Ny natur skal til eksamen i fugleliv

Broget fluesnapper er måske en af de arter, der kan komme flere af, når de danske skovområder forbedres. Foto: Daniel Palm Eskildsen. 

Vil den sorte stork, skovens kronjuvel, på ny bosætte sig i Danmark i takt med, at flere skove bliver vådere og vildere? Vil spætter, fluesnappere og mejser øge i antal, fordi flere træer får lov til at rådne, og vil natuglen få flere hule træer at vælge imellem, når gamle løvtræer i stigende grad byder hulrugende fugle indenfor?

Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål, der de næste tre år vil blive besvaret i projektet ”Fugle i Ny Natur” (FiNN), der går på vingerne lørdag 10. maj.

I løbet af de næste tre år vil op imod 500 medlemmer af DOF BirdLife drage til skovs og ud i naturen med jævne mellemrum for målrettet at registrere skovenes fugleliv, enten der er tale om urørt statsejet skov, skove ejet af fonde, naturnationalparker eller noget helt fjerde.

- Dansk natur er under forandring i disse år med udsigt til flere vådområder, enge, overdrev og skovområder. 75.000 hektar af statens skove er allerede udlagt som urørt skov, mens flere vil komme til de kommende år, og flere nye skove vil vokse frem. Mange steder vil vi få et ændret skovmiljø, hvor kommerciel skovdrift baseret på indførte, plantede nordamerikanske nåletræer hører op, mens dræn og grøfter droppes, så lave skovpartier bliver våde, mens gamle træer efter stormfald får lov til at ligge. Vi vil i ”Fugle i Ny Natur” dokumentere, hvad ændringerne i forvaltningen af skovområderne betyder for biodiversiteten. Får vi den sorte stork tilbage? Og hvad med alle de almindelige arter i skovene, vil de stige i antal de næste år? Projektet vil forhåbentlig gøre os klogere på disse spørgsmål, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i DOF BirdLife.

Løvtræer i stedet for nåletræer 

Nåletræer som sitkagraner vil de kommende år i stigende grad blive afløst af naturligt hjemmehørende løvtræer, altså træarter, som altid har vokset i den danske natur. Græssende kvæg og heste vil også blive en del af fremtidens skovlandskaber flere steder i Danmark. For eksempel i de naturnationalparker der er i spil.

Morgen i april i den våde skov, der kan tiltrække den sorte stork. Foto: Jan Skriver.

Og et begreb som ’veteranisering’ vil vinde ind i flere skovområder. Når man veteraniserer, svækker man større træer med ild eller sav, så træet går ud og bliver hjemsted for et rigere liv af insekter, svampe og fugle.

Forskere samarbejder med fuglefolk

”Fugle i Ny Natur” er et samarbejde mellem DOF BirdLife, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Projektet er sendt afsted med en bevilling fra Aage V. Jensen Naturfond.

- Forskerne på Københavns Universitet arbejder med en to-trins raket, hvor der i det første år er hovedfokus på landskabsskalaen, mens der i 2026 og 2027 vil være fokus på mindre områder, som er blevet naturgenoprettet på den ene eller anden måde. Forskerne vil indhente data om, hvad der præcist er sket af naturvenlige tiltag i de pågældende områder, og vi leverer så de fugledata, der kommer ud af de næste års observationer året rundt. På den måde kan vi få et billede af, hvilke forvaltningstiltag, der giver flest fugle og den største biodiversitet. Vil en højere naturkvalitet øge tætheden af almindelige fuglearter som for eksempel spætmejser, blåmejser og bogfinker? Det håber vi at blive i stand til at svare på, siger Daniel Palm Eskildsen.

Store FiNN og lille FiNN

Projektet ”Fugle i Ny Natur” er delt i to kategorier. Store FiNN er så at sige den klassiske kategori, hvor tællingerne belyser de ændringer i fuglefaunaen, der sker i forløbet fra produktionsskov til urørt skov. Her skal DOF’s ildsjæle byde ind med områder, som de ønsker bliver undersøgt, hvis de ikke allerede er en del af FiNN.

Lille FiNN handler om at give et bud på, hvordan fem forskellige metoder til registrering af ynglefugle giver hvert deres indblik i områdernes fugleliv. Tællemetoderne vil blive afprøvet i maj og juni i udvalgte områder.

- Efter tre nationale atlas-undersøgelser af den danske ynglefuglefauna med den seneste gennemført i årene 2014-2017 og vores aktuelle spontantællinger, er vi godt klædt på til yderligere undersøgelser af fuglelivet i de danske skovlandskaber. Med aftalen Grøn Trepart, der vil give Danmark 250.000 hektar ny skov, hvilket er 40 procent mere skov, end vi har i dag, er det god timing, at vi de næste år skal belyse betydningen af urørt skov for fuglefaunaen, siger Jacob Jensen, der er chef for naturafdelingen i DOF BirdLife.

DOF BirdLife håber, at fuglene i flere end 100 skovområder over hele landet vil blive registreret og talt af foreningens frivillige de næste år.

Selvom ”Fugle i Ny Natur” er sat til at strække sig over tre år, er forventningen, at registreringerne vil blive videreført efter 2027.

Yderligere oplysninger:

Daniel Palm Eskildsen, biolog og projektleder DOF BirdLife.
Tlf. 33 28 38 50

Jacob Jensen, biolog og chef for DOF BirdLifes naturafdeling
Tlf. 51 22 85 95

Jacob Heilmann-Clausen, lektor
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe instituttet, Københavns Universitet
E-mail: jheilmann-clausen@sund.ku.dk

Anders P. Tøttrup, lektor og forskningschef i Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
E-mail: aptottrup@snm.ku.dk

Øvrige involverede forskere fra Københavns Universitet:

Professorer: Carsten Rahbek & Kasper Thorup, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe instituttet

Postdoctoral Researcher: Kathrine Hill Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe instituttet & Statens Naturhistoriske Museum