Kørsel på strandene knuser terners æg og unger

torsdag 29. juni 2017
Vestkystens ynglebestand af verdens mindste terneart, dværgternen, er i krise. Den truede fugl får stort set ingen unger på vingerne, fordi strandene på Den jyske Vestkyst pløjes op af alskens køretøjer. Også omfattende strandrensninger på stort set alle strækninger skader de små terner, som Projekt Dværgterne i Danmark kæmper for at redde
af Jan Skriver

Den er adræt i sin svirrende flugt og charmerende med sin sorte ansigtsmaske, men dværgternen kan ikke flyve fra den kendsgerning, at den er truet som dansk ynglefugl på sine vigtigste lokaliteter langs Den jyske Vestkyst.

Under 10 par dværgterner har forsøgt at yngle, men de har næppe udsigt til at få flyvefærdige unger fra artens ynglepladser på Vestkysten, som for få år siden talte det tidobbelte antal.

Det største problem for dværgternen er en alt for omfattende kørsel på strandene, hvor den ruger.

”Der finder rent ud sagt en totalt ukoordineret og massiv kørsel sted på strandene langs Vestkysten. Det går i ekstrem grad ud over dværgternen, men også andre strandrugende fugle som for eksempel stor præstekrave og strandskade, der ruger i zonen nær klitterne et stykke fra strandkanten, mister æg og unger. Hvis kørslen bare var bedre koordineret, så den kun fandt sted i ét eller måske to spor nær kystlinjen, ville ternerne kunne ruge i fred, men kørslen foregår over hele strandens bredde. Det bevirker, at den truede terneart på et eller andet tidspunkt i hver ynglesæson får knust æg eller unger af køretøjerne, enten der er tale om firhjulstrækkere, ATV’er eller tungt grej til strandrensning”, siger ornitologen og ringmærkeren Ulf M. Berthelsen, der med mere end 40 års erfaring i felten med dværgterner er ekspert i arten.

Alarmklokkerne lyder

Den lille terne er en såkaldt rødlistet fugl. Det vil sige, at der lyder alarmklokker over dværgternen, der risikerer at forsvinde fra mange af sine ynglelokaliteter.

Dværgternen er også en såkaldt bilag 1-art i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at den er sårbar og derfor kræver beskyttelse af de lande, hvor den yngler.

”Udover den omfattende kørsel langs strandene er strandrensning et kæmpestort problem for dværgternerne. Rensningen fjerner alle gemmesteder bag gammelt drivgods, så terneungerne ikke kan skjule sig for vejrliget samt rovdyr og rovfugle. Her vil det være en hjælp for ternerne, hvis man undlod at rense strandene på særligt udvalgte kilometer af de allervigtigste ynglelokaliteter. Det ville også præstekraverne drage nytte af. Vestkysten er i stigende grad blevet en kulturstrand, hvor den engang var natur. Det går hårdt ud over arter som dværgternen. Man har bogstaveligt talt revet tæppet væk under dens levevilkår”, siger Ulf M. Berthelsen.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at kørsel på strandene og rensninger af strandene generelt ikke bør finde sted i perioden fra 1. april til 31. juli, hvor de fleste kystfugle yngler.

Frizoner til familien dværgterne

Projekt Dværgterne i Danmark, der er et samarbejde mellem Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med Ulf Berthelsen som manden i felten, har i år lavet en aftale med myndighederne, som skal bane vejen for bedre ynglevilkår for den truede dværgterne. Det er et projekt, der i år støttes økonomisk af 15. Juni Fonden.

Der finder også et samarbejde sted mellem Naturstyrelsen og DOF, hvor ornitologerne kan gøre opmærksom på kolonier af dværgterner, som så bliver beskyttet og indhegnet.

”Vi har denne ynglesæson indgået en aftale med Kystdirektoratet og Lemvig Kommune om at friholde en 4 kilometer lang strækning på Bøvling Klit nord for Thorsminde for strandrensning og kørsel i hele strandens bredde. Det kan forhåbentlig redde en del par i årets største koloni langs Vestkysten. Men der er fortsat andre, der kører strandene op, blandt andre strandfogederne”, siger Ulf M. Berthelsen.

