Til middag med kongeørnene

torsdag 5. februar 2004
På en slette syd for Høstemark Skov i Lille Vildmose ligger Danmarks eneste foderplads for rovfugle. Kongeørnene er blandt de prominente spisende gæster
af Jan Skriver
Der er hverken dug eller levende lys på bordet, men det er lige før.

Menuen er derimod til fire-fem kokkehuer.

Den består af lysende røde lunger fra kreaturer. Tjekket og kontrolleret ligeså godt som mad til mennesker.

Også kallun, komaver, hører til dagens ret på foderpladsen.

Hvis man er heldig, ser man kongeørnen svæve over sletten, hvor fodringen finder sted. Og hvis man er meget heldig, oplever man den æde.

- Der bliver set kongeørn i området syd for Høstemark Skov 8 ud af 10 dage, men der er ingen garanti for, at ørnene sidder på foderet, når man kommer. Chancen er størst tidligt om morgenen, siger Søren Hansen, der er skovfoged og rovfuglenes fodermester.

Han er ansat af de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, der ejer størsteparten af Lille Vildmose. Fodringen finder sted i et samarbejde mellem fondene og Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der af Fødevaredirektoratet har fået tilladelse til at lægge dyrlægekontrolleret slagteaffald ud til rovfuglene.

Rovfuglenes restaurant er en halvanden meter høj platform, hvor ræve ikke kan nå op og stjæle kødet.

Foderpladsen kan overskues fra Rovfugletårnet, som ligger for enden af Skovridervej i den sydlige udkant af Høstemark Skov.

Via en P-plads og en spadseretur på nogle hundrede meter kan man nå ud og skaffe sig overblik over pladsen for fodringen.

Rovfugletårnet er opført af Aage V. Jensens Fonde. I tårnet kan man stå i ly og læ uden at forstyrre de ædende gæster på sletten. Ørnene har en flugtafstand på 400-500 meter.

Foderpladsen bliver dagligt besøgt af adskillige musvåger. Også ravne og fjeldvåger hører til det faste klientel på pladsen.

I januar var en rød glente på besøg. Og blå kærhøge patruljerer jævnligt sletten, ligesom duehøgen og spurvehøgen ses hver dag.

Tidligere år har havørnen også taget af det udlagte foder.