Kongeørnen er landet i lavlandet

onsdag 22. februar 2006
Der er formentlig levesteder til en halv snes par kongeørne i Danmark. Gode bestande af småvildt i landskabet og ro ved redestederne er afgørende for de store rovfugles trivsel her i landet, påpeger biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
- Sandsynligvis er der levesteder til cirka 10 par kongeørne i det danske landskab. Nu om dage er rovfuglene beskyttede i kraft af fredninger og en generel større respekt og folkelig forståelse. De forbedrede levevilkår har fået de store ørne til at indtage deres tidligere jagtmarker. Kongeørnen er flyttet fra afsides bjergegne og ned i lavlandet, hvor den har vænnet sig til et naboskab med mennesket, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han har nøje fulgt indvandringen af kongeørnen til Danmark, der efter flere års tilløb fandt sted i 1999, da det første par ynglede i Lille Vildmose.

Michael Borch Grell leder DATSY-projektet i DOF. Betegnelsen står for "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle".

- Det er antallet af egnede levesteder, som vil afgøre, hvor mange par kongeørne, der vil etablere sig i Danmark de kommende årtier. Her i landet er der vel 10-15 yngleterræner, der er føderige og fredelige nok. Hanstholm Vildtreservat og Borris Hede er et par af fremtidens oplagte lokaliteter for kongeørnen. Også flere af de midtjyske og vestjyske hedeplantager kan tænkes at friste kongeørne til at slå sig fast ned, siger Michael Borch Grell.
I Sverige har kongeørnen de seneste årtier overrasket på flere fronter.

- Skåne og Gotland er to af den nyere tids bedste eksempler på, at ørne trives fint i lavlandet selv i tæt befolkede områder. Det skånske landskab, der på mange måder minder om et østdansk herregårdsterræn, huser i dag mindst 7 par kongeørne. Man regner med, at der måske er 11 par i Skåne, siger Michael Borch Grell.

- På den relativt tæt befolkede Gotland i Østersøen yngler der cirka 30 par kongeørne. Øen er på størrelse med Fyn. Når man tænker på, at Gotland er et populært feriemål, hvor der om sommeren kommer titusinder af turister, er det ekstra bemærkelsesværdigt med de mange store rovfugle. Der yngler for eksempel også 20 par havørne på Gotland. Det beviser, at de store ørne er i stand til at vænne sig til at leve tæt på mennesker, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.

I samme moment understreger han, at tillidsfuldheden har en grænse. Ørnene skal have fuldkommen fred til privatliv i selve redeområdet. De tåler ikke forstyrrelser tæt på deres redetræer, der bør afspærres i en radius af cirka 200-300 meter. Føderigdommen er afgørende for ørnenes trivsel.

- Det dyrkede danske agerland er meget fattigt på harer og agerhøns, ja, på småvildt i det hele taget, som hører til kongeørnens foretrukne bytte. I Skåne bliver landbruget drevet langt mere ekstensivt end i Danmark, og det giver ørnene bedre betingelser for at jage dyr og fugle. Hvis vi vil give kongeørnen bedre levevilkår i det åbne kulturlandskab, kan naturgenopretning og vildtpleje være nogle af metoderne. Flere udyrkede og usprøjtede arealer i en mosaik i landskabet vil generelt medføre flere byttedyr til rovfugle, siger Michael Borch Grell.
Kongeørnen æder mange gnavere lige fra markmus til rotter. På Gotland har ørnene specialiseret sig i at æde pindsvin. Og ynglefuglene i Lille Vildmose er flere gange set jage skarver i Danmarks største koloni på bredden af Tofte Sø i hjertet af vildmosen.

De kongelige er ingenlunde kostforagtere.

Yderligere oplysninger fås hos biolog Michael Borch Grell, Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 28 38 00.