Svaler stimler sammen før afgang mod Afrika

Digesvaler samles for at overnatte i rørskov. Foto: Jan Skriver. 

I disse uger kan man mange steder i Danmark opleve svaler, der ud på eftermiddagen flokkes over søer og moser for til sidst at gå til ro i rørskoven. Næste morgen står den på insektjagt lavt over vandfladerne, inden fuglene fordeler sig i terrænet.

Sceneriet er dog ikke, hvad det har været. Flokkene af svaler er blevet mindre. Særligt bestanden af digesvaler er styrtdykket i antal. Ikke bare i Danmark, men i alle lande i Nord- og Vesteuropa.

- Digesvalen er en af de arter af småfugle, der er gået mest tilbage i antal i løbet af de seneste årtier. Ifølge vores årlige tællinger er rundt regnet 90 procent af digesvale-bestanden forsvundet siden 1970’erne, og nedgangen ser ud til at fortsætte, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.

DOF’s punkttællinger giver hvert år et fingerpeg om vidt udbredte arters ve og vel i den danske fuglefauna. Og kurven, der angiver alle registrerede digesvaler, peger stejlt nedad. Sammenlignet med årene omkring 1980 har ornitologer de senere år kun talt rundt regnet 10 procent af tidligere tiders forekomster af digesvaler i det danske landskab.

Tørke gav tab på svalefronten

- I 1980’erne skete et brat fald i ynglebestanden af digesvaler. Tilbagegangen skete i alle lande i Nordeuropa, og den skyldtes en årrække med omfattende tørke i Sahel-regionen syd for Sahara, hvor de vest- og nordeuropæiske digesvaler holder vinter, og er afhængige af et rigt insektliv. Tørken fik i løbet af få år digesvalerne til at rasle ned i antal ynglepar, fordi færre fugle overlevede vinteren og vendte tilbage til yngleområderne i Nord- og Vesteuropa, siger biologen.

Digesvale højt på stå. Foto: Jan Skriver. 

- Digesvalerne i vores del af verden er aldrig kommet sig efter tørkeårene i 1980’erne. Man kan frygte, at nedturen vil blive ved, når man tænker på, at ørkenområderne breder sig i Afrika, så digesvalernes rejse mellem sommer og vinter bliver længere og mere krævende, siger Thomas Vikstrøm.

Nedtur efter regn, rusk og gifte

Det seneste tiårs nedtur blandt digesvalerne skyldes formentlig en lang række faktorer.

- Klimaændringer med mere ekstremt vejr med skiftevis udbredt tørke, flere skybrud og længere regnvejrsperioder er en ulempe for digesvalen. Ekstremvejr med regn kan i perioder gøre det vanskeligere for svalerne at jage deres føde af insekter, som der ovenikøbet er blevet markant færre af. ”Biomassen af Europas insektfauna er faldende, og det giver insektædende fugle sværere levevilkår. Også brugen af insektgifte spiller negativt ind for digesvalen. Desuden er flere af svalernes tidligere traditionelle ynglesteder blevet ødelagt, fordi vandløb gennem tiderne er blevet rettet ud og gjort til snorlige kanaler. Derved har man ændret hydrologien og aflejringen af sediment langs åbrinkerne, som er afgørende for skabelsen af de stejle brinker, som digesvalerne yngler i, siger Thomas Vikstrøm.