 fik danske landmænd 7 milliarder kroner af EU til at producere fødevarer for. Den samlede landbrugsstøtte i EU er årligt på cirka 450 milliarder kroner. Vi skal have flere af disse midler kanaliseret over i natur og miljø, så viberne og sanglærkerne kan få bedre levevilkår til glæde for os alle. Og det skal politikere og danske landmænd hjælpe med til, siger Egon Østergaard, formand for DOF.

Artiklen fortsætter efter foto

vibens varmestue WEB

Viben passer godt på sine unger, og det er nødvendigt. Viben er en af flere arter, der har det sværest i Danmark, viser ny viden. Foto: Jan Skriver

DOF arbejder både i Danmark og i EU på at ændre den nuværende landbrugspolitik, så den ændres til at gavne fugle i tilbagegang og anden natur. BirdLife International, som DOF er partner i, har netop blæst til kamp for at EU får en mere bæredygtig landbrugspolitik. Læs mere her.

Yderligere oplysninger:

Egon Østergaard, formand for DOF
Tlf. 31 16 20 30

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00