Massedød blandt traner på træk
Fugle der overnatter i tætte flokke er i risiko for at smitte hinanden. Foto: Jan Skriver.
I slutningen af oktober blev totraner konstateret døde af den højpatogene fugleinfluenza-virusH5N1 på Lolland og ved Holbæk.
Mens tabstallet på grund af fugleinfluenza blandt indfødte danske traner er beskedent, ser situationen ganske anderledes alvorlig ud blandt traner, der fra Sverige om efteråret trækker over den østlige del af Danmark til rastepladser i Tyskland.
Her er konstateret massedød i flokke af traner, som raster på deres efterårstræk nær byen Linum nordvest for Berlin. Flere end 1.000 traner er i området fundet døde på grund af fugleinfluenza. Der er også påvist højpatogen fugleinfluenza i mange døde traner i Frankrig og Spanien.
Smitte over hele landet i efteråret
Henover sommeren 2025 blev der ikke påvist højpatogen fugleinfluenza i danske fugle, men i oktober og november blev der dokumenteret fugleinfluenza HPAI-virus i flere fjerkræbesætninger og blandt vilde fugle i Danmark.
Der lyder aktuelle rapporter om døde svaner fra flere steder i Danmark. Foto: Jan Skriver.
- Siden begyndelsen af oktober har vi påvist højpatogen fugleinfluenza i mange fasaner ved Tissø og flere andre steder på Sjælland. Også grågæs, svaner og musvåger er døde af virusinfektionen. Der kan sagtens være andre arter, som er ramt, herunder ænder, men det er sjældent, at dødfundne ænder bliver sendt ind til undersøgelse.Smitten er konstateret over det meste af landet. Indtil nuer der også fundet højpatogen fugleinfluenza på ni besætninger med kalkuner, høns eller fasaner, siger Charlotte Kristiane Hjulsager, der er seniorforsker i virologi på Statens Serum Institut (SSI).
- Vi har også påvist højpatogen fugleinfluenza i enkelte pibeænder og krikænder nedlagt ved jagt i vadehavsområdet, siger seniorforskeren.
Flokfugle lever livet farligt
Det er langtfra første gang de senere år, at det er gået hårdt ud over flokke af traner. I 2021 blev der i Hula-dalen i Israel fundet op imod 8.000 døde traner, og i Ungarn blev 10.000 traner fundet døde i løbet af vinteren 2023/2024.
I USA er tusinder af prærietraner bukket under på grund af fugleinfluenza. Det er også gået hårdt ud over den sjældne japanske trane.
De senere år har i det hele taget budt påadskilligeeksempler på massedødsfald blandt arter, der yngler tæt i kolonier, eller som stimler sammen i større flokke i træktiderne særligt om efteråret.
I årene 2022-2023 gik det for eksempel hårdt ud over hættemåger, suler og splitterner i Nordvesteuropa. Epidemierne blandt disse arter er nu klinget af som et tegn på, at fuglene har udviklet immunitet overfor fugleinfluenzaen.
Spredning fra gåsefarme i Kina
Særligt andefugle, måger og vadefugle har til alle tider fået infektioner på grund af fugleinfluenzavirus, der i reglen kun har givet fuglene milde symptomer og ikke ført til massedødsfald, som det er set de senere år.
Det er de højpatogene, altså de meget smitsomme og dødelige varianter af fugleinfluenza, der skaber problemer blandt fuglebestande,
De højpatogene typer af virus, der hærger i disse år, har deres oprindelse i Kina, hvor der i 1996 blev fundet denhøjpatogene type H5N1 i gåsefarme i provinsen Guangdong.
Smitten hos vilde fugle blev første gang påvist i 2002 i Hongkong i fugledamme, hvor vilde fugle blandede sig med tamme fugle.
Smitte fra de tamme til de vilde
Frem til 2005 var udbruddene især knyttet til fjerkræfarme og tamme fugle i Asien, men derefter skete et skifte, så vilde fugle blev smittekilder. Flere end 6.000 gæs og måger blev i 2005 fundet døde på grund af fugleinfluenza i en sø i den centrale del af Kina.
Derefter spredte den højpatogene fugleinfluenza sig med vilde trækfugle hurtigt mod vest til Europa, Mellemøstenog Afrika.
I Europa har den været årsag til flere udbrud i fuglehold og vilde fugle. Særligt i vintrene 2005/2006, 2016/2017 og siden slutningen af 2020 og frem til i dag har virus krævet mange dødsfald.
Den højpatogene H5N1 fugleinfluenza spredte sig yderligere til Nordamerika i slutningen af 2021 og senere også til Sydamerika, hvor den har krævet dødsfald både blandt fjerkræ på farme og i vilde fuglebestande.
De seneste fire-femår er der globalt set sket en drastisk øgning i udbredelsen af virusset. Både i den geografiske udbredelse, og hvad angår arter, der bliver ramt. Ikke kun fuglearter, også pattedyr bliver smittet og kan dø.Samtidig ser man nu også udbrud med højpatogen fugleinfluenza på farme og blandt vilde fugle året rundt, om end langt de fleste fund finder sted i vinterhalvåret.
Hold øje og send ind
Vilde døde fugle bliver sendt til Københavns Universitet, som obducerer fuglene, og udtager prøver, derså analyseres på Statens Serum Institut (SSI).
Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgere om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.
- Vi vil meget gerne have, at massedødsfald bliver indrapporteret til myndighederne, så vi kan få undersøgt om det skyldes fugleinfluenza, da det er vigtig viden for dem, der færdes i områderne af hensyn til smittebeskyttelse og begrænsning af smitten. Det er kun ved påvisning af HPAI-virus i besætninger, at der pålægges restriktioner på besætningerne. Derindføres ikke restriktioner på fjerkræhold, hvis virus påvises i vilde fugle, siger Charlotte Kristiane Hjulsager.
Yderligere oplysninger:
Charlotte Kristiane Hjulsager, seniorforsker, Statens Serum Institut (SSI)
Se kort over fund af fugle:
www.ai.fvst.dk
