Danmark får flere besøg af sibiriske sangfugle

torsdag 8. oktober 2015
Tendensen bevæger sig i retning af flere og flere fund i hele Europa af hvidbrynede løvsangere fra tajgaen, de store russiske nåleskove. I efteråret 2015 har det regnet med sibiriske sangere i Nordeuropa, og det drypper fortsat på Danmark .
Jan Skriver
For bare få årtier siden var den hvidbrynede løvsanger en ekstrem sjælden gæst i Danmark om efteråret. I disse år bliver den ofte set over store dele af landet det meste af september og et godt stykke ind i oktober. Og i år er der særligt mange hvidbrynede løvsangere.

Sangfuglen fra øst er tilsyneladende ved at udvide sit livsrum til større dele af Europa.

Hvad er det lige, der sker?

- En logisk forklaring er, at fuglene foretager et spredningstræk om efteråret, hvor årets unger bliver sendt af sted i alle retninger. De fugle, der finder gunstige vinterkvarterer og overlever, bringer erfaringerne med sig hjem, hvorved nye vinterkvarterer gradvist bliver etableret, siger ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen, der i
en artikel på DOF’s internetmagasin for feltornitologer Pandion.dk fortæller om sangerne fra øst, som i stigende grad indfinder sig på vores himmelstrøg.

Se i DOFbasen, hvor i landet hvidbrynet løvsanger er set de sidste 30 dage

- Det har fascineret forskere i årtier, hvorfor fugle fra Sibirien og Østasien dukker op i Vesteuropa. Hidtil har en teori forklaret det med, at fuglene er fejlorienterede og begiver sig ud på et ”omvendt træk”, der sender dem mod vest og nordvest i stedet for mod syd og sydøst. Især for hvidbrynet løvsanger virker ”spredningstræk” som en mere logisk forklaring end ”omvendt træk”. Der er stort set lige langt fra artens vestligste yngleområder til Sydvesteuropa som til Sydøstasien, der hidtil har været opfattet som artens naturlige vinterkvarter, siger Klaus Malling Olsen.

- De vesttrækkende hvidbrynede løvsangere er begunstiget med langt mere føderige områder gennem den russiske tajga end de fugle, der flyver mod sydøst og skal trække en omvej uden om det østlige Centralasiens ugæstfri egne med bjerge og ørkener, siger fuglebogsforfatteren.

Han tror derfor ikke på ”selvmordsteorien” med de fejlorienterede småfugle, der ender deres dage i havet mod vest og nord, fordi deres indre kompas er i uorden.

Yngler tættere på os
Hvidbrynet løvsanger er i færd med at udvide sit yngleområde i retning af Vesteuropa. Arten er begyndt at yngle vest for Ural-bjergene, og de nærmeste yngleområder set fra Danmark findes øst for Moskva.

Artens ekspansion vestpå giver flere og flere trækgæster i september og oktober over store dele af Europa. Alene i Finland blev der i løbet af godt tre uger i september observeret næsten 1.000 hvidbrynede løvsangere.
Hvidbrynet løvsanger lever i den sydlige del af tajga-bæltet, det kæmpemæssige nåleskovsområde i Rusland, der når helt ud til Stillehavskysten.

Arten holder til i tajgaens sydlige dele, hvor der er glidende overgange mellem tæt nåleskov og mere lyse og åbne birkeskove. Hvidbrynet løvsanger er ikke specialist, og den stiller ikke de store krav til sine yngleområder.

Af den grund spår flere biologer, at arten måske kan finde en niche i Nordeuropas natur i selskab med nærtbeslægtede løvsangere og gransangere.
De fleste af de russiske sangfugle fra tajgaen trækker sidst på sommeren og i løbet af det gryende efterår mod øst og sydøst for at nå vinterkvarterer i tropiske områder i Sydøstasien som for eksempel Thailand og Vietnam.

Men flere og flere af dem vælger altså i stigende grad at flyve mod vest. En stor del af disse sangfugle bliver i reglen anset for at flyve den sikre død i møde, fordi de sandsynligvis fortsætter ud over Atlanterhavet og omkommer på fjerne destinationer. Og det er ganske vist, at mange dør under trækket. Mange hvidbrynede løvsangere bliver for eksempel observeret på De britiske Øer, Færøerne, de nordnorske øer og øer langt mod nord i Ishavet.

Vinterophold mod vest
De senere år er der konstateret overvintrende hvidbrynede løvsangere på De Kanariske Øer. Også Spanien, Portugal og den sydlige del af England har budt på spredte vinterfund, så måske kan et stigende antal individer med succes flyve vestpå til Europa for at holde vinter i stedet for at trække 5.000-6.000 kilometer mod sydøst for at nå Asiens tropiske varme.

Klimaændringerne i retning af lunere vintre vil formentlig gøre det lettere for flere af sangfuglene at overvintre på nordligere himmelstrøg.

Det spiller også ind, at barriererne på artens traditionelle rute mod øst og sydøst bliver større og større, fordi ørkenområder i Kina og Indien breder sig. Generation efter generation af sangfugle vil måske derfor justere deres træk, og så at sige bevæge sig mere i vores retning.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Klaus Malling Olsen
Ornitolog, fuglebogsforfatter og rejseleder
Email: klausmalling@gmail.com