Trolderier i søer og fjorde
I løbet af de senere årtier er den danske ynglebestand af troldænder vokset. Foto: Jan Skriver.
I vintermånederne og til hen imod slutningen af april opholder et par hundrede tusinde troldænder sig i Danmark, hvor man kan opleve ænderne i større flokke på ganske bestemte lokaliteter, flest i den østlige del af landet. Omkring et halvt hundrede søer, inderfjorde, nor og havneområder er klassiske for troldanden her i landet.
Troldænderne hviler om dagen, og arbejder for føden om natten. I timen efter skumringen flyver skarerne af troldænder fra deres dagrastepladser ud til kystområder, hvor de dykker efter snegle og muslinger.
I timen før solopgang vender ænderne så tilbage til deres rastepladser for dagen. Når ænderne hviler i tætte flokke, tænker de ikke på mad. Derfor er der ikke noget konkurrencemoment i dagtimerne. Der er overskud til at være social i de lyse timer.
Troldænder letter over deres dagrasteplads i en sø. Foto: Jan Skriver.
Men i løbet af april vokser tendensen til skærmydsler blandt dykænderne, for konkurrencen om hunnerne skærpes al den stund, ynglesæsonen langt mod nord og øst venter forude. Snart vil der være afgang mod Nordskandinavien og Rusland for vinterens troldænder.
Imens er vores hjemlige ynglefugle i gang med familielivet.
Fra fåtallig til vidt udbredt
I løbet af de senere årtier er den danske ynglebestand vokset. Det dokumenterer Dansk Ornitologisk Forenings atlas-undersøgelser.
- Troldanden var en fåtallig ynglefugl i Danmark under Atlas I, der fandt sted i 1970’erne. Siden Atlas II i 1990’erne og Atlas III, der blev gennemført i årene 2014-2017, har den bredt sig, så den i dag er en udbredt ynglefugl over stort set hele Danmark, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.
Observationer af troldand i DOFbasen fra de seneste 30 dage (d. 10.04.2024).
Bedre vandkvalitet i mange danske søer som følge af vandmiljøplanerne, der blev vedtaget fra 1980’erne, menes at være en af forklaringerne på troldandens fremgang som dansk ynglefugl. Men også spredningen af et invasivt skaldyr fra lande langt mod øst har været en fordel for de brogede dykænder.
Invasivt skaldyr er ny fødekilde
- Vandremuslingen, der stammer fra egnene omkring Sortehavet og Kaspiske Hav, er blevet et af troldandens vigtigste fødeemner, især om vinteren. At vandremuslingen har bredt sig til det meste af landet har givet troldanden en ny og pålidelig fødekilde, siger Thomas Vikstrøm.
Vandremuslingen kom til Europa omkring år 1800, og den blev første gang fundet i Danmark i 1843. Der skulle dog gå ganske mange år, før den bredte sig. I 1915 blev vandremuslingen første gang konstateret i Furesøen og senere i en lang række søer på Sjælland. I 1950’erne kom den til Jylland.
Da vandremuslingen ligesom andre skaldyr lever af at filtrere vandet, bliver søerne, hvor de lever ofte mere klarvandede. Og de giver arter som troldanden en ekstra fødekilde. Som negativ effekt kan den invasive vandremusling blive så talrig, at den udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter som dammuslinger og malermuslinger.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 29 70 02 24
