Amanda i front for Danmarks unge fuglekiggere
Amanda Johannisson, forperson DOF UNG. Foto: Jesper Johannes Madsen.
Med sine 30 år er hun alderspræsident i DOF UNG, men det skal ikke holde hende tilbage fra at byde ind med ideer til den juvenile udvikling af en 120 år gammel forening i hendes sidste tid som ungdomsmedlem, fastslår hun.
Amanda Johannisson blev i september 2025 valgt som forperson for DOF BirdLifes unge medlemmer, og hun fornemmer en enorm opbakning fra både ungdommen og organisationen, der giver et godt afsæt til visioner for fremtiden.
- Jeg vil virkelig gerne kunne skabe et landsdækkende DOF UNG-fællesskab, der samarbejder om at tilbyde fugleoplevelser til alle unge natur- og fugleinteresserede. Det skal ikke kun være os i DOF UNG-udvalget, der kan stå for dette, alle ungdomsmedlemmer skal have muligheder for at dele deres interesse med andre i deres lokalområde. Og så skal vi have knækket koden til, hvordan vi kan blive ved med at omfavne fællesskabet, selv om vi er flere end 50 unge fuglekiggere af sted på vores årlige lejre i DOF UNG, siger Amanda Johannisson.
Fugle, fællesskab og frisk luft
Netop fællesskab omkring fugle er kodeord i hendes ønsker for udviklingen i foreningen. Hun har oplevet magien i at være sammen om oplevelser under åben himmel med fugle.
- I 2024 holdt vi efterårslejr i Blåvand. Vi var nået helt ud sydpå for enden af Skallingen, da der lød en melding om en ’løvsanger med meget blege ben’ helt oppe omkring Vinterleje Havn ved Ringkøbing Fjord mere end 50 kilometer fra, hvor vi befandt os. Vi cyklede derefter straks tilbage til Blåvand, hvor vi fik fordelt alle de unge i biler og kørte så nordpå til Vinterleje Havn, hvor vi fordelte os i terrænet for at lede efter fuglen. Og den blev fundet, og det viste sig at være en sjælden nordsanger, der blev set af alle deltagere på efterårslejren. Det var en succes, som alle kunne leve højt på, fortæller Amanda Johannisson som et eksempel på en kollektiv fugleoplevelse, der giver et rygstød til at opsøge mere magi i fællesskab i det fri.
Med kurs mod næste generation
Det er dog ikke trangen til at se sjældne fuglearter og få så mange krydser som muligt på sin artsliste, der er hendes drivkraft i fugleinteressen.
- Jeg kører ikke landet tyndt for at få årsarter eller hits. Jeg bygger min livsliste op, som tiden går, og jeg vil helst have en god oplevelse med et hit i det helt rigtige selskab, siger hun.
DOF BirdLifes fuglestationer spiller en nøglerolle som mødesteder for unge fugle- og naturinteresserede. Her kan DOF koncentrere sin indsats om at uddanne næste generations fuglekiggere, mener hun.
- Det er vigtigt at vise, at fuglekiggeri ikke behøver at være nørdet, stereotypt eller tidskrævende. At kigge på fugle kan også bestå i en hurtig pause i parken, en måde at koble af på eller det kan være en aktivitet, man deler på sociale medier. Appen Fuglebingo var for mig et vigtigt redskab, da jeg begyndte at se på fugle. Jeg brugte appen til at finde ud af nye steder at tage hen og lærte også via Fuglebingo på hvilke tider af året, man kunne se de forskellige arter, fortæller Amanda Johannisson.
Digital indgang til fuglenes verden
Den ny forperson for DOF UNG oplever at unge i dag engagerer sig i natur på mere fleksible og hverdagsnære måder end tidligere for eksempel på gåture, ved at tage naturfotos eller ved at bruge apps som Merlin, Arter og iNaturalist, når de skal identificere fugle.
- Fuglekiggeri er blevet mere populært blandt unge netop på grund af disse digitale værktøjer og de sociale medier, der gør det let at dele oplevelser med andre. Mange unge ser også naturen som noget, der både giver mening og livskvalitet. Koblingen til klima, naturbeskyttelse og en større forståelse for verden øger også hos mange unge motivationen til at se på fugle og lære dem og deres livsvilkår og miljø at kende. Jeg oplever, at flere og flere unge føler et ansvar for at beskytte naturen og fuglene. Den bølge af interesse og engagement håber jeg, at DOF BirdLife vil ride med på ved at inkludere og lytte til de unge, siger Amanda Johannisson, der er uddannet biolog i 2023 med speciale i biodiversitet og naturforvaltning.
En fugl i hånden er ikke det værste
Som ansat på Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum praktiserer hun jævnligt den gamle talemåde om at ”én fugl i hånden er bedre end 10 på taget". Hun er med til at overvåge de vilde fugle i Danmark gennem sit virke som frivillig ringmærker blandt andet på DOF’s fuglestationer. Og de seneste fire år har hun haft ansvaret for et nu 20-årigt ringmærkningsprojekt på Vestamager i København, der har til formål at overvåge ynglende småfugle.
Amanda Johannisson bor i København med sin kæreste Marc og hendes kanin Lulu et godt stykke fra Hareskoven, som var hendes omdrejningspunkt i barndommen og ungdommen, enten hun var til hest, spejder, idræt eller fandt glæde af roen i naturen.
Det var dog første senere som 24-årig, at hun fik en kikkert og begyndte at se på fugle, og blandt andet fik øje på skovskaden med de smukke blåstribede vingepaneler.
- Skovskaden er er en af de fuglearter, jeg nyder at observere. Særligt om efteråret, når man kan se den samle nødder eller agern til vinterforråd. Skovskader er flotte, frække og fulde af personlighed. Som ringmærker er det også fedt at fange kragefugle. Man er lidt sej, hvis man kan slippe afsted med at håndtere en skovskade uden at blive nappet, siger Amanda Johannisson.
Yderligere oplysninger:
Amanda Johannisson, forperson DOF UNG
Email: dofung@dof.dk

