Kirkeuglen nu tæt på at uddø i Danmark

tirsdag 14. august 2018
Vildtforvaltningsrådet er på vej med endnu en redningsaktion for den stærkt truede kirkeugle i Danmark. Der er planer om at indfange og udsætte kirkeugler fra udlandet, men Dansk Ornitologisk Forening mener, at man bør satse på at redde de kirkeugler, vi stadig har i Danmark, skriver bladet Fugle & Natur.
Pressemeddelelse fra Fugle & Natur
kirkeugle KD 1
Kirkeuglen er vores mindste ynglende ugleart og er ikke meget større end en stær. Foto: Klaus Dichmann

 

Trods mange års indsats for at hjælpe den lille charmerende kirkeugle i Danmark, er det ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen.

Bestanden er helt nede på 13 par i Jylland, hvoraf kun to-tre par yngler så tæt på hinanden, at det er realistisk, at deres afkom kan finde en mage.

I 2017 var der kun kendskab til fem par med unger, og i 2016 var der otte succesfulde par.

Før 1970 var kirkeuglen vidt udbredt vest for Storebælt. Bestanden talte formentlig tusindvis af par.

Nu har landbrugets repræsentanter i miljø- og fødevareministerens rådgivende organ Vildtforvaltningsrådet foreslået en ny redningsaktion for kirkeuglen.

”Vi glæder os selvfølgelig over landbrugets interesse for arten, men det er også klart, at det vil være en dårlig historie for erhvervet, hvis uglen uddør”, siger Dansk Ornitologisk Forenings formand Egon Østergaard til Fugle & Natur.

Det er for længst videnskabeligt dokumenteret, at det er landbrugets udvikling, som er den primære årsag til den lille ugles tilbagegang.

Kirkeuglens nedtur skyldes først og fremmest ændringer i det landbrugslandskab, som udgør kirkeuglens levested.

Problemet kan specifikt knyttes til mangel på føde i fuglenes ynglesæson i maj-juli, som betyder, at uglen opgiver sine æg, eller ungerne dør af sult.

Men forskere fra Aarhus Universitet vurderer, at det stadigt er muligt at redde kirkeuglen i Danmark. Det vil dog kræve translokation, altså flytning af kirkeugler til Danmark fra udlandet fx Tyskland.

”Den nu sammenbrudte bestand skal reetableres, dvs. der skal genskabes et kerneområde med tilstrækkelig stor tæthed af par til, at ungfugle kan finde mager på egnede ynglelokaliteter. Ud fra foreliggende oplysninger, vurderes udsætning af translokerede fugle som en nødvendighed for at dette skal lykkes”, skriver en forskergruppe fra Aarhus Universitet i et notat til Vildtforvaltningsrådet.

Dansk Ornitologisk Forening er imidlertid modstander af translokation af kirkeugler som led i et redningsprojekt for arten.

”Det bunder i vores natursyn. Vi mener kun, at man skal indfange, opfostre og udsætte fugle af globalt truede arter, og det er kirkeuglen slet ikke, siger Egon Østergaard.

I foreningens officielle natursyn er det formuleret således:

”Fugle kommer af sig selv, hvis levesteder og livsbetingelser er til stede. DOF støtter således kun reintroduktions-projekter i særlige tilfælde, hvor en art er internationalt truet, og hvor den kan introduceres til oprindelige levesteder og uden yderligere hjælp kan etablere levedygtige bestande”.

Kirkeuglen er en vidt udbredt art. Den findes i både Mellem-og Sydeuropa samt i Nordafrika og i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten, og mange steder er den forholdsvis almindelig.

”Vi bakker meget gerne op om et nyt forsøg med adaptiv bestandsgenopretning af kirkeuglen i Danmark med forskere fra Aarhus Universitet for bordenden. Men vi mener, at man skal koncentrere sig om at gennemføre reelle landskabsforbedringer og ændret landbrugsdrift omkring de ejendomme, hvor kirkeuglen stadig findes”, siger Egon Østergaard.

I årene 2009-2014 gennemførtes projektet ”Hjælp Kirkeuglen” som et grønt partnerskab med deltagelse af kommunerne i artens kerneområde i Himmerland, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Landboforeningen Agri Nord. Projektet fik bevilget 2,1 mio. kroner fra Miljøministeriet for at stabilisere bestanden, blandt andet ved at fodre kirkeuglerne med daggamle kyllinger i yngletiden, hvor de mangler føde. Projektet fortsatte helt frem til 2017, hvor pengene var brugt.

”Men det lykkedes ikke at bremse tilbagegangen, og der skete reelt ingen ændringer i landbrugsdriften til gavn for kirkeuglen. Et nyt projekt bør starte med at finansiere og gennemføre de forandringer omkring kirkeuglens ynglepladser, som ikke skete sidste gang. Det drejer sig i alt om ganske få kvadratkilometer, så det burde være muligt. Det handler om at bringe regnorme, insekter og andre smådyr tilbage på markerne. Så lad os redde de kirkeugler, vi har, i stedet for at indføre fugle fra udlandet”, siger DOF’s formand.

Flere af de syv organisationer i Vildtforvaltningsrådet er dog positive over for translokation af kirkeugler under forudsætning af, at man følger de kriterier for udsætning, som er besluttet i den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN.

Vildtforvaltningsrådet tager sagen op igen ved mødet i september, og inden da vil rådet kontakte forskerne fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet for at få afklaret om de vurderer, at genopretning af bestanden kan ske uden translokation.

Læs mere i Fugle & Natur nummer 3, 2018

LÆS OGSÅ: 

Klokkerne ringer for kirkeuglen

Danske kirkeugler truet af mangel på føde 

Kontakt:

Egon Østergaard: 31162030

VIDEO: Kirkeuglens fremtid er truet