Nattergalen er ved at forlade Danmark

fredag 27. maj 2016
Den danske sommernat bliver fattigere og fattigere på syngende nattergale. Bestanden er mere end halveret på 15 år, viser Dansk Ornitologisk Forenings årlige tællinger af Danmarks almindelige fugle. De såkaldte punkttællinger har i 40 år trukket trends og tendenser ud af den danske fuglefauna.
Jan Skriver
Nattergalene klukker i denne tid lystigt fra fugtige lave terræner specielt i den østlige del af landet.

Men de skattede sangfugle synger set fra en bestandsmæssig betragtning i mol akkompagneret af alarmklokker. Bestanden af nattergale er mere end halveret siden 1980’erne, da arten havde sin største udbredelse i det danske landskab.

Antallet af syngende nattergale i Danmark daler fra årti til årti, og Klimaatlasset – A Climate Atlas of European Breeding Birds, der giver et bud på udviklingen i Europas fuglebestande, spår, at nattergalen helt vil forsvinde fra Danmark i løbet af indeværende århundrede.

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige tællinger af landets almindelige fugle, de såkaldte punkttællinger, underbygger spådommen om nattergalens nedtur og mulige forsvinden fra Danmark.

- I 1980’erne blev den danske bestand af nattergale skønnet til at tælle måske flere end 100.000 par. Midt i 1990’erne lød et kvalificeret bud på 70.000 ynglepar, mens der omkring år 2000 formentlig var under 50.000 par nattergale i landet. Den nedadgående tendens fortsætter for sangfuglen, som i 2015 nåede et lavpunkt med cirka 20.000 par, altså mere end en halvering på 15 år. Det kan vi dokumentere i kraft af vores årlige tællinger, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han samler trådene i DOF’s punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna.

Resultaterne kan læses i den aktuelle rapport ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015”.

Her kan man se, at kurven, der angiver registrerede nattergale, peger kraftigt nedad.

En forpost mod nordvest
- Danmark udgør nattergalens nordvestlige grænseland i artens udbredelsesområde. Vi er derfor et udkantsområde, hvor svingninger i bestanden slår mest igennem. Når så landskabet ændrer sig til ugunst for nattergalen, så bliver der færre og færre fugle i koret, siger Thomas Vikstrøm.

Det var særligt fra 1970’erne, at nattergalen tog det store spring fremad mod nord og vest i Europa fra sin hovedudbredelsesområde øst for Danmark.

Der blev bogstaveligt talt redt op til nattergalen i større dele af det danske landskab, da ådale, søbredder og fugtige områder i stigende grad groede til i krat.

Tilgroningen skete blandt andet, fordi kreaturgræsningen blev opgivet mange steder. Desuden førte øget tilførsel af næringsstoffer til en vækst i de fugtige lavbundede krat, som nattergalen er knyttet til.

I løbet af få årtier bredte nattergalen sig fra den østlige del af Danmark til store dele af hovedlandet, om end Vestjylland aldrig helt blev koloniseret af arten.

Nattergalen har det allerbedst i åbent land med masser af grænseflader så som levende hegn, krat i ådale og fugtige bevoksninger nær søer og vandløb. Den har aldrig været den højstammede skovs fugl.

Men kratvæksten kan dog blive for meget for nattergalen.

- En del af forklaringen på, at nattergalen i stigende grad er ved at forlade Danmark, skal formentlig søges i den kendsgerning, at mange enge og moser med spredte pilebuske er groet så meget til, at de har udviklet sig til sammenhængende, udstrakte krat af mere tørre pilebevoksninger. Her kan nattergalen ikke lide at være, siger Thomas Vikstrøm.

Fakta om punkttællinger:

• Knap 350 erfarne ornitologer drager hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører.
• Gennem årene tegner rutinetællingerne kurver, der kan pege enten op ad eller ned ad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter.
• DOF’s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa.
• Siden 1976 er 110 arter af almindelige ynglefugle hvert år blevet talt som led i projektet.
• 80 arter af vinterfugle har været i kikkerten under punkttællingerne.
• Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter.
• Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand.
• Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljøministeriet.

Yderligere oplysninger

Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22
Mobil. 29 70 02 24

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00