Terner har fået egen mole på Esbjerg Havn

onsdag 17. maj 2017
Havterner og fjordterner er uønskede på de hustage, hvor de i flere år har ynglet på havneterrænet i Esbjerg Havn. Men takket være en hel flok fuglevenlige parter har de sårbare ynglefugle nu fået deres private mole med fri havneudsigt og fødderne i eget sand med strandskaller. Parterne står sammen om at give Vadehavets ynglende havterner og fjordterner en hjælpende hånd i form af et uforstyrret, rovdyrfrit og højvandssikret yngleområde.
af Jan Skriver
Havnesbjergligger og ruger WEB
Havterne ruger. Foto: Jan Skriver

Et areal cirka på størrelse med en meget smal fodboldbane er blevet ternernes mole på Esbjerg Havn, og fuglene på sydmolen ved indsejlingen til Sydhavnen har udsigt til Fanøfærgen og fiskepladser uden kvoter.

Projektet skal primært hjælpe Vadehavets trængte bestand af ynglende havterner og fjordterner. Men også dværgternen er velkommen på kajen.

- Der er fordelt 128 kubikmeter sand og grus på molen, der nu er forbeholdt ternerne, og der er pyntet op med hjertemuslingeskaller og andre skaller fra kystnaturen. Arealet minder derfor med lidt god vilje om fuglenes yngleterræner på vestsiden af øerne i Vadehavet. Nu venter vi bare på den helt store indflytning. Men terner er konservative, og de skal lige se deres ny adresse an, inden de flytter ind og etablerer sig, siger ornitologen Ole Hansen fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) lokalafdeling DOF Sydvestjylland.

DOF har leveret arbejdskraft til den praktiske del af det specialdesignede terneterræn, der er kommet i stand i kraft af et samarbejdsprojekt mellem Esbjerg Havn, Nationalpark Vadehavet, Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Vi har hjulpet med at sætte et lavt hegn op omkring ternernes område, så ungerne ikke kan falde ud over kajkanten, og ved overgangen fra havn til mole står der nu et hegn, som sikrer fuglene mod ræve og mink. Set fra vores synspunkt ser molen helt perfekt ud til terner. Vi håber, at ternerne har fået en permanent og sikker yngleplads på havnen, siger Ole Hansen.

HavnesbjergTernernes kaj og mole på Esbjerg Havn foto Thomas Bregnballe WEB

Lokketerner skal få fjord- og havterne-par til at tage deres nye mole i brug. Foto: Thomas Bregnballe

Tagets terner skal blive moleterner

I flere år har der ynglet en stor koloni af havterner og fjordterner på taget af industribygningen til transportfirmaet IAT, der ligger ud til Sydhavnen på Esbjerg Havn.

Taget på bygningen er let skrånende, men alligevel har fuglene fundet sig til rette, formentlig fordi de har kunnet etablere redesteder i de tuer af vegetation, der med årene er opstået på det snavsede tag. Men nu er taget blevet spulet og nogenlunde renset, og ternerne har bogstaveligt talt fået sværere ved at finde fodfæste til et stabilt familieliv med æg og unger.

- I 2016 ynglede 231 par havterner og 45 par fjordterner på taget af industribygningen. Vi håber meget, at de alle vil flytte ind på det nyetablerede terneområde, som den fuglevenlige Esbjerg Havn har stillet til rådighed for projektet. Moleområdet ligger få hundrede meter fra ternernes koloni på taget. Tidligere husede Esbjerg Havn også omkring 100 par dværgterner. Denne art håber vi meget vil indfinde sig på ternemolen i selskab med havterner og fjordterner, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han er en af idemændene bag projektet, som skal gøre husvilde terner til fastliggere på molen i sydhavnen i Esbjerg.

- Vi lægger så at sige en redningsplanke ud for de terner, som har forladt mange af deres tidligere faste ynglepladser i Vadehavet. Bestanden af havterner i den danske del af Vadehavet er mere end halveret i løbet af de seneste godt 15 år, så der i dag yngler under 500 par i hele området. På Rømø, Fanø og Mandø er prædatorer som ræve blevet en større og større trussel mod de jordrugende terner. Mange af fuglene er derfor flyttet ud på Vadehavets højsander, hvor de har etableret kolonier, som hviler på et yderst usikkert grundlag. Det stigende antal storme med ekstreme højvander om sommeren er nemlig blevet en årlig trussel. Derfor kan et område som Esbjerg Havn blive en afgørende faktor for ynglesuccessen hos sårbare jordrugende fuglearter som havterne og fjordterne, siger Thomas Bregnballe.

