Riderne på Danmarks fuglefjeld fortæller nyt fra de store have
torsdag 1. juli 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danske rider krydser Atlanterhavet for at holde vinter i Labradorhavet mellem Sydgrønland og Newfoundland. Det afslører dataloggere, som forskere sidste sommer satte på en snes af Bulbjergs rider
Jan Skriver
I juni 2009 blev 20 voksne rider fanget ved deres reder på Bulbjerg, der er Danmarks bedste bud på et fuglefjeld.
De blev ringmærket med farvede ringe, og på ringen blev der påmonteret en lillebitte datalogger, der er en slags elektronisk sladrehank, hvorfra data kan tappes af forskerne hjemme på kontoret.
Når riderne vel at mærke er blevet fanget igen og har afleveret de dataloggere, som de i et år har fløjet omkring med.
Det er netop sket, og loggerne har bragt nyt for en dag om mågernes færden i vinterhalvåret.
- Fire af de ni voksne rider, vi indtil videre har data fra, har i løbet af vinterhalvåret tilbragt flere måneder i Labradorhavet, der er farvandet mellem Sydgrønland og Newfoundland. Det er nyt for os, at voksne danske rider tilsyneladende har et af deres vinterkvarterer i dette farvand, siger Morten Frederiksen, der er seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, Aarhus Universitet.
- Fem af de ni rider, som vi nu har taget dataloggerne af, har tilbragt deres vinter i Nordsøen og de tilgrænsende farvande, for eksempel vest for Skotland og Norskehavet. Det er mere, som vi forventede, siger Morten Frederiksen.
Den aktuelle forskning i havets elegante måge, riden, finder i disse år sted i Grønland, Canada, Storbritannien, Irland, Island, Færøerne, Norge, Rusland, Frankrig og så i Danmark, der med under 500 par huser en yderst beskeden bestand af arten, der er en af de mest udbredte og talrige havfugle i Nordatlanten, hvor bestanden tæller millioner af par på fuglefjeldene.
Men noget har været rivende galt de senere år, hvor riden er gået dramatisk tilbage i antal blandt andet på Island og Færøerne samt i Norge og Storbritannien.
I Skotland er det dokumenteret, at 85 procent af riderne i løbet af få år er forsvundet fra visse fuglefjelde. Og ved Nordsøens kyster som helhed skønnes det generelt, at nedgangen har været på mere end 50 procent.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvor riden trækker hen efter sin ynglesæson, og hvilke fiskepladser mågerne benytter i vinterhalvåret. Ridens grundlæggende økologi på dens ynglepladser er godt undersøgt, men vi ved kun lidt om de oceangående mågers færd fra efteråret og til de vender tilbage til deres ynglesteder om foråret.
Det er helt afgørende, at vi kender ridens cyklus gennem året, hvis vi skal gøre noget aktivt for at stoppe eller begrænse den aktuelle tilbagegang i bestandene, siger Morten Frederiksen.
Hver datalogger vejer 1,8 gram, hvilket er 0,5 procent af en rides vægt, så mågerne har ikke været tynget af at deltage i et forskningsprojekt, der nu begynder at give mere tungtvejende oplysninger, end man nogensinde tidligere har haft mulighed for at skaffe i kraft af den klassiske ringmærkning.
- Når dataloggernes oplysninger fra de mange kolonier af rider i den halve snes lande, som deltager i forskningen, bliver samlet og bearbejdet, vil vi formentlig kunne se, hvor der i Nordatlanten og Nordsøen er hotspots, der tiltrækker særligt mange rider. Og så kan vi begynde at finde ud af, hvorfor visse havområder er særlig tiltrækkende for havets fugle, og det er jo i reglen mængden af føde, som betinger de store fuglemængder. Vi kan også lægge en klimavinkel ind og prøve at undersøge, om vinterkvartererne for riderne vil ændre sig de kommende år i takt med det lunere klima, siger
Morten Frederiksen
Riden er i Danmark en såkaldt rødlistet art, der er ”næsten truet”. I Grønland og på Færøerne, hvor der yngler 100.000’er af rider bliver bestanden betegnet som ”sårbar”.
Mange af riderne på Bulbjerg, hvis ynglebestand denne sommer tæller 355-400 par, er ringmærket med farvede ringe af plastik, oplyser Thomas Bregnballe, seniorforsker hos DMU, Aarhus Universitet.
Og en række af de ringmærkede måger er blevet aflæst de seneste uger og har bidraget med flere nuancer om ridens liv.
- Vi kan se, at flere af riderne i kolonien på Bulbjerg er omkring 20 år gamle, og de er meget trofaste over for deres ynglested. De vender tilbage år efter år, og ofte bygger de rede på den samme redehylde, siger Thomas Bregnballe.
- Der er dog også britiske og svenske rider på det danske fuglefjeld denne sommer. I øjeblikket befinder tre britisk ringmærkede rider sig på Bulbjerg, og de to af dem yngler, mens der er to svensk ringmærkede rider på kalkklinten, siger seniorforskeren.
Der er i år stor spredning i ridernes ynglecyklus på Bulbjerg. Nogle af årets unger vil være klar til at forlade rederne i løbet af den første uge af juli, mens der netop nu også er helt nyklækkede unger i nogle af rederne. De sene kuld vil først flyve til havs i august.
