Danmark duer for flere duer, men tyrkerduen har det svært, og turtelduen er næsten forsvundet

Ringduen er Danmarks mest udbredte og almindelige due. Foto: Jan Skriver. 

Efter år med markant fremgang har bestanden af ringduer i Danmark stabiliseret sig. Hulduen fortsætter sin fremgang fra de senere årtier, og det samme er tilfældet med klippeduen, stamformen til tamduen.

Derimod går tyrkerduen tilbage i Danmark, mens turtelduen er gået fra en status som sjælden til at blive en meget sjælden og truet fugl her i landet.

Sådan lyder de overordnede konklusioner og tendenser i denseneste afrapportering fra Danmark til EU, når talen falder på duebestandene.

De mange fugletællinger, som frivillige i DOF BirdLife udfører, danner grundlag for den rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette år til EU-Kommissionen.

Det skete i 2013, 2019 og senest i oktober 2025 i form af en rapport udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet,med DOF BirdLife som medforfatter og leverandør af aktuelle og historiske data om Danmarks fuglearter.

Flere huller til hulduer

- Den største fremgang hosde danske duebestande står hulduen for. Formentlig hænger fremgangen sammen med den kendsgerning, at andelen af naturskove med gamle, hullede løvtræer er øget. Hulduen yngler, som navnet antyder, ofte i huller i træer samt i redekasser, som der er opsat flere og flere af i danske skovområder de senere år. Endelig har det vist sig, at hulduen i flere landsdele er flyttet ind i bygninger og bunkers fra 2. Verdenskrig langs med kysterne, så den på den måde har taget nye yngleområder i brug, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

Huldue. Foto: Mads Bjarke Salling. 

Ikke så ringe at være ringdue

Ringduen er Danmarks mest udbredte og almindelige due. Den har været i fremgang siden 1980’erne, men nu er bestanden stabil på et temmelighøjtniveau.

- Ringduen har været begunstiget af flere frugtbare år med olden, egens agern og bøgens bog, iskove og byområder, hvor duerne i lange perioder primært lever af bog. Også de seneste årtiers reduktioner i jagttiden har været en faktor for bestandens fremgang. I dag må ringduen kun jages i tre måneder fra 1. november og ikke som tidligere, hvor det var tilladt danske jægere at skyde ringduer allerede fra1. august, siger Knud Flensted.

Ringduen har i stor stil formået at flytte ind i haver, villakvarterer og storbyer, hvor denofte lever i et tæt naboskab med mennesker, hvilket har øget artens livsrum betragteligt. For 100 år siden var ringduen primært skovens sky due.

Tamduens stamform er talrigere

Klippeduen, der især yngler i storbyer og industriområder, men også i et vist omfang i råstofgrave og på Stevns Klint, er også gået frem.

Klippedue. Foto: Jan Skriver. 

I Danmark stammer bestanden fra forvildede tamduer, der har etableret sig i det fri for mere end 100 år siden. Klippeduenkan notere en mindre fremgang siden Danmarks seneste EU-rapportering i 2019, men fremgangen kan bero på det forhold, at ornitologer er blevet mere opmærksomme på at rapportere denne lidt oversete ynglefugl i Danmark, påpeger Knud Flensted.

Klippeduen yngler ofte på og inde i bygninger, og her bliver arten i stigende omfang forhindret i at komme ind.

Føden er knap for tyrkerduen

Tyrkerduens tidligere fremgang som dansk ynglefugl er vendt til en markant tilbagegang. Arten, der i 1940’erne indvandrede til Danmark og Vesteuropa fra yngleområder langt mod sydøst, trives bedst i forholdsvis lysåbne by- og industriområder præget af bar jord og gerne i erhvervsområder på havne og nær foderstoffirmaer.

Tyrkerduen. Foto: Jan Skriver.

- Tidligere var der i byerne og på landet mere spild af korn og foder, som tyrkerduen blandt andet lever af. I dag bliver der ryddet op og ’holdt rent’, hvor tyrkerduerne tidligere kunne finde føde. Det er formentlig forklaringen på, at tyrkerduen viser en markant nedadgående tendens i sin danske ynglebestand, siger Knud Flensted.

Jagt og landbrug truer turtelduen

Den store nedtur blandt duerne står turtelduen for, om end den aldrig har været talrig i Danmark, der udgør artens nordgrænse. I 1990’erne ynglede op imod 110 par i Danmark, men de senere år har kun ganske få par ynglet i den danske natur.

Turteldue. Foto: Jan Skriver. 

- Mange steder i Europa er turtelduen gået markant tilbage de senere årtier. Intensiv jagt i Sydeuropa under artens trækmenessammen med en ændret landbrugsdrift til intensiv dyrkning med monokulturer at være årsagertil artens tilbagegang. Turtelduen er knyttet til åbent landskab med mange læhegn og små lunde. Den trives ikke med store ensartede markflader, siger Knud Flensted.

Duernes statusi Danmark kan dokumenteres på både kort og langt sigt i kraft af DOF BirdLifes Projekt Punkttællinger, der gentages systematisk år efter år.

Disse tællinger har været gennemførtto gange hvert år siden 1975, en om vinteren og en i fuglenes yngletid.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75