Krise i koret af nattergale

fredag 27. maj 2011
Den danske sommernat er blevet fattigere på syngende nattergale. 1980’erne var sangfuglens store årti i det danske landskab. I 1990’erne gik bestanden tilbage for at stabilisere sig omkring år 2000. Dette forår har været en nedtur for nattergalen, der spås helt at forsvinde fra Danmark i løbet af dette århundrede, oplyser DOF.
Jan Skriver
De gode tider er tilsyneladende forbi for nattergalen i Danmark, og den folkekære sanger er bestandsmæssigt set ved at bevæge sig fra jublende dur til mol.

Nattergalen kan fortsat høres over det meste af landet, selv om den er fåtallig i det vestjyske, men bestanden har i dag tilsyneladende stabiliseret sig på et niveau cirka en tredjedel lavere end i slutningen af 1980’erne, oplyser biolog Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Det er blandt andet gennem DOF’s årlige punkttællinger, hvor man overvåger almindelige fuglearter, at tilbagegangen er blevet konstateret.

Næppe nogen kan præcist og entydigt forklare, hvorfor nattergalen er på retur i det landskab, der ellers har budt den fremgang i årtier.

Tilbagegangen kan skyldes ændringer i klimaet til ugunst for nattergalen, der i Klimaatlasset – A Climate Atlas of European Breeding Birds - spås helt at forsvinde fra Danmark i løbet af indeværende århundrede.

Den aktuelle krise kan måske også forklares med en ringere tilgang af nattergale østfra. Danmark udgør nattergalens vestlige grænse, så hvis arten går ned eller stagnerer i sit hovedudbredelsesområde øst for Danmark og mod sydøst til Sortehavet, vil vi også mærke det her i landet.

Det var særligt fra 1970’erne, at nattergalen i sin storhedstid her i landet det store spring fremad mod vest og nord.

Der blev bogstaveligt talt redt op til nattergalen i hele det danske landskab, da ådale, søbredder og fugtige områder i stigende grad groede til i krat. Dels fordi kreaturgræsningen blev opgivet mange steder, dels fordi den øgede tilførsel af næringsstoffer til landskabet, gav de krat, som nattergalen er knyttet til, ekstra vokseværk, oplyser Henning Heldbjerg.

Nattergalen har det bedst i åbent land med masser af grænseflader som levende hegn, tætte krat i ådale og fugtige, lave bevoksninger nær søer og vandløb. Den har aldrig været højskovens fugl.

Ej heller har den været det studsede landskabs fugl. Det åbne guldalderlandskab med dets mange græssende dyr var på ingen måde nattergalens terræn.

Sangfuglen over dem alle har været her i landet i århundreder. Men i 1700- og 1800-tallet har bestanden af danske nattergale formentlig kun været få procent af det, der i dag er normen.

Om bare få uger vil nattergalens sang forstumme for denne sæson. Kun cirka 40 danske sommeraftener og nætter genlyder af nattergalens sang.

Nattergalens klukken dør i reglen ud med de sidste gløder i bålene Sankt Hans-aften.
Efter 24. juni hører man kun ganske lidt til nattergalen, selv om den i slutningen af juli og i begyndelsen af august kan sætte i med sæsonens allersidste vers. Man mener, at de voksne nattergale ud på sensommeren lærer de unge sangens ædle kunst.