Pres på dansk EU-kommissær: Pas på de love, som beskytter vores natur

fredag 25. november 2016
14 danske grønne organisationer lægger nu pres på den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, som de i et fælles brev beder beskytte den lovgivning, der beskytter fugle og natur i EU, og som EU har givet et eftersyn.
Uffe Rasmussen
- Du skal arbejde for, at EU’s naturbeskyttelsesdirektiver udvikles og forbedres og ikke forringes.

Det er hovedbudskabet fra 14 danske grønne organisationer i et fælles brev til den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager.

De grønne organisationer, herunder Dansk Ornitologisk Forening, advarer mod, at EU’s eftersyn, et såkaldt Fitness Check, af EU’s vigtige naturbeskyttelseslovgivning skal forringe de love, som beskytter fugle og vigtige naturområder i EU.

Det gælder fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992.

I brevet beder de 14 grønne organisationer den danske EU-kommissær om at arbejde for, at EU’s eftersyn som minimum ikke fører til forringelser.

- Vi opfordrer dig venligst og indtrængende til at udtrykke din støtte til at opretholde naturbeskyttelsesdirektiverne intakte, samt at medvirke til at gennemføre initiativer til en bedre gennemførelse og håndhævelse af disse. Gennemførelse og håndhævelse udgør nemlig de egentlige udfordringer, lyder det blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde ordlyd nedenfor.

- Naturbeskyttelsesdirektiverne er en EU-succeshistorie. De er bredt anerkendte som hjørnestenen i EU's indsats for at standse og vende tabet af biodiversitet og har ført til oprettelsen af det største netværk af beskyttede naturområder i verden – Natura 2000netværket. Og omfattende videnskabelig evaluering viser, at naturdirektiverne er effektive til at beskytte naturen, når direktiverne er korrekt gennemført i medlemsstaterne, skriver de 14 organisationer også i brevet.

Brevet sendes forud for, at resultaterne af det gennemførte eftersyn snart bliver præsenteret til drøftelse i kommissærkollegiet, hvor Margrethe Vestager sidder med som EU’s konkurrencekommissær.

- Beslutningen om fremtiden for denne helt centrale EU-lovgivning på naturområdet er en tidlig test for EU i at demonstrere, hvor alvorligt man tager FN's 2030-dagsorden om bæredygtig udvikling, den "ambitiøse plan for mennesker, planet og velstand", står der også i brevet.

Her påpeges desuden, at der også er penge i at holde fast i lovene om naturbeskyttelse frem for at forringe eller afvikle dem.

- Ikke alene vores natur har gavn af naturbeskyttelsesdirektiverne. De bidrager også til vores økonomiske velstand via de økosystemtjenester, naturen yder. Ifølge Kommissionen anslås de økonomiske fordele ved Natura 2000-netværket til 200-300 milliarder Euro om året. Kommissionen skønner også, at turisme og rekreative aktiviteter i forbindelse med Natura 2000-netværket understøtter mellem 4,5 og 8 millioner arbejdspladser.

Også BirdLife International, som er et stort verdensomspændende netværk af naturbevarende organisationer, og som DOF er medlem af, har advaret mod, at EU’s Fitness Check kan føre til dårligere beskyttelse.

BirdLife International har blandt andet ført kampagne for, at EU’s Fitness Check ikke fører til dårligere beskyttelse af fugle og deres leveområder.

Læs hele brevet her:

Europa-Kommissionen
København den 21. november 2016
Kommissær for konkurrence Margrethe Vestager

Vedrørende det såkaldte "Fitness Check" af naturbeskyttelsesdirektiverne og opretholdelsen af en naturbeskyttelseslovgivning i EU

Kære Margrethe Vestager

Vi skriver til dig i forlængelse af løftet fra næstformand Timmermans og kommissær Vella om at offentliggøre resultaterne af det såkaldte "Fitness Check" af naturbeskyttelsesdirektiverne, det vil sige fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992.

Vi håber at kunne henlede din opmærksomhed på de forestående vigtige drøftelser om EU's naturbeskyttelseslovgivning. I kommissærkollegiet vil resultaterne af det gennemførte "Fitness Check" således snart blive forelagt til drøftelse.

