Første gang: Ringmærket dansk hedehøg fundet i Afrika

torsdag 21. maj 2020
2.430 kilometer fra sit fødested i marsken ved Ballum i Sønderjylland er en 13 år gammel hedehøg fundet død i Tunesien i Nordafrika. Trods mange år med klassisk ringmærkning af danske hedehøge er de sjældne rovfugle aldrig tidligere genmeldt syd for Middelhavet. Moderne metoder med GPS-sendere har derimod givet masser af ny viden om rovfuglenes træk.
Af Jan Skriver

HY til venstre var en af tvillingerne i en hedehogrede der la midt i en kornmnark ved Ballum. foto Lars Maltha RasmussenHY til venstre var en af tvillingerne i en hedehøgrede, der lå midt i en kornmnark ved Ballum i 2007. Foto: Lars Maltha Rasmussen.

7. juli 2007 satte biologen og ringmærkeren Lars Maltha Rasmussen en metalring og en farvering med koden HY på en få uger gammel hedehøghun, der var kommet til verden i en rede i en kornmark ved Ballum i Sydvestjylland.

Reden med ungerne var beskyttet af et rævesikkert hegn, så høstmaskinerne kørte uden om rovfuglene, da der blev høstet.

Næsten 13 år senere blev den sønderjyske rovfugl fundet død i et landbrugsområde nær byen Medenin i Tunesien i Nordafrika.

Første genmelding af hedehøg

Det er første gang, at en dansk ringmærket hedehøg er genmeldt fra Afrika, hvor arten overvintrer.
Formentlig har hedehøgen været på træk mod nord for at nå sin yngleplads i Nordvesteuropa, måske i marsken i den danske del af Vadehavsregionen.

7.7.2007 satte Lars Maltha Rasmussen ringe pa den unge danske hedehog med farvekoden YH. 13 ar senere blev den fundet dod i Tunesien.Foto Emil Malthe Rasmussen7. juli 2007 satte Lars Maltha Rasmussen ringe på den unge danske hedehøg med farvekoden HY. 13 år senere blev den fundet død i Tunesien. Foto: Emil Malthe Rasmussen.

- Selvom hunnen var ringmærket med farvede ringe, har vi ikke en eneste oplysning om, hvor hun har været i de næsten 13 år, siden hun blev ringmærket i reden midt i kornmarken ved Ballum, siger Lars Maltha Rasmussen, der siden 1991 har arbejdet med overvågning og beskyttelse af de danske hedehøge som led i DOF’s Projekt Hedehøg.

- Vi ved derfor ikke, om hedehøgen i sin lange levetid har ynglet i Danmark. Dansk fødte hedehøge kan slå sig ned både i Tyskland og Holland for at yngle, siger han.

Træk over Middelhavet og Sahara

De senere år er flere hedehøge i Holland og Danmark blevet udstyret med GPS-sendere, som har givet unik og præcis viden om de sjældne rovfugles træk frem og tilbage mellem yngleområderne i Nordvesteuropa og Afrika syd for Sahara.

Hedehogenes rede i juli 2007 var beskyttet af en indhegning sa landmanden kunne kore uden om og redde ungerne fra hostmaskinen foto Lars Maltha RasmussenHedehøgenes rede i juli 2007 var beskyttet af en indhegning, så landmanden kunne køre uden om og redde ungerne fra høstmaskinen. Foto: Lars Maltha Rasmussen.

Den ny teknik har afsløret en lang række nuancer om hedehøgenes rejseruter.

- De fleste hedehøge, der yngler i Danmark, trækker til Afrika ad en vestlig rute, som går over Den Iberiske Halvø og Gibraltar. Artens vinterkvarterer ligger i Sahel-zonen syd for Afrika, Vi ved også, at nogle af de danske hedehøge kan krydse Middelhavet ved at flyve via Italien og Sicilien til Tunesien, siger Lars Maltha Rasmussen.

- GPS-senderne har afsløret, at en hedehøg kan flyve 300-400 kilometer om dagen på deres træk, og de kan sagtens krydse større havområder. Dog er Sahara fuglenes største udfordring, når de skal flyve op imod 2.000 kilometer over ørkenområder, siger han.

Yderligere oplysninger:

Lars Maltha Rasmussen
Tlf. 21 55 61 11