Grøn koalition: Drop principper om slappe miljøkrav

Stor kobbersneppe. Foto: Erik Biering. 

Døde fjorde, rekord meget fedtemøg og arter der uddør. Der findes mange eksempler på, at naturen og vandmiljøet i Danmark har det dårligt.

Det skyldes ikke mindst, at skiftende regeringer i Danmark siden 2015 har styret efter fem principper om at gøre så lidt så muligt – så sent som muligt – når det handler om at leve op til EU's regler for miljø- og naturbeskyttelse. Disse kaldes også mindre mundret for ”de fem principper for minimumsimplementering”, og blev indført af tidligere erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) i 2015. 

Principperne fører reelt til manglende handling på miljø- og naturområdet. Tiden er løbet fra den bagstræberiske tilgang, mener en række grønne aktører, der nu opfordrer regeringen til at droppe de fem principper.

Sådan lyder det i et fælles opråb fra Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling, WWF, Verdens Skove, Greenpeace og Tænketanken Hav.

Opråbet kommer i anledning af, at EU’s miljø- og klimaministre mødes i Aalborg Torsdag d. 10 juli, fordi Danmark overtager formandskabet for EU.

Citater:

Dansk Ornitologisk Forening

”En positiv udvikling for arter og naturtyper i de vigtige Natura 2000-områder sker enten ikke eller kun i meget langsomt tempo. Det skyldes både utilstrækkelig overvågning med mulighed for at reagere på faresignaler og manglende indsats i vedtagne handleplaner. Det betyder fx, at typiske engfugle som stor kobbersneppe, brushane og engryle er ved at forsvinde som danske ynglefugle. Også millioner af trækfugle er pressede på de vigtige rastepladser af forstyrrelser. Der skal kort sagt mere luft under vingerne, når staten skal implementere EU's intentioner om en bedre beskyttelse og en positiv udvikling”, siger Egon Østergaard, Formand for DOF BirdLife Danmark.

Danmarks Naturfredningsforening, 

”Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Men på den anden side har man en række principper om at gøre så lidt som muligt, så sent som muligt, når det handler om at leve op til de fælles EU-regler for miljø- og naturbeskyttelse. Det hænger ikke sammen, og derfor opfordrer vi nu regeringen til at droppe principperne, der i praksis spænder ben for, at Danmark kan gå foran på det grønne område”, siger Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Dyrenes Beskyttelse

Siden 1994 har det været ulovligt i EU at lave rutinemæssig halekupering af grise, men alligevel sker det i stor stil i Danmark, hvor mindst 95 procent får klippet halen. 

"Det er et smertefuldt indgreb for grisene, der mister deres bedste mulighed for at vise, hvordan de har det - nemlig at logre med halen. Det er kun nødvendigt, fordi grisene er presset ind i en industriel masseproduktion, der stresser dem. Stressede grise bider hinanden i halen, og i stedet for at løse problemerne ved at give dyrene ordentligt plads og rodemateriale, som det er sket i flere andre EU-lande, så fortsætter vi i Danmark med at klippe kropsdele af dyrene. Med vores massive eksport af levende, men halekuperede grise til opfedning er Danmark på den måde med til at underløbe den indsats for bedre dyrevelfærd, som der faktisk sker i flere af vores nabolande", siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.  

Danmarks Sportsfiskerforbund

"Vores natur og vandmiljø er på katastrofekurs. Det skyldes jo netop den danske tilgang, hvor hensyn til erhverv, landbrug og industri som regel går foran hensyn til naturen. Og sådan har det desværre været i årevis. Med den tilgang kvæler vi ikke bare vores planter, dyr og fisk, vi kvæler danskernes lyst til at benytte og beskytte naturen. Vi skylder befolkningen at ændre kurs nu", siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Rådet for Grøn Omstilling

"Princippet om minimumsimplentering giver ingen mening, men afhænger selvfølgelig af indholdet i EU-reguleringen. Er det et direktiv, der giver mening for mere klimahandling, skal vi selvfølgelig ikke kun implementere det absolut nødvendige", siger Jeppe Juul, transportpolitisk chef, Rådet for Grøn omstilling.

WWF

”Der er brug for en ekstraordinær indsats fra os alle for at vende natur- og klimakrisen, og vi ved, at vi er nødt til aktivt at investere i vores natur for at sikre vores forsyningssikkerhed, vores økonomi og vores helbred. Derfor opfordrer vi til, at Danmark i højere grad sætter naturen først. De seneste år er det blevet tydeligt for enhver, at vi har prioriteret naturen i havet skræmmende lavt. Naturen i havet har ikke måttet koste noget, og vi er i dag meget langt fra mål, når det gælder vandrammerammedirektivet, havstrategidirektivet og beskyttelse af vores Natura 2000-områder. Det er blevet så slemt, at det mange steder ikke engang er muligt længere at fange en torsk,” siger Jacob Fjalland, tværfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.

Verdens Skove: 

”Det er dybt forstemmende at opleve, hvordan den danske regering kan stå på de bonede gulve og dyrke en falsk fortælling om Danmark som grønt foregangsland, når man samtidig har vedtaget at indføre EUs grønne lovgivning så uambitiøst som muligt”, siger Pil Christensen, politisk rådgiver Verdens Skove.

Greenpeace

”Hver gang der kommer lovgivning fra EU, som skal passe på vores natur og miljø, sætter danske embedsmænd sig straks til at regne på, hvor lidt vi kan slippe af sted med. Det har simpelthen været den nedskrevne politik i ti år, at Danmark skal nøjes med det mindst mulige. Konsekvensen er, at vi svigter de mest basale ting: ren luft, beskyttet natur og et sundt vandmiljø. Det er grotesk, og det er på høje tide at skrotte det princip,” siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace for landbrug, skov og natur.

Tænketanken Hav

”Dansk miljøpolitik har i de seneste ti år været præget af en fodslæbende tilgang, hvor skiftende regeringer har haft som princip at vælge den mindst mulige indsats så sent som muligt. Danmark er ikke et grønt foregangsland – tværtimod står vi i dag med et alvorligt efterslæb - ikke mindst i forhold til vores kriseramte havmiljø. Der er derfor et presserende behov for at gøre op med denne minimumtankegang og tage ansvar for en mere ambitiøs miljøindsats”, siger Ditte Mandøe Andreasen, Programchef i Tænketanken Hav.

Natur og vandmiljø i dårlig tilstand

Principperne er tidligere blevet kritiseret for at være skyld i, at Danmark i mange år ikke er lykkes med leve op til EU's vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

Danmark skulle egentlig have opnået god økologisk tilstand i vores vandmiljø allerede i 2015, som var aftalen med den første vandmiljøplan. Alligevel har man udskudt indsatsen gang på gang – senest til 2033. Ifølge den seneste opgørelse er ingen af de danske kystvande i god økologisk tilstand.

På samme måde har det haltet med at leve op til EU's habitatsdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmark skraber bunden i EU, når det gælder udpegning af beskyttet natur på land, såkaldt Natura 2000. Godt 9 procent landareal har vi udpeget i Danmark. 

De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark (og i parentes hvad de reelt betyder)

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. (Danmark bør holde sig til det absolut laveste tilladte niveau for miljøbeskyttelse)
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. (Vi bør ikke stille strengere miljøkrav end vores naboer.)
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes. (Vi bør trække tiden og undgå indsatser, hvor vi kan)
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering. (Virksomheder skal helst selv få lov at vælge, om de vil gøre noget for miljøet.)
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer. (Miljøindsatsen bør udskydes så længe som muligt.)

Kontakt:

DOF BirdLfe – Dansk Ornitologisk Forening
Formand Egon Østergaard, tlf. 31162030, egon.ostergaard@dof.dk

Danmarks Naturfredningsforening
Pressechef Emil Nielsen, tlf. 31193246, emil@dn.dk

Dyrenes Beskyttelse
Pressechef Andreas Roesen, tlf 81880324, aro@dyrenesbeskyttelse.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund
Presse- og kommunikationsansvarlig Andreas Findling-Rottem, tlf. 26 29 50 24, afr@sportsfiskerforbundet.dk

Rådet for Grøn Omstilling
Transportpolitisk chef Jeppe Juul, tlf. 3318 1948, jeppe@rgo.dk

WWF
Head of PR and Media Mai-Britt Noe, tlf. 28936328, mai-britt.noe@wwf.dk

Verdens Skove
Rådgiver Pil Christensen, tlf. 20 99 31 24, pic@verdensskove.org

Greenpeace
Kampagneleder for landbrug, natur og skov Christian Fromberg, tlf. 29294875, christian.fromberg@greenpeace.org

Tænketanken Hav
Kommunikationschef Emil Lee Madsen, tlf. 3092 0010, elm@taenketankenhav.dk