Yderligere oplysninger:
Morten Frederiksen, seniorforsker.
Tlf. 46 30 19 10.
Aflæsninger af farveringmærkede rider sendes til:
mfr@dmu.dk
De blev ringmærket med farvede ringe, og på ringen blev der påmonteret en lillebitte datalogger, der er en slags elektronisk sladrehank, hvorfra data kan tappes af forskerne hjemme på kontoret.
Når riderne vel at mærke er blevet fanget igen og har afleveret de dataloggere, som de i et år har fløjet omkring med.
Det er netop sket, og loggerne har bragt nyt for en dag om mågernes færden i vinterhalvåret.
- Fire af de ni voksne rider, vi indtil videre har data fra, har i løbet af vinterhalvåret tilbragt flere måneder i Labradorhavet, der er farvandet mellem Sydgrønland og Newfoundland. Det er nyt for os, at voksne danske rider tilsyneladende har et af deres vinterkvarterer i dette farvand, siger Morten Frederiksen, der er seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, Aarhus Universitet.
- Fem af de ni rider, som vi nu har taget dataloggerne af, har tilbragt deres vinter i Nordsøen og de tilgrænsende farvande, for eksempel vest for Skotland og Norskehavet. Det er mere, som vi forventede, siger Morten Frederiksen.
Den aktuelle forskning i havets elegante måge, riden, finder i disse år sted i Grønland, Canada, Storbritannien, Irland, Island, Færøerne, Norge, Rusland, Frankrig og så i Danmark, der med under 500 par huser en yderst beskeden bestand af arten, der er en af de mest udbredte og talrige havfugle i Nordatlanten, hvor bestanden tæller millioner af par på fuglefjeldene.
Men noget har været rivende galt de senere år, hvor riden er gået dramatisk tilbage i antal blandt andet på Island og Færøerne samt i Norge og Storbritannien.
I Skotland er det dokumenteret, at 85 procent af riderne i løbet af få år er forsvundet fra visse fuglefjelde. Og ved Nordsøens kyster som helhed skønnes det generelt, at nedgangen har været på mere end 50 procent.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvor riden trækker hen efter sin ynglesæson, og hvilke fiskepladser mågerne benytter i vinterhalvåret. Ridens grundlæggende økologi på dens ynglepladser er godt undersøgt, men vi ved kun lidt om de oceangående mågers færd fra efteråret og til de vender tilbage til deres ynglesteder om foråret.
Det er helt afgørende, at vi kender ridens cyklus gennem året, hvis vi skal gøre noget aktivt for at stoppe eller begrænse den aktuelle tilbagegang i bestandene, siger Morten Frederiksen.
Hver datalogger vejer 1,8 gram, hvilket er 0,5 procent af en rides vægt, så mågerne har ikke været tynget af at deltage i et forskningsprojekt, der nu begynder at give mere tungtvejende oplysninger, end man nogensinde tidligere har haft mulighed for at skaffe i kraft af den klassiske ringmærkning.
- Når dataloggernes oplysninger fra de mange kolonier af rider i den halve snes lande, som deltager i forskningen, bliver samlet og bearbejdet, vil vi formentlig kunne se, hvor der i Nordatlanten og Nordsøen er hotspots, der tiltrækker særligt mange rider. Og så kan vi begynde at finde ud af, hvorfor visse havområder er særlig tiltrækkende for havets fugle, og det er jo i reglen mængden af føde, som betinger de store fuglemængder. Vi kan også lægge en klimavinkel ind og prøve at undersøge, om vinterkvartererne for riderne vil ændre sig de kommende år i takt med det lunere klima, siger
Morten Frederiksen
Riden er i Danmark en såkaldt rødlistet art, der er ”næsten truet”. I Grønland og på Færøerne, hvor der yngler 100.000’er af rider bliver bestanden betegnet som ”sårbar”.
Mange af riderne på Bulbjerg, hvis ynglebestand denne sommer tæller 355-400 par, er ringmærket med farvede ringe af plastik, oplyser Thomas Bregnballe, seniorforsker hos DMU, Aarhus Universitet.
Og en række af de ringmærkede måger er blevet aflæst de seneste uger og har bidraget med flere nuancer om ridens liv.
- Vi kan se, at flere af riderne i kolonien på Bulbjerg er omkring 20 år gamle, og de er meget trofaste over for deres ynglested. De vender tilbage år efter år, og ofte bygger de rede på den samme redehylde, siger Thomas Bregnballe.
- Der er dog også britiske og svenske rider på det danske fuglefjeld denne sommer. I øjeblikket befinder tre britisk ringmærkede rider sig på Bulbjerg, og de to af dem yngler, mens der er to svensk ringmærkede rider på kalkklinten, siger seniorforskeren.
Der er i år stor spredning i ridernes ynglecyklus på Bulbjerg. Nogle af årets unger vil være klar til at forlade rederne i løbet af den første uge af juli, mens der netop nu også er helt nyklækkede unger i nogle af rederne. De sene kuld vil først flyve til havs i august.
Yderligere oplysninger:
Morten Frederiksen, seniorforsker.
Tlf. 46 30 19 10.
Aflæsninger af farveringmærkede rider sendes til:
mfr@dmu.dk
