Rekord af skestorke efter varme uger i maj og juni

fredag 29. juni 2018
Danmark huser i år mindst 383 ynglende skestorkepar, og overlevelsen er høj blandt ungerne i kolonierne. Der er udsigt til flokkevis af skestorke i løbet af sommeren. Se en unik video fra en dansk koloni nederst.
Af Jan Skriver
skestorke i ar i Danmark foto Jan Skriver
Varmt og tørt vejr er med til at sikre mange unge skestorke på vingerne i de danske kolonier. Foto: Jan Skriver
 

I juni 2017 døde mange danske skestorkeunger af kulde efter regn og rusk, og i Vadehavet blev en hel koloni oversvømmet af højvande, så æg skyllede væk, mens unger druknede.

Men i denne ynglesæson er vejrliget varmt og venligt, og antallet af danske skestorkepar sætter rekord med mindst 383 ynglepar fordelt på 7 kolonier i Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Vadehavet.

”Vejret den seneste halvanden måneds tid har været perfekt for en varmeelskende art som skestorken, der i Danmark har sin allernordligste ynglebestand. Vi har for nyligt talt skestorkekolonien i Ringkøbing Fjord fra drone, og vi kan se, at der er mange unger i rederne, og at overlevelsen blandt ungerne i kuldene er meget høj”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

”Sidste år blev flere skestorkekolonier udsat for skybrud og perioder med kulde, og kolonien på Langli i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet blev oversvømmet af et ekstremt højvande på det for skestorkene værst tænkelige tidspunkt, mens der var æg og ungerne i rederne. Hele kolonien gik tabt. Det er ikke sket i år, og vejrudsigten den næste tid tyder på stabile forhold med varme, så overlevelsen af skestorkeunger vil blive meget høj også i de mest udsatte kolonier”, siger Thomas Bregnballe.

Klimaets fordele og ulemper

Der er et indbygget paradoks i skestorkens status som en hyppigere ynglefugl i Danmark. Denne fåtallige og sydlige art, der i Nordvesteuropa har sit kerneområde i Holland, har de senere årtier rykket sin nordgrænse flere hundrede kilometer mod nord. Blandt andet fordi klimaet ændrer sig i skestorkens favør.

Men da det lunere klima også byder på ekstreme situationer med højvande og flere stormfulde perioder med skybrud, vil skestorken visse sæsoner risikere et vist tab af æg og unger.

”Ved hjælp af vildtkameraer har vi observeret, at skestorke har en anderledes adfærd end eksempelvis skarver, som yngler i samme terræn og miljø. Skarverne er helt klart bedre end skestorkene til at dække og skærme deres unger i kølige og regnfulde perioder, så de små ikke bukker under af kulde. Det lader til, at skestorke ikke i så høj grad som skarver er tilpasset regnfulde forhold med lave sommertemperaturer. Derfor ser det ud til, at der i sæsoner med regn, rusk, kulde og højvande vil dø væsentligt flere unge skestorke i rederne, end det sker hos jævnaldrende skarver, som er mere vant til mosten, om man så må sige” siger Thomas Bregnballe.

Skestorken er blevet dansk

Skestorken har tidligere ynglet i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få permanent fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har den ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er kommet for at blive et fast element i vores natur.

Skestorken har stort set hvert år siden sin genindvandring haft fremgang fra ynglesæson til ynglesæson.

Den hvide ibis er på mange måder begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.

I løbet af de seneste godt to årtier har skestorken ynglet på 15 forskellige lokaliteter i Jylland. En større geografiske spredning af kolonierne gør arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv, mink eller mårhund. Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af rovdyr, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne.

I år yngler skestorken på 7 jyske lokaliteter. De største kolonier ligger på holmene i Nibe/Gjøl Bredning Vildtreservat, øen Melsig i Vejlerne, Venø i den vestlige del af Limfjorden, på øen Høje Sande i Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord og på Langli i Ho Bugt ved Esbjerg.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog
Tlf. 21 24 22 75

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet
Mobil: 40 20 32 28 

VIDEO: Oplev skestorkens unger i dansk koloni

Optagelser: Flemming Ahlmann. Optaget under optælling af ynglefugle i Limfjorden med særlig tilladelse 
 
 

VIDEO: Skestork bruger næb i flok

Optagelser fra Bygholm Vejle: Uffe Rasmussen