Fri for rovdyr og høj vandstand

Ternernes 10 meter brede og 90 meter lange terræn på Esbjerg Havn ligger 2,5 meter over den normale daglige vandstand, så fuglene på molen bør være sikret mod sommerens højvander.

Ved Nationalpark Vadehavet håber man, at havnens menneskeskabte ternelokalitet kan blive vugge for mange generationer af terner, der har havet mod vest som fiskeplads.

- Vi ved fra andre dele af Vadehavet, blandt andet fra tyske Wilhelmshaven, at terner er meget glade for menneskeskabte ynglepramme, hvor fuglene kan bygge rede og få unger i sikkerhed for forstyrrelser fra både mennesker og rovdyr. Vi har helt klart en forventning om, at vi kan trække ternerne til deres nye ”Bellevue” på sydmolen i Esbjerg, siger John Frikke, der er projektkonsulent hos Nationalpark Vadehavet.

- Det kan virke paradoksalt, at vi i en nationalpark skal etablere kunstige ynglepladser til terner. Men sagen er den, at de jordrugende ynglefugle i Vadehavet i mange år har været udsat for så stor tilbagegang på grund af forstyrrelser, rovdyr og højvander, at de får meget få unger på vingerne. Hvis vi med et menneskeskabt yngleterræn kan genskabe ternernes ynglesucces, har vi opnået meget. Terneprojektet på Esbjerg Havn er helt enestående. Og et godt samarbejde om et forholdsvis beskedent projekt har skabt en enorm fælles interesse for naturen, her i skikkelse af ternerne, siger John Frikke.

Terner lokkes med lyde og attrapper

En halv snes personer har deltaget aktivt i planlægningen og den praktiske etablering af ternelokaliteten på havnen i Esbjerg.

Materialerne af sand, grus og strandskaller har ind til nu kostet rundt regnet 100.000 kroner. Udgifterne til projektet bliver dækket af 15. Juni Fonden, Esbjerg Havn, Nationalpark Vadehavet og af firmaerne IAT og Jutlandia.

- Esbjerg Havn ligger midt i et naturområde med de problematikker, det nu engang fører med sig. Vi håber, at moleprojektet vil løse de konflikter, der har været knyttet til de ynglende terner, siger Kjeld Dahl Sørensen, der er teknisk chef på Esbjerg Havn.

- Flere af havnens kunder har klaget over fuglene. Og på et tidspunkt var havnearbejdere nødt til at tage hjelme på, fordi de blev angrebet af de meget aggressive havterner, der styrtdykkede mod alle, der nærmede sig fuglenes redesteder på taget af industribygningerne. Da ternerne nu har fået deres egen mole sådan lidt af vejen, bør disse problemer være løst, siger Kjeld Dahl Sørensen.

For at tilskynde til en hurtig indflytning og en snarlig ynglesucces er der sat lokketerner op på molens nyanlagte sandstrand.

Terne-attrapperne er sat op efter amerikansk forbillede, for i USA har man erfaringer med at lokke terner fra uhensigtsmæssige ynglepladser på havne til designede lokaliteter, hvor fuglene er mere end velkomne.

Det er også efter inspiration fra USA, at der ved ternemolen er sat højttalere op, som med jævne mellemrum sender lokkende ternelyde ud over terrænet.

Playback med stemmer af havterne, fjordterne og dværgterne skal meget gerne lokke spillevende fugle til at slå sig ned og etablere sig, fordi de tror, at artsfæller allerede har indfundet sig.

23 forskellige ternelyde er i spil. Der skulle være noget for enhver ternesmag.

Yderligere oplysninger:

Ole Hansen, DOF Sydvestjylland.

Tlf. 53 61 70 95.

Thomas Bregnballe, seniorforsker,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 90 17 eller 40 20 32 28.

John Frikke, projektkonsulent Nationalpark Vadehavet.
Tlf. 72 54 36 61 eller 22 86 05 19.

Esbjerg Havn, teknisk chef Kjeld Dahl Sørensen.
Tlf. 51 50 84 54.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 38 28 00.