Lyse udsigter for de hvide hejrer

Sølvhejrer i kæmpeflok, Bygholm Nord. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

De er lysende hvide og lette at få øje på selv på lang afstand, når de undertiden fisker i selskab med de gråblå fiskehejrer. For få årtier siden blev der kun set ganske få sølvhejrer om året i Danmark, de senere år skal antallet tælles i mange hundreder.

I løbet af få år har sølvhejren skiftet status fra meget sjælden til almindelig og vidt udbredt, ligesom det er sket for andre store fuglearter som havørnen, tranen og skestorken.

Og i år manifesterer sølvhejren sig for eksempel som en næsten ligeså talrig ynglefugl i Vejlerne i Nordvestjylland som dens nære slægtning, den blågrå fiskehejre.

- I maj talte jeg ved hjælp af fotografering fra drone 44 ynglepar af sølvhejre i Vejlernes store hejrekoloni, hvor også 95 par fiskehejrer har rede. Sølvhejre og fiskehejre yngler tæt sammen i kolonien, hvor rederne er anbragt i toppen af høje nåletræer, fortæller ornitologen og fugletælleren Henrik Haaning Nielsen, der driver firmaet Avifauna Consult, som udfører naturovervågning og naturformidling.

Sammen med Ole Amstrup, der har Tipperne og Ringkøbing Fjord som sin ornitologiske hjemmebane, er han DOF BirdLifes artskoordinator for sølvhejre. Det vil sige, at de to holder et ekstra vågent øje med udviklingen i bestanden af den hvide hejre.

Ynglefund fra øst til Vestkysten

Sølvhejren begyndte i 2014 at yngle i Danmark, da to par blev fundet på Saltholm i Øresund. Måske var arten tyvstartet på Amager allerede i 2007, da et par tog tilløb til at yngle, men uden at få succes.

I 2016 etablerede sølvhejren sig som ynglefugl i Vejlerne, hvor den hvert år lige siden har haft ynglesucces og givet signal til fremgang og en større geografisk spredning primært langs Vestkysten af Jylland.

Vejlerne, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Vadehavet med Rømø-dæmningen som et prima terræn er sølvhejrens danske kerneområder, hvorfra den kan sprede sig til andre egne.

- I år er den danske ynglebestand på mindst 89 par fordelt på en håndfuld lokaliteter. Erfaringerne fra Vejlerne viser, at sølvhejrepar kan yngle meget forskelligartede steder både enkeltvist og i kolonier. Sølvhejrens rede er fundet i rørskov på jorden, i lave pilebuske og i høje nåletræer i naboskab med fiskehejrer. Jeg vil opfordre flere ornitologer til at holde ekstra godt øje med fiskehejrekolonier de kommende år, for her kan der sagtens gemme sig flere ynglende sølvhejrer. I takt med at der opstår flere vådområder som resultat af den politiske aftale Grøn Trepart kan vi forvente et fortsat stigende antal sølvhejrer de næste årtier, siger Henrik Haaning Nielsen. 

De lånte fjers epoke er forbi

Sølvhejren er er eksempel på, at moden blandt mennesker undertiden kan mærkes i naturen og aflæses direkte i fuglefaunaen. For omkring 100 år siden balancerede denne ædle hejre på randen af udryddelse i Europa, fordi den overalt blev efterstræbt på grund af sine dekorative fjer i yngletiden. Ædelhejrernes lange snehvide fjer blev blandt andet brugt som pynt på damehatte.

Koloni med sølvhejrer og fiskehejrer i Vejlerne, april 2025. Foto: Henrik Haaning Nielsen. 

I dag er epidemien af pyntesyge med lånte fuglefjer forbi, og sølvhejren er for længst blevet fredet. Overalt i den danske natur kan det ses, at den store hvide hejre kvitterer for den moderne tidsalders større naturforståelse og respekt for ynglende fugle og deres private fjerdragter.

Klimaændringer i retning af lunere vejr er i sølvhejrens favør, og den er en af flere sydlige fuglearter, som i disse årtier er i færd med at udvide sin udbredelse flere hundrede kilometer længere mod nord.

Spredning over store afstande

Sølvhejrens etablering som dansk ynglefugl tager formentlig afsæt i artens fremgang i Holland, hvor flere hundrede par yngler. Også i Frankrig er bestanden mangedoblet på få årtier, og i Belarus og Ukraine yngler op imod henholdsvis 2.000 og 10.000 par.

Ringmærkning underbygger, at arten er i stand til at kolonisere nye nordlige egne på kort tid.

I september 2013 blev der aflæst en farveringmærket sølvhejre i Bøtø-reservatet på Sydfalster. Det viste sig, at hejren var blevet ringmærket som redeunge ved en sø i den centrale del af Polen i juni. Kun tre måneder gammel var den polske sølvhejre fløjet 552 kilometer nordpå til Falster.

I 2017 blev en sølvhejre med en rød ring, der havde koden E54, aflæst på Kalvebod Fælled. Den var ringmærket som unge i Letland i 2014.

Disse eksempler er med til at fortælle, at sølvhejrer fra lande syd og øst for Danmark kan trække nordpå og søge føde i danske vådområder. Særligt i sensommeren, når yngletiden er forbi, flyver sølvhejrer tilsyneladende mod danske fourageringsområder.

Vejlerne, Tipperne, Rømø-dæmningen, Vadehavet, Tryggelev Nor på Langeland. Klydesøen på Amager, Saltholm og Nyord ved Møn er blandt de lokaliteter, hvor der kan ses større antal.

Europas ynglebestand vokser 

I Europa har sølvhejren ifølge BirdLife Internationals opgørelser i perioden 1990-1999 og i årene efter 2000 for eksempel fremgang som ynglefugl i Holland, Polen og Kroatien. Også De Baltiske Lande huser voksende antal ynglepar af sølvhejre, ligesom De Britiske Øer og Sverige har fået enkelte ynglepar.

I lande som Rumænien blev de hvide hejrer ligesom mange andre større fiskeædende fugle voldsomt efterstræbt helt frem til slutningen af 1980’erne.

Men nu er efterstræbelsen stort set hørt op, og bestandene af de fiskende hejrer har kvitteret med fremgang. Kun i Tyrkiet er der noteret tilbagegang for sølvhejren de senere år. 

Overnatning efter solnedgang

I takt med flere ynglende sølvhejrer og artens generelle fremgang er et nyt naturfænomen opstået i Vejlerne.

Når yngletiden er forbi, stimler sølvhejrer i sensommeren og det gryende efterår sammen til kollektiv overnatning, ligesom mønsteret har været med tranen, hvis bestand også har taget en himmelflugt siden årtusindskiftet.

- Rekorden er 155 sølvhejrer til overnatning i den nordlige del af Bygholm Vejle. Det er karakteristisk at sølvhejrer først flyver mod overnatningspladsen, når solen er gået ned. Tranerne samles i reglen i timen før solnedgang, men sølvhejren venter altså, til det er blevet næsten mørkt. Det er min erfaring, at sølvhejrer ikke fouragerer om natten i modsætning til fiskehejrerne, der er ivrige nattefiskere, siger Henrik Haaning Nielsen.

Yderligere oplysninger:

Henrik Haaning Nielsen, artskoordinator for sølvhejre, DOF BirdLife
Tlf. 51 24 49 68