DOF: Halvdelen af al statsskov bør være vild og urørt
torsdag 17. marts 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
NATURPAKKE Størstedelen af Danmarks truede flora og fauna hører skovnaturen til. For at berige den fattige danske skovnatur bør mindst 50 procent af statsskovene udlægges som vild skov. Det er i høj grad skovenes tur til at blive natur- og miljømæssigt tilgodeset, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF) .
Jan Skriver
Giv naturen frit spil i halvdelen af alle statens skove. Forøg også de private skoves andel af urørt, vild skov. De naturlige vandstandsforhold bør genskabes i flere og flere skovområder, så de danske skove bliver mere våde og artsrige, som de var engang.
Sådan lyder de store linjer i de ønsker, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har til regeringens kommende naturpakke.
Skoven er dén danske naturtype, der lider mest under tilbagegang i antallet af arter, fordi skovdriften mange steder er præget af monokulturer og dræning.
- Det er i høj grad de danske skoves tur til at blive natur- og miljømæssigt tilgodeset. Fjorde, søer og vandløb har de seneste årtier fået det bedre i kraft af vandmiljøplaner og naturgenopretninger, men skovene halter bagefter, når vi snakker om en målrettet samfundsindsats for at øge naturkvaliteten, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Død og råd giver liv
- Vi anbefaler, at naturen bliver tilgodeset optimalt på halvdelen af statens skovareal, mens der fortsat kan drives træproduktion på de øvrige af statens skovarealer. Også i de private skove bør der gives mere plads til vild skov, der får lov til at passe sig selv. I de urørte skove, vildskovene, skal der ikke fjernes biomasse, hverken vedmasse eller vildt. Væltede træer skal have lov til langsomt at rådne, ligesom døde dyr skal blive liggende til gavn for ådselædere. Ikke kun en lang række fuglearter som rovfugle, ugler, spætter og andre hulrugere vil have gavn af mere urørt skov, også svampe, insekter og pattedyr vil få bedre levevilkår med et mere naturligt skovmiljø, siger biologen.
Meget store dele af Danmarks skove er gennemskåret af grøfter, så vandet ledes væk fra de skove, der fra naturens hånd er vandmættede i alle lavninger. Med statsskovene som forbillede bør vandet tilbage i det danske skovbillede, mener DOF.
Det kan ske ved tilstopning af menneskeskabte afvandingsgrøfter i skovene. Herved vil for eksempel en art som den sorte stork få forbedret mulighederne for igen at blive en fast ynglefugl i Danmark.
DOF anbefaler også, at ny plantning af skov i fremtiden kommer til at ske ved naturlig tilgroning.
- I stedet for at plante og så, bør man lade skoven udvikle sig ad sig selv. Det giver en dynamisk natur med langt flere arter og en større variation end i plantede kulturskove. De senere årtiers skovrejsningsprojekter bliver måske først værdifulde set fra naturens synsvinkel om flere hundrede år. Danmarks natur hungrer i disse år efter en markant større andel af det samlede skovareal, der drives med natur og biodiversitet som hovedformål, siger Knud Flensted.
Omkring 65 procent af alle de arter i den danske natur, der står opført på rødlisten over truede arter, er knyttet til skov.
Sådan lyder de store linjer i de ønsker, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har til regeringens kommende naturpakke.
Skoven er dén danske naturtype, der lider mest under tilbagegang i antallet af arter, fordi skovdriften mange steder er præget af monokulturer og dræning.
- Det er i høj grad de danske skoves tur til at blive natur- og miljømæssigt tilgodeset. Fjorde, søer og vandløb har de seneste årtier fået det bedre i kraft af vandmiljøplaner og naturgenopretninger, men skovene halter bagefter, når vi snakker om en målrettet samfundsindsats for at øge naturkvaliteten, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Død og råd giver liv
- Vi anbefaler, at naturen bliver tilgodeset optimalt på halvdelen af statens skovareal, mens der fortsat kan drives træproduktion på de øvrige af statens skovarealer. Også i de private skove bør der gives mere plads til vild skov, der får lov til at passe sig selv. I de urørte skove, vildskovene, skal der ikke fjernes biomasse, hverken vedmasse eller vildt. Væltede træer skal have lov til langsomt at rådne, ligesom døde dyr skal blive liggende til gavn for ådselædere. Ikke kun en lang række fuglearter som rovfugle, ugler, spætter og andre hulrugere vil have gavn af mere urørt skov, også svampe, insekter og pattedyr vil få bedre levevilkår med et mere naturligt skovmiljø, siger biologen.
Meget store dele af Danmarks skove er gennemskåret af grøfter, så vandet ledes væk fra de skove, der fra naturens hånd er vandmættede i alle lavninger. Med statsskovene som forbillede bør vandet tilbage i det danske skovbillede, mener DOF.
Det kan ske ved tilstopning af menneskeskabte afvandingsgrøfter i skovene. Herved vil for eksempel en art som den sorte stork få forbedret mulighederne for igen at blive en fast ynglefugl i Danmark.
DOF anbefaler også, at ny plantning af skov i fremtiden kommer til at ske ved naturlig tilgroning.
- I stedet for at plante og så, bør man lade skoven udvikle sig ad sig selv. Det giver en dynamisk natur med langt flere arter og en større variation end i plantede kulturskove. De senere årtiers skovrejsningsprojekter bliver måske først værdifulde set fra naturens synsvinkel om flere hundrede år. Danmarks natur hungrer i disse år efter en markant større andel af det samlede skovareal, der drives med natur og biodiversitet som hovedformål, siger Knud Flensted.
Omkring 65 procent af alle de arter i den danske natur, der står opført på rødlisten over truede arter, er knyttet til skov.
