Indhegnede reder giver håb for Danmarks hedehøge

onsdag 20. maj 2020
En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, fik sidste år 57 unger på vingerne. Nu er de danske hedehøge vendt tilbage fra vinterkvartererne i Afrika, og ynglesæsonen er i gang, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der i samarbejde med landmænd indhegner og beskytter rovfuglenes reder.
Af Jan Skriver

hedehog20200511 850 8231 denoiseDe fleste hedehøge i den sydlige del af Jylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som ynglested. Her er de afhængige af redebeskyttelse for høstmaskiner og ræve. Foto: Torben Andersen

Den truede danske bestand af hedehøge holder skansen i Sønderjylland, hvor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med afsæt i Projekt Hedehøg målrettet hjælper rovfuglen til ynglesucces ved at sætte hegn omkring hedehøgenes reder.

De danske hedehøge yngler næsten udelukkende i Sønderjylland på jorden i kornmarker, hvilket er yderst upraktisk og farefuldt al den stund, at korn skal høstes. Da høsten ofte finder sted, før hedehøgens unger er flyvefærdige, går der hvert år ved uheld kuld tabt i roterende høstmaskiner.

Hegn sikrede 42 hedehøgeunger

Derfor handler Projekt Hedehøg i høj grad om at indhegne rovfuglenes reder, så landmænd, der er værter for hedehøge, kan se, hvor fuglene har rede, hvorpå de kan skåne hedehøgene fra at ende i høstmaskinerne. Hegnene forhindrer også ræve og mårhunde i at æde æg eller unger.

- Sidste år blev 13 reder af 26 par hedehøge beskyttet med markeringer og hegn, så landmændene kunne køre uden om, mens ræve og andre rovdyr blev forhindret i at komme ind til rederne, siger biolog Timme Nyegaard fra Dansk Ornitologisk Forening.

- Det resulterede i, at 42 unge hedehøge kunne flyve fra disse reder. Uden den omfattende beskyttelse af rovfuglenes reder ville det samlede antal flyvefærdige unger have været væsentligt lavere, siger biologen.

Stor lokal opbakning til hedehøgene

Både i Holland og Danmark er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgene i form af folkelig opbakning, hjælp omkring rederne og forskning i fuglenes træk.

hedehog20200513 850 9025 2 denoise32Projekt Hedehøg handler om at indhegne rovfuglenes reder, så landmænd, der er værter for hedehøge, kan se, hvor fuglene har rede, hvorpå de kan skåne hedehøgene fra at ende i høstmaskinerne. Foto: Torben Andersen.

I det sønderjyske er der stor lokal opbakning til Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Vejen og Haderslev Kommune, Sønderjysk Landboforening, Nationalpark Vadehavet og Miljøstyrelsen Sydjylland.

Dansk Ornitologisk Forening oplever en stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter DOF, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted.

Flere ungfugle giver optimisme

I 2014 og 2015 ynglede 25-35 par hedehøge i Sønderjylland, og de fik til sammen mindst 100 unger på vingerne.

Efter et mindre dyk i antallet af ynglepar i 2016 er antallet af ynglepar på ny steget, og dén kendsgerning er med til at give en vis optimisme for fremtiden.

De senere år har Danmarks hedehøge i Sønderjylland haft en tendens til at yngle mere og mere geografisk spredt. Tidligere var det stort set udelukkende marsken i vest og Vadehavsøerne, der husede hedehøgenes reder.

Nu benytter rovfuglene også indlandet østpå i Sønderjylland som potentielle yngleområder. Det sønderjyske marskland er og bliver dog den sjældne rovfugls danske kerneområde.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00

Timme Nyegaard, biolog
Tlf. 33 28 38 23