Sløret løftes for sløruglen

mandag 25. oktober 2004
Siden 1990 er bestanden af slørugler i Danmark vokset fra 20-25 par til op imod 250 ynglepar. Fremgangen er sket i kraft af redekasser og mildere vintre
Jan Skriver
Det sønderjyske grænseland er sløruglens gamle klassiske land.

Men i disse år spreder sløruglen sig til de fleste egne i Danmark, om end 2004 har været et ringe ugleår.

Sløruglen, der er bondens ugle, hvor natuglen er bøgeskovens, er siden begyndelsen af 1990'erne rykket fra Sønderjylland op gennem Jylland. Den har også taget enkelte spring østpå i landet.

De senere år har vi nærmet os "de gode gamle dage" for sløruglen i Danmark. Mindst 200 par ynglede i 2003. For få årtier siden var arten en truet ynglefugl her i landet.

- Omkring 1930 var sløruglen en forholdsvis almindelig dansk ynglefugl. Men ændringer i landbrugets driftsformer tvang den gradvist ud af landskabet, fortæller ornitologen Klaus Dichmann, der ringmærker for Zoologisk Museum.

- I 1960’erne var der cirka 300 par slørugler tilbage. I 1990 kom så lavpunktet, da blot 20-25 par slørugler ynglede her i landet, siger ringmærkeren.

Sløruglen er stærkt knyttet til bebyggelser på landet. Den er helt afhængig af åbne lader, udhuse og stalde. Da landbruget ændrede kurs mod intensiv svineavl, og bonden konverterede til svine-fabrikant, blev mange bygninger hermetisk lukket på grund af smittefaren. Lukningerne ramte sløruglen. Den kunne bogstaveligt talt ikke finde husly.

I det hele taget holder sløruglen af et landskab, der veksler mellem græsarealer, levende hegn, lunde, skovbryn og åbne terræner. Store ensartede amerikaner-marker er ikke sløruglens domæne.

- I disse år går det fremad for sløruglen. Primært fordi der målrettet siden begyndelsen af 1990’erne er sat redekasser op på landejendomme. Det vil sige, at uglerne igen kan komme ind og stifte hjem på landet, siger Klaus Dichmann.

- Alene i Sønderjylland er 181 kasser sat op. 74 af dem er for længst optaget. Den danske bestand af slørugler tæller i disse år 200-250 par. Der er sket op imod en ti-dobling af bestanden i løbet af knap en snes år, noterer lederen af ”Projekt Slørugle Sønderjylland”.

Klaus Dichmann forsker målrettet i sløruglens genindvandring.

- Sløruglen lever i Danmark på kanten af sin nordlige grænse. Milde vintre er derfor en forudsætning for en stabil og talstærk bestand. I kraft af ”Projekt Slørugle Sønderjylland” håber jeg at afsløre nyt om dødeligheden blandt ungerne fra år til år. Som den eneste ugle er sløruglen i stand til at udruge to kuld i løbet af én ynglesæson. Derfor kan gode gnaverår sende rigtig mange ugleunger på vingerne. Mærkningen vil gøre det muligt at følge unge uglers færd, når de forhåbentlig breder sig endnu mere i hele Danmark, siger Klaus Dichmann.