Sølsted og Skast moser

Sølsted Mose er kendt som et af Fugleværnsfondens reservater, mens den nærliggende Skast Mose er langt mindre kendt. Vi ser, hvad den gemmer på.
Det er tiden for den Rødryggede Tornskades ankomst fra Afrika, måske ser vi nogle af de første.

Hjemvejen går over Ballum Sluse.

TILMELDING 

senest 14/5 til Søren Peder Nielsen

TURLEDER Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)

KONTAKT Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Lige nord for Ribe kl. 08.30: P-pladsen overfor Skovgrillen - Plantagevej 22

GPS 55.4696, 8.4572
SE STORT KORT

• 
• 
• 

Det var en udsøgt lille skare på kun 7 personer, der tog til Sønderjylland. Det ringe fremmøde modsvaredes dog ikke af manglende naturoplevelser. Tværtimod blev det en tur helt i top.
Turen var oprindelig annonceret til 16. maj, men blev rykket en dag frem pga. vejrudsigten. Det viste sig at være en klog disposition. Vi fik en tur i det dejligste sommervejr: varme, sol og vindstille. I skrivende stund, hvor vi oprindeligt skulle have været af sted, siler regnen ned og truer med at fortsætte resten af dagen.

Vi lagde ud i Sølsted Mose, hvor vi brugte mere end 3 timer på at gå den ikke særligt lange rundtur. Det siger noget om, hvor meget der var at se på. Det skal siges, at det ikke udelukkende var fuglene, der tiltrak sig opmærksomhed.
Masser af insekter var aktive i sommervejret. Sommerfugle flagrede overalt, især Grønåret Kålsommerfugl, men også Citronsommerfugl, Aurora, Admiral, Dagpåfugleøje, blåfugle og randøjer var der. Guldsmede fløj rundt i mængder, langt de fleste libeller, men de blev ikke artsbestemt. Gad vide, om de ikke netop var kommet ud af pupperne i det varme vejr?
Biller så vi også, dels nogle store, sorte løbebiller, men mest interessant flere eksemplarer af Grøn Sandspringer, den trives åbenbart fint i mosen.

Frøer kvækkede fra vandhullerne mange steder. På et tidspunkt gik vi på bredden af et vandhul, hvor adskillige Grønne Frøer lå og larmede. Pludselig opdagede vi en Snog, der lå i overfladen. Den brugte vi megen tid på at studere. Den er et sjældent syn og viser sig ofte blot i korte glimt. Men her fik vi rig lejlighed til at se den ligge og spille med tungen, ind i mellem flyttede den sig lidt. Et par bugtninger, og den havde lynhurtigt rykket sig et godt stykke.

En lille flok Krondyr (7-8 dyr) sås i kanten af mosen, mens en Råbuk fulgte os intenst, agtpågivende som om den var klar til bukkejagten, der gik ind dagen efter.

Nå, vi var jo kommet for at se på fugle, og det blev der da også rigelig lejlighed til.
Vi havde flere gange Traner oppe at kredse over os, på et tidspunkt 4 fugle på en gang. Vi så dem slå sig ned, men så dem ikke på jorden.
En Rørhøg, han, patruljerede i mosen i flere omgange. Den kom ganske tæt på og i perfekt belysning, så vi kunne beundre den flotte rovfugl.
I baggrunden hørtes jævnligt en Rørdrums pauken.
En Gøg kukkede ind i mellem, og vi fik den da også at se både siddende og i flugten.

Det var dog småfuglene, vi havde mest fornøjelse af. Sangerne var talstærkt repræsenteret: Tornsanger, Løvsanger, Gransanger, Munk, Havesanger, Gærdesanger og Rørsanger blev set og/eller hørt. Rørspurv og Gulspurv var hele tiden indenfor syns- og hørevidde. Engpibere markerede deres territorier med sangflugt, og et sted nød vi synet af Bynkefugl, både han og hun. En Sortstrubet Bynkefugl (han) blev også set.

Rødrygget Tornskade blev en historie for sig. Vi havde håbet at se denne, da den netop er begyndt at indfinde sig fra vinterkvarteret i Afrika, men det lykkedes ikke, bortset fra at en enkelt deltager, der var kommet i lidt god tid, så en han lige ved ankomsten. Der blev spottet meget for at finde den igen, men uden held. På et tidspunkt så det ud til, at heldet var med os, da vi så en fugl med sort maske, ved nærmere eftersyn viste det sig dog at være en Stenpikker.

Efter frokost gik turen videre til Skast/Kogsbøl Mose. Det viste sig at være en nitte. Mosen er fuldstændig tilgroet i pilekrat, så vi kunne blot gå på en vej og høre på diverse sangere, udsyn var der ikke. Lige ved ankomsten var der dog optræk til noget spændende, en Blåhals fouragerede tilsyneladende i en blomstrende rapsmark. Det viste sig dog, at Blåhalsen var en Tornsanger, der mæskede sig i de mange småinsekter, der blev tiltrukket af de gule blomster.

Efter dette uheldige eksperiment med en ny lokalitet, tog vi til en rigtig velkendt en af slagsen - Ballum Sluse. Vi kom netop som tidevandet vendte og begyndte at stige, hvilket vi blev gjort opmærksom ved nogle ordentlige brag, da sluseportene lukkedes. Pga. vandstanden var de fleste fugle langt ude på vaderne. Mest bemærkelsesværdigt var adskillige familiegrupper af Grågæs, hvis ællinger allerede i flere tilfælde var ganske store.
En Husrødstjert ved slusen er også værd at nævne.
Den største oplevelse fik vi dog på vej mod slusen i Ballummarsken. Her kom en Hedehøg, han, sejlende over markerne i så roligt tempo, at vi kunne nå at stige ud af bilerne og observere den og endda sætte teleskoperne op og følge den, da den kom længere væk.
Langs vejen så vi også 5-6 Gule Vipstjerter fra bilerne.

Vi sluttede af ved Astrup Engsø, der som sædvanlig bød på fugle i begrænset antal, men fordelt på adskillige arter. Nævnes skal:
Toppet Lappedykker, Blishøne, Skeand, Knarand, Troldand, Rødben, Klyde, Vibe og Mudderklire.
Fjordternene yngler sandsynligvis på den lille holm nordligst i søen. Vi så en parring finde sted.
En Gul Vipstjert holdt til lige, hvor vi holdt med bilerne, så der blev fin anledning til at beundre den kønne fugl.

Til slut skal nævnes, at vi også fik Ravn på listen, da vi så to fugle fra bilen om morgenen syd for Ribe.

Foto: Sven-Erik Juhl

Tekst: Søren Peder Nielsen