Om alt går vel, kan aftalen give afsæt til flere ternevenlige aftaler med de vestjyske kommuner i 2018.

For bare to årtier siden ynglede der op imod 40 par dværgterner ved Hvide Sande, og der var omkring 30 ynglepar ved både Bøvling Klit og på Agger Tange.

I denne sæson har der kun været 1 par dværgterner ved Hvide Sande, og det har mistet ynglen, mens måske 7 par med lidt held kan lykkes på Bøvling Klit, oplyser Ulf M. Berthelsen.

Agger Tange har de senere år været helt forladt af ynglende dværgterner. Også her spiller kørsel på stranden en ikke uvæsentlig rolle for ternernes manglende succes.

Faren lurer, hvor ternen ruger

Danske dværgterner yngler i kolonier, der så at sige er omringet af farer.

I Vadehavet er det stigende antal ekstreme højvander i sommermånederne på grund af klimaændringerne en trussel for dværgternerne i kystzonen. Det samme er rovdyr som ræve og mink.

Ofte vælger dværgternen at slå sig ned ved en af de værste fronter, turistfronten. For det er meget ofte helt tæt på badestrande og sommerens befærdede turiststrøg, at dværgternen etablerer sig.

”Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden skal gøre en målrettet indsats for at beskytte dværgternen, hvis bestanden i Danmark skal opretholdes. I Nordtyskland har naturmyndighederne en offensiv og meget målrettet forvaltning af dværgternen. Her sættes der ofte hegn omkring de dværgternekolonier, der er truet af færdsel og turisme. Og man regulerer rovdyr som ræve og mink i ternernes koloniområder. Også i England går man konsekvent til værks med hegning, overvågning og information. Fra udlandet er der også eksempler på, at man kan beskytte dværgternekolonier med udspændte tråde, som forhindrer for eksempel sølvmåger i at overtage det pågældende areal og udkonkurrere de små terner, som yngler sent på sæsonen”, siger Thomas Bregnballe, seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

På den nordlige del af Fanø er der et eksempel på, at det nytter, at kaste en redningskrans ud til dværgternerne. Her består hjælpen i et elektrisk hegn, der holder både ræve og kreaturer væk fra det område, hvor ternerne har deres reder.

På den konto er en snes ynglepar i år blevet reddet, efter at de mistede deres første kuld på grund af højvande. Efter alt at dømme vil dværgternerne på Nordfanø få unger på vingerne i andet forsøg.

DVÆRGTERNENS YNGLEBESTAND:

I disse år yngler cirka 600 par dværgterner i Danmark.
Vadehavsregionen med Blåvand, Fanø og Rømø huser den største andel af den danske ynglebestand af dværgterner.
I dette område yngler rundt regnet 250 af de danske dværgternepar.
Nordpå langs Vestkysten har Hvide Sande, Bøvling Klit og Agger Tange traditionelt været dværgternens vigtigste lokaliteter.
Det er her på dette kyststrøg, at krisen aktuelt kradser dværgternen.
På øerne i Det sydfynske Øhav har dværgternen været så godt som forsvundet i cirka 15 år, men den er de senere år vendt tilbage i små antal.
Også på Nordfyn er arten tilbage.
Sprogø i Storebælt og Saltholm/Peberholm i Øresund huser også kolonier af dværgterner.
Danmarks formentlig største koloni ved ferskvand kunne i en årrække yngle i god beskyttelse på et par kunstige øer i Tissø på Vestsjælland.
Herfra er ternerne imidlertid blevet fortrængt af hættemåger.
Midt i den nedadgående tendens for dværgternen kan der noteres fremgang for arten på blandt andet Rågø Kalv ud for nordkysten af Lolland.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.

Ulf M. Berthelsen, ekspert i dværgternen.
Tlf. 91 56 77 84.

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet.
Tlf. 40 20 32 28.

Knud Flensted, biolog i DOF.
Mob. 21 24 22 75.