Fugle i ferien: Udsigt til gæs, drosler, ørne og havfugle

Kortnæbbet gås er en blandt mange fugle, du kan opleve i den danske natur i løbet af efteråret. Foto: Albert Steen Hansen. 

Der er i reglen orden i geledderne, når de kortnæbbede gæs i oktober ankommer til Danmarks vestlige og nordlige kyster efter et flere tusind kilometer langt træk fra den arktiske øgruppe Svalbard tæt på Nordpolen.

Mange af gæssene trækker i kileform eller i snorlige rækker, hvor gåsen i front sætter kursen med de øvrige i en energibesparende slipstrøm.

Danmark er sammen med Holland og Tyskland det vigtigste vinterkvarter for den arktiske gås. Kortnæbbet gås kan om efteråret ses i det meste af Danmark, men de tusindtallige flokke skal man til fjordene og kysterne i den vestlige del af Danmark for at opleve.

Godt gåsenyt fra østfronten

Mens kortnæbbet gås udgør vestfronten på gåsetrækket, står bramgåsen for det store træk på østfronten. Bramgæssene trækker ofte hulter til bulter i bølgende flokke, når de ankommer til de danske kyster og fjorde fra deres yngleområder i Sibirien.

Bramgæs på træk over fjordområde. Foto: Jan Skriver. 

Bestanden af bramgæs er i løbet af de seneste årtier vokset eksplosivt til langt over en million individer i den bestand, der har Danmark og vadehavslandene som vinterkvarterer.

I disse uger vil man kunne se flokke af bramgæs ved stort set alle Danmarks kyster. De største flokke af trækkende fugle noteres på denne tid af året i den østlige del af landet, men som efteråret og vinteren skrider frem fordeler mange af gæssene sig mere i landskabet.

Myldretid på nattens fuglerejser

Mens gæssene ofte trækker meget synlige i døgnets lyse timer, foregår der et usynligt fugletræk i ly af natten. Sjaggere, solsorte og vindrosler nordfra rejser i mørke. Og i disse uger er der myldretid.

Vindrossel sluger bær fra hvidtjørn. Foto: Jan Skriver. 

Da kan man på stille aftener og nætter høre vindroslens trækkald, der er en langtrukken høj hvinende lyd. Det er som, at vindroslerne med deres stemmer trækker lange lyse streger gennem den mørke efterårshimmel. Trækkaldet er droslens måde at fortælle artsfæller om dens position og kurs.

Hvis det sætter ind med tåge, regn og rusk, kan man være heldig at opleve større flokke af drosler slå sig ned for at hvile og æde. Da er læbælter med hvidtjørn og røn, der bærer mange bær, gode steder til nærkontakter med droslerne.

Havfugle og havørne i sigte

Vestkysten, Skagen og kysterne af Nordsjælland er i oktober ensbetydende med rigtig gode chancer for at opleve den største blandt styrtdykkende havfugle i Danmark, nemlig sulen.

Sule. Foto: Jan Skriver. 

Særligt ud for Grenen, den nordøstlige spids af Danmark, kan man se større flokke på kollektivt fiskeri efter stimefisk. Suler kan styrtdykke fra 15-20 meters højde og nå flere meter ned under havoverfladen på jagt efter makreller eller sildefisk.

Nok har sulen et imponerede vingefang, men det overgås af havørnens. Efter en rekordfrugtbar ynglesæson, hvor Danmarks 186 par havørne har fået 231 unger på vingerne, har chancerne for at opleve en ung havørn i den danske natur næppe været større end i år.

Havørn, ungfugl. Foto: Jan Skriver. 

I løbet af efteråret forlader de fleste unge havørne deres fædrene rede og egn og flakker omkring i landskabet. Derfor ved man aldrig helt, hvor man kan være heldig at se en ung havørn med et vingefang på over to meter. Det er dog ved fjordene, kysterne og Danmarks store søer og moser, at chancen for et ørnekig er størst.

Vidste du, at du som medlem af DOF har adgang til en masse gratis fugleture? Se vores kommende ture her