Vi opfordrer dig venligst og indtrængende til at udtrykke din støtte til at opretholde naturbeskyttelsesdirektiverne intakte, samt at medvirke til at gennemføre initiativer til en bedre gennemførelse og håndhævelse af disse. Gennemførelse og håndhævelse udgør nemlig de egentlige udfordringer.

Beslutningen om fremtiden for denne helt centrale EU-lovgivning på naturområdet er en tidlig test for EU i at demonstrere, hvor alvorligt man tager FN's 2030-dagsorden om bæredygtig udvikling, den "ambitiøse plan for mennesker, planet og velstand".

Naturbeskyttelsesdirektiverne er en EU-succeshistorie. De er bredt anerkendte som hjørnestenen i EU's indsats for at standse og vende tabet af biodiversitet og har ført til oprettelsen af det største netværk af beskyttede naturområder i verden – Natura 2000netværket. Og omfattende videnskabelig evaluering viser, at naturdirektiverne er effektive til at beskytte naturen, når direktiverne er korrekt gennemført i medlemsstaterne.

Ikke alene vores natur har gavn af naturbeskyttelsesdirektiverne. De bidrager også til vores økonomiske velstand via de økosystemtjenester, naturen yder. Ifølge Kommissionen anslås de økonomiske fordele ved Natura 2000-netværket til 200-300 milliarder Euro om året. Kommissionen skønner også, at turisme og rekreative aktiviteter i forbindelse med Natura 2000-netværket understøtter mellem 4,5 og 8 millioner arbejdspladser.

Omvendt vil en lempelse eller sågar ophævelse skabe usikkerhed om kommende investeringer i natur og naturgenopretning og om fremtiden for de projekter, der er allerede er investeret i fra EU's side.

Der er også bred offentlig og politisk støtte til at opretholde naturdirektiverne og til at sikre deres fulde og effektive gennemførelse:

• Sidste år deltog mere end en halv million EU-borgere i den offentlige høring i forbindelse med "Fitness Check" af direktiverne – den største deltagelse i historien for EU-konsultationer. Mere end 94 % af de som svarede, opfordrer til at opretholde direktiverne.

• I december 2015 vedtog medlemsstaterne enstemmigt Miljørådets konklusioner, hvori de understregede vigtigheden af "ikke at sænke standarderne for de udpegede naturbeskyttelsesområder" under naturbeskyttelsesdirektiverne samt at "opretholde retssikkerheden for alle interessenter".
Et stort flertal af EU-medlemsstaterne har også direkte opfordret Kommissionen til at bevare den nuværende retlige ramme og til at fokusere på en bedre gennemførelse.

• Europa-Parlamentet har, efter at have erkendt at det centrale problem med naturbeskyttelse ikke er EU-lovgivningen i sig selv, med et overvældende flertal stemt for at modsætte sig en eventuel revision af naturbeskyttelsesdirektiverne.

Vi henleder også venligst opmærksomheden på, at 67 % af EU-borgerne generelt ønsker, at EU skal være mere aktiv i at beskytte miljøet (Eurobarometer 2016/01/07).

Vi som grønne organisationer er ligeledes af den opfattelse, at Kommissionens fokus fremover bør være på gennemførelsen af direktiverne i medlemsstaterne.

Ikke at ophæve eller lempe en naturbeskyttelse, som virker og gavner bredt efter så mange års arbejde med at realisere direktivernes formål.

Vi vil derfor venligst og indtrængende opfordre dig til under de forestående drøftelser i kommissærkollegiet at medvirke til at sikre, at naturbeskyttelsesdirektiverne opretholdes.

På vegne af de danske grønne organisationer listet nedenfor,

Med venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening
Oceana
Dansk Ornitologisk Forening
Det Økologiske Råd
Dyrenes Beskyttelse
Danske Entomologers Fællesråd
Danmarks Sportsfiskerforbund
Svampeforeningen
Dansk Botanisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Greenpeace
Natur og Ungdom
Biologiforbundet
Verdens Skove