Redeflåder skal redde truet bestand af sjældne sortterner
Rugende sortterne på redeflåde. Foto: Ole Amstrup ved hjælp af drone.
Engang ynglede sortternen over det meste af Danmark i det væld af små rene søer og insektrige moser, der bød sig til i det ganske danske landskab. I takt med landvindinger og dræninger af de ferske vande og fugtige ådale til landbrugsformål, forsvandt sortternen, og i dag findes der i Danmark kun tre små og skrøbelige delbestande af den graciøse terne.
For at redde den vestjyske bestand af sortterner har DOF Vestjylland søsat et projekt, der siden 2018 har øget ynglesuccesen hos arten.
Redeflåder gøres klar til udsætning. Murstenene fungerer som ankre på flåderne. Foto: Lars Holm Hansen.
- År for år har vi gjort os erfaringer, der gør, at vi nu kan placere redeflåderne, hvor de bedst tiltrækker sortternerne. I år har vi lagt et dusin flåder ud i Husby Sø og en håndfuld redeflåder i Vest Stadil Fjord. Særligt i Husby Sø har vi de senere år haft succes med at få beboet rederne, så der er kommet unger på vingerne. Det er lykkedes på begge lokaliteter at få succes med æg og unger. I år er der fem par sortterner i Husby Sø, men desværre ingen i Vest Stadil Fjord, fortæller Lars Holm Hansen, der er formand for DOF Vestjylland.
Svært at friste til indflytning
Udover den ganske lille delbestand af sortterne i Vestjylland huser Vejlerne og Tøndermarsken i det dansk-tyske grænseland de største antal sortterner i Danmark.
Erfaringerne med sortternen viser, at det kan være vanskeligt at genskabe en lokal bestand, hvis den først er forsvundet fra en given sø eller mose.
Redeflåder i Husby Sø, sortternerne foretrækker de store flåder. Foto: Lars Holm Hansen.
- For os at se handler det om at beskytte og forbedre de få lokaliteter, som sortternen stadigvæk opsøger i Danmark. Det er for eksempel tankevækkende, at arten tilsyneladende har svært ved at etablere sig på ny i Skjern Ådalen efter at området er blevet naturgenoprettet. Skjern Ådalen husede en stor bestand af sortterner før den store afvanding af deltaet i 1960’erne. Men selv om levevilkårene i dag tilsyneladende er kommet tilbage i området, glimrer sortternen ved sit fravær som ynglefugl, siger Lars Holm Hansen.
Danske ynglefugle i to måneder
DOF Vestjylland lægger redeflåderne ud i rolige områder af Husby Sø og Vest Stadil Fjord, gerne hvor åkander lægger låg på eventuel bølgegang.
Udlægning af flåder ved Vest Stadil Fjord, Ole Amstrup og Lars Møgelholt Poulsen. Foto: Lars Holm Hansen.
Mursten ved hver af flåderne fungerer som ankre, så de bliver på deres pladser, indtil ungerne er flyveklare.
- Når ungerne forlader redeflåden opholder de sig ofte på åkandernes store blade. Ynglesæsonen er kort, faktisk kun to måneder. Sortternerne ankommer fra deres afrikanske vinterkvarterer i begyndelsen af maj, og vi kan se, at de flyver direkte til redeflåderne. Mod slutningen af juni er der store unger, og allerede kort ind i juli forlader de voksne terner området, siger Lars Holm Hansen, der påpeger, at DOF Vestjylland i kraft af projektet med redeflåderne har et tæt og godt samarbejde med Naturstyrelsen Vestjylland og Holstebro Kommune.
Et blåt bånd som sidegevinst
- Husby Sø ligger i Holstebro Kommune, og vores udlægning af redeflåder har ført en sidegevinst med sig. Kommunen bidrager nemlig til projektet ved at sørge for at indhegne et areal i den nordlige del af Husby Sø, så husdyr kan afgræsse området og skabe et såkaldt blåt bånd mellem sø og eng. Netop det blå bånd, hvor søen møder engen og medfører et rigt liv af insekter, er et vigtigt fødesøgningsområde for sortterner. I kraft af afgræsning og redeflåder har sortternerne dermed fået to håndsrækninger, siger Lars Holm Hansen.
Yderligere oplysninger:
Lars Holm Hansen, formand for DOF Vestjylland
Tlf. 22 96 13 17
