Færre ynglende småfugle ender i Sankt Hans-bål, der er lavet kort før bålene tændes

Gærdesmutten er en af de småfugle, som kan finde på at bygge rede i store kvasdynger. Foto: Jan Skriver.

Et Sankt Hans-bål, der er samlet og bygget op i løbet af mange måneder, fungerer som en lille oase af ekstensiv natur, der kan huse både fugle, små pattedyr og skrubtudser.

Derfor kan det være en god og livreddende ide, hvis man venter med at bygge bålet op kort tid før flammerne bliver sluppet løs til fest for midsommeren og de lyse nætter.

Og noget tyder på, at der de senere år er opstået en tendens til sen etablering af bålene og dermed større hensyn til eventuelle logerende fugle og dyr.

- Vi glæder os over, at flere og flere grundejerforeninger og private i disse år tager større og større hensyn til naturen ved at lave bålene så sent som muligt, og det vil sige få dage, før der tændes op. Det redder mange fugle- og dyreliv, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

- For 30 år siden var det mange steder skik og brug, at man allerede i løbet af efteråret begyndte at samle kvas og grene til den efterfølgende års Sankt Hans-fest. Det tiltrak selvsagt om foråret en lang række fuglearter, som har for vane at bygge rede i grendynger og kvas. Og så endte det med, at æg, unger og rede gik op i flammer, siger Knud Flensted.

I 2018 satte en lang tørke fra de første dage i maj en stopper for mange Sankt Hansbål, da mange kommuner indførte afbrændingsforbud.

I år er der ikke udsigt til, at der bliver slukket for båltraditionen, for det har regnet rigeligt over hele landet på det seneste.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf: 21 24 22 75