Ørnens Dag i Hasselø

DOF Storstrøm, Lolland Kommune
SøNDAG 22. FEBRUAR 2015
 KL. 10:00 - 14:00
 Fugletur/Offentlig tur

Vintertiden er den bedste årstid at se ørne. Fjorde og søer fryser til, og der hvor der opstår en våge, som giver adgang til fisk og vandfugle, jager ørnene. De Havørne der befinder sig hos os i øjeblikket er lokale ynglefugle og fugle fra Norge, Sverige og Nordtyskland. Der vil være flere turledere på stedet i hele tidsrummet, så mød op når du har lyst. Turlederne vil arrangere små ture af naturstien, hvis vejret tillader det. Stien følger bredden langs Guldborgsund, hvor der er mulighed for at se forskellige svømænder og dykænder, der er søgt ind til de områder, hvor der er føde at hente. Der er bl.a. mulighed for at opleve stor skallesluger, lille Skallesluger, hvinand, pibeand, troldand, blishøns, blå kærhøg, musvåge og fjeldvåge i området. 

KONTAKT Benny Steinmejer , 25 14 39 39

MØDESTED 

Den lille p-plads på Hasseløvej overfor den gamle skole, lige når man køre ind i Hasselø by. Fra p-pladsen og Naturstien er der udsyn til Flatø, Kalvø, Barholme, Kejlsø, Lilleø, renden ved Priorskov og Skejten ved Fuglsang.