DOF: Har regeringen en strategi for biodiversitet?

fredag 15. september 2017
DOF MENER: Skal vi stoppe tilbagegangen for biodiversiteten inden 2020, skal skeen i den anden hånd, for de røde lamper blinker. Giv Naturpakke 2.0 et kraftigt løft, så naturmålene nås.
af Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening

Danmark har lige som de øvrige lande i EU og i resten af verden forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen for biodiversiteten.

Landene nåede det ikke før 2010, som man ellers havde lovet hinanden, så 2020 var dengang tilpas langt ude i fremtiden.

Men nu nærmer vi os faretruende, og det kan blive en meget pinlig omgang, når miljøministrene i 2020 skal evaluere, om man nåede i mål med alle de gyldne løfter om at stoppe tabet af naturens mangfoldighed.

For Danmarks vedkommende har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen allerede forberedt os på et negativt resultat ved i april i år at udtale:

”Jeg tror ikke, at der er nogen lande, der når målsætningerne. Det er det realistiske svar at give.” 

I 2014 lancerede den forrige regering Naturplan Danmark, og den blev indsendt til FN som Danmarks strategi.

Efter et såkaldt serviceeftersyn lancerede den nuværende regering så i foråret 2016 en Naturpakke, men siden da har vi ikke hørt noget om, hvad der er regeringens strategi frem mod 2020 og herefter.

Det tyder på, at ministerens udtalelser i april er en selvopfyldende profeti.

Regeringen har tilsyneladende end ikke tænkt sig at forsøge at stoppe naturens tilbagegang.

Der er ellers al mulig grund til at tage skeen i den anden hånd, for udfordringerne er massive.

Så sent som i januar 2017 gjorde en NOVANA-rapport om naturtyper på land fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet det lysende klart, at det går ned ad bakke for den danske natur.

Man konkluderede:

”Der er nogle alarmerende tendenser. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden.” 

Det er klar tale og kalder på handling fra en ansvarlig regering.

Så lad os få en ny gennemskrevet strategi, hvor også Det Grønne Danmarkskort er indarbejdet og opprioriteret økonomisk.

Dette planlægningskort overlevede heldigvis eftersynet, vel primært på grund af et stærkt ønske fra kommunerne, der kunne se nødvendigheden af at tænke strategisk og langsigtet.

Hvis ikke regeringen med miljø- og fødevareministeren i spidsen meget snart får lagt arbejdet med at indfri 2020-målene øverst i arbejdsbunken, så forspilder vi endnu en chance for at rette op på problemerne. 

Udkastet til Finanslov 2018 afsætter ca. 20 mio. kr. om året frem mod 2020 til, som det hedder: ”konkrete naturindsatser, som eksempelvis beskyttelse af ferske enge, bier og sommerfugle.” 

I DOF opfordrer vi til, at man sætter det ind i en klar strategi og gerne med et stærkt fokus på de lysåbne naturtyper inden for og uden for Natura 2000-områderne og med Det Grønne Danmarkskort som en strategisk ramme.

Et er dog sikkert: Med 20 mio. kr. om året kommer man ikke langt, og det er vel ikke igen EU, der primært skal løfte den økonomiske udfordring med at redde den trængte danske natur? 

Der er derfor brug for flere penge til en målrettet og fokuseret naturforvaltning rettet mod de truede og sårbare arter, mere naturgenopretning og større indsats mod invasive arter, der truer den oprindelige natur.

Giv en Naturpakke 2.0 et kraftigt løft, så vi når naturmålene i 2020.

Debatindlæg bragt på altinget.dk